Hej og velkommen til Bat-adventskalenderen med Marvel-Morten & Kim Helt og special guest star, tovlige Thomas Thorhauge, i podcast-serien Supersnak her på Nummer9.dk.
Vi fortsætter tour de Frank Millers mesterværk The Dark Knight Returns – side for side, panel for panel, streg for streg.
Her på Nummer 9 vælger vi hver uge på skift en favoritscene fra det album, vi supersnakker om. Politiken-tegner og Miller-überfan Thomas Thorhauge får lov at beskrive nogle af de sider, han holder allermest af:
“Jeg har en svaghed for andet bind i Dark Knight Returns, det, hvor Carrie Kelley alias Robin træder i karakter, og det, hvor Batman har to ekstremt kropslige slåskampe med mutantlederen. Nøglescenen er nok den første kamp, hvor alle ting sker, samtidig med at Miller introducerer fremtidsudgaven af Batmobilen, som her ikke er en form for sportsvogn, men en tank.”
“Vi er på Gotham Citys losseplads, og det er en ren næveduel mellem Batman og mutantlederen, to virkelig muskuløse og meget tunge mænd, som tamper løs på hinanden. Forud for scenen har Batman inde i Batmobilens sikre cockpit betragtet og analyseret mutantlederens krop, og fristet af uligheden for at afstraffe ham korporligt, selvom banan kunne nøjes med at pløkke ham med en ‘gummikugle’.”
I kampen lader Batmans indre monolog os hurtigt forstå at han griber kampen forkert an, mutantlederen er for ung og stærk, og han bider endda Batman med sine syleskarpe tænder!
Thomas: “‘Getting tired old man? HA! ‘brøler mutantlederen og radbrækker Batman fra top til tå, smadrer hans hoved med et koben. Endnu et nærdødsøjeblik for Bruce Wayne, som i kampens hede for sit indre øje fremkalder billedet af hans myndling Dick Grayson, den første og ægte Robin: ‘…where are you, Dick?'”
Thomas: “… Og som en trold af en æske dukker Carrie Kelley, lyset, spejderpigen, op, og kaster sig komplet heroisk og selvopofrende ind i en kamp hun ikke kan vinde, men giver akkurat Batman nok tid til at finde en granat i Batbæltet, der pacificerer mutantlederen.”
Thomas: “Carrie Kelley får med sit spinkle korpus Batman på benene (scenen, man ikke ser, men som jeg selv har tegnet til julekalenderen) og slæber ham ind i Batmobilen, så han kan komme hjem til Bathulen og få kirurgi af Alfred. Her opstår Batman og Robins første samtale:”
… Hvis du kan tåle mere i den dur, så er Supersnaks Bat-adventskalender 2020 lige noget for dig.
Og der er en konkurrence! Thomas har tegnet og fået lavet 25 ekslusive prints af Carrie Kelley, der får sønderslagne Batman på benene, det ‘manglende billede’ på side 27 i bind 2 (fra scenen ovenfor!). Og tør du ikke satse på heldet, sælger han de resterende til 300 kr. stykket. Skriv til ham her. Konkurrencen foregår på facebook.
Rigtig god fornøjelse med podcastet. Og glædelig batjul!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Supersnak udgiver en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello