Hej og velkommen til Bat-adventskalenderen med Marvel-Morten & Kim Helt og special guest star, tovlige Thomas Thorhauge, i podcast-serien Supersnak her på Nummer9.dk.
Det er 1. søndag i advent, og vi tager hul på Frank Millers mesterværk The Dark Knight Returns, som vi i dag og de følgende tre søndage vil gennemgå side for side, panel for panel, streg for streg. Vi går helt ned i detaljen sammen med Politiken-tegner og Miller-überfan Thomas Thorhauge.
NB: Vi har lige gennemgået Frank Millers karriere (hør afsnittet her!). For to år siden brugte vi 24 afsnit på Batman. Nu bruger vi fem gange halvanden time på én historie. Hvorfor? Det må du høre afsnittet for at få at vide. Indledningsvist i hvert afsnit fortæller vi hver især, hvorfor Dark Knight Returns betyder så meget for os alle tre.
Her på Nummer 9 vælger vi hver uge på skift en favoritscene fra det album, vi supersnakker om. Kim får lov at lægge ud:
“I afsnittet taler jeg vildt begejstret og længe om første albums klimaks, de sidste fem sider. Det gør jeg, fordi de efter min mening viser, hvor ferm en tegneseriefortæller, Miller er på et teknisk plan. Det håber jeg at vende tilbage til her på Nummer 9 i en længere artikel, hvis jeg får tid. Men det er ikke min favoritscene,” siger Kim og fortsætter:
“Det er heller ikke åbningsscenen. Det er lidt før midten. Den ældre Bruce Wayne sidder og ser tv og drikker alkohol, da en nyhedsudsendelse trigger ham.”
Kim: “Fortid og nutid smelter sammen for Wayne, virkelighed og minde, ordløst. I slow motion. Tæt på, nærmere, nærmere, ultranært.”
Kim: “PTSD-flashback kan næppe beskrives strammere, mere poetisk. Og så er vi ikke engang kommet til flagermusen eller tempoet i hele den lille sekvens, så perfekt eksekveret. Shit, det er godt!”
… Hvis du kan tåle mere i den dur, så er Supersnaks Bat-adventskalender 2020 lige noget for dig.
Og der er en konkurrence! Thomas har tegnet og fået lavet 25 ekslusive prints af Carrie Kelley, der får sønderslagne Batman på benene, det ‘manglende billede’ på side 27 i bind 2 (mere om det i næste uge!). Og tør du ikke satse på heldet, sælger han de resterende til 300 kr. stykket. Skriv til ham her. Konkurrencen foregår på facebook.
Rigtig god fornøjelse med podcastet. Og glædelig batjul!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Supersnak udgiver en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello