Skrevet af Marvel-Morten, illustreret af Mark Borello
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Det var Lars Kramhøfts idé, men Lærke, Henry og jeg stillede da gerne op til dette panel om, hvordan det er at stå i en tegneseriebiks!
På en måde er det blot hvilket som helst andet arbejde, men det er da bestemt også sjovt at arbejde med noget, som man brænder for, og måske kan give noget af sin begejstring videre.
Eller som nogen jo nok mener: Jeg har brugt et helt liv på at dryppe gift i små, sarte barnesjæle.
Det var på Copenhagen Comics, det foregik, og du kan være ret sikker på, at Supersnak også til næste år har et eller andet tåbeligt indlæg … og skal vi gætte på, at det kommer til at handle om superhelte?
Et lille, let afsnit før jul, som du kan bruge til at slappe af med, mens du styrter rundt for at finde ud af, hvem der skal holde jul, hvor henne, og hvordan!
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Vores 10-års jubilæumshæfte med artikler, tegninger og tegneserier kan købes nu.
Supersnak har også udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello