Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
I sidste uge blev det annonceret, at DC lukker og slukker for deres sideforlag, Vertigo.
Supersnaks første reaktion? Åh nej!
Anden reaktion, cirka to sekunder senere? Selvfølgelig!
For forlaget har sejret sig ihjel. I dag gør alle de ting, som Vertigo var pioner for i den amerikanske tegneseriebranche: Samler sit materiale, sætter historien først og så videre. Altsammen ting, vi kommer ind på i dette afsnit af Supersnak, hvor vi i øvrigt også nævner denne lille “mini-podcast-dokumentar” i fire dele fra Sy Fy Wire, som også har lavet det nedenstående lille videointerview med den vigtigste person, når det kommer til Vertigo. Man kan nemlig sagtens argumentere for, at dén person ikke er Neil Gaiman, Grant Morrisson, Brian K. Vaughn eller en af de andre mange gode forfattere og tegnere, som forlaget bød på. Nej, den vigtigste del af maskineriet? Redaktøren. Karen Berger. Kvinden, der bragte alle de ovennævne og mange flere fra ukendt land til din og min opmærksomhed.
Nemlig. Det hele skete under forbilledlig ledelse af Karen Berger. Hende og forlaget handler dette afsnit af Supersnak derfor om.
Rigtig god fornøjelse med podcastet!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello