Hej og velkommen til Bat-adventskalenderen med Marvel-Morten & Kim Helt og special guest star, tovlige Thomas Thorhauge, i podcast-serien Supersnak her på Nummer9.dk.
Vi fortsætter tour de Frank Millers mesterværk The Dark Knight Returns – side for side, panel for panel, streg for streg.
Her på Nummer 9 vælger vi hver uge på skift en favoritscene fra det album, vi supersnakker om. Først var det Kim, som skrev langt. Så var det Thomas, som skrev endnu længere. Jeg er i stand til at fatte mig i korthed.
Hunt the Dark Knight er på mange måder seriens højdepunkt, og det er ganske umuligt at hive en scene ud af helheden, så jeg har valgt et enkelt lille “panel” nederst på side 41:
Jokeren pløkker løs på Batman i spejlkabinettet, og en ung fan bliver lidt for ivrig og er lige ved at sige til Batman, at han skal sparke røv, men det sætter “Nattens ridder” straks en stopper for med en streng reprimande.
Ingen “forbrydelse” er for lille for den almægtige Batman: den ultimative faderskikkelse.
… Hvis du kan tåle mere i den dur, så er Supersnaks Bat-adventskalender 2020 lige noget for dig.
Og der er en konkurrence! Thomas har tegnet og fået lavet 25 ekslusive prints af Carrie Kelley, der får sønderslagne Batman på benene, det ‘manglende billede’ på side 27 i bind 2:
Og denne juleuge kan du endda også vinde Supersnaks egen lille bog, den perfekte adventsgave, “Fra Moses til Superman“. En lille bog om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Konkurrencen foregår på facebook.
Rigtig god fornøjelse med podcastet. Og glædelig batjul!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello