Andet bind af Charles Burns’ trilogi om Doug og hans paralleldimensionelle alter ego Nitnit er som sædvanligt knivskarpt og visuelt overvældende. Men “Kuben” er også surrealistisk og utroligt forvirrende.
“Kuben” er andet bind i amerikanske Charles Burns’ surrealistiske trilogi, der startede med “X’et ud”, som udkom på dansk i 2011. Der er ingen tvivl om triolgien samler sig til et stort værk, men som enkeltstående bind er “Kuben” mere eller mindre uforståelig. Og alligevel er det en utroligt vellykket tegneserie.
Hovedpersonen er stadig Doug, den ambitiøse men dybt plagede kunstner/musiker, der i trilogiens første bind lod til at komme sig oven på sygdom eller en operation eller en ulykke. Eller, øh… Hele Dougs situation er ligeså uklar for læseren som den lader til at være for ham selv.
Charles Burns’ fortælling bevæger sig i to parallelle virkeligheder. “X’et ud” forlod Doug i den mystiske underverden, som han fik adgang til gennem væggen i sit soveværelse. En mærkelig verden, hvor Doug hedder Nitnit (en slags spejlvendt Tintin-figur) og hvor firbenmennesker høster store rød-hvide æg (tænkt meteoritten fra “Den mystiske stjerne”). Var det en drøm? En hallucination?
Svaret er på ingen måde nærmere efter at have læst “Kuben”. Doug – eller Nitnit – er nemlig stadig fanget i parallelverdenen, hvor han arbejder i en enorm bikube, hvor han leverer tarvelige romance comics til de unge kvinder, der fungerer som fødemaskiner. Her slæber han sig rundt på gangene i en ulidelig stank og til lyden af gråd i natten.
Imens – tilbage i den virkelige verden, fortællingens andet plan – fortæller Doug sin usammenhængende historie til en uidentificeret ung kvinde. Han fortæller om sin kæreste Sarah, om hendes ekskæreste, om mennesker, der har gjort ham fortræd og ødelagt hans liv. Og når Doug ikke taler, sover han. Men i søvnen hjemsøges han af mareridt: En pige skærer sin egen mave op og et grisefoster kommer til syne fra såret. Weirder than weird.
Det er meget svært at følge med i hvad, der foregår i “Kuben”. Måske er det fordi hovedpersonens hjerne er ved at gå i opløsning og han driver ind og ud af real- og drømmeplan. Drømme væver sig ind i hverdag og fortællingen springer i tid, som i et desperat forsøg på at holde sammen på sig selv. Dougs smerte og angst gennemsyrer hele tegneserien.
Charles Burns’ udtryk er på én gang knivskarpt og umuligt at fastholde. Der er en meget nærværende uhygge i hans tegninger, der blander sig med surrealistisk Tintin-pastiche og utallige referencer til kunst og popkultur. Alle billeder virker betydningsfulde, som om de gemmer på hemmeligheder og fortrængte minder.
Ligesom Burns’ hovedværk “Sort hul“ (udgivet samlet i 2005) emmer Kuben af hans velkendte melankolske nostalgi og dyrkelse af teenagelivet. Charles Burns jonglerer overbevisende med kontrasterne: det uhyggelige og det komiske, det stiliserede og det realistiske, detaljerigdom og overfladiskhed. Alt sammen bidrager det til at gøre “Kuben” til en kompleks og udfordrende tegneserie.
Selvom Charles Burns igen-igen demonstrerer sine overlegne evner som tegner og stilist med et ufatteligt sikkert øje for detaljer, er “Kuben” om muligt endnu mere desorienterende end seriens første bind. “Kuben” svarer kun på meget lidt, men efterlader til gengæld læseren med endnu flere spørgsmål. Og det er både frustrerende og spændende. Det er svimlende uklart hvad meningen med det hele er, men alligevel kan man ikke ryste den fornemmelse af noget uheldsvangert, noget makabert, ja, noget decideret faretruende, der ulmer i hver en sitrende streg.
Karakter: 4/5
Titel: Kuben
Originaltitel: The Hive
Forlag: Fahrenheit
Tegner og forfatter: Charles Burns
Oversætter: Henrik List
Form: Indbundet, 56 sider i farver.
Pris: 149 kr. (Vejl.)
Udgivelsesår: 2015
ISBN: 978-87-7176-009-5
Udgivelsesland: Danmark
