På Næstved bibliotek har man de sidste to år haft ekstra fokus på tegneserier, hvilket har ført til øget udlån. Nummer9 har taget fat i kulturformidler Martin Rovang, som også er anmelder her på siden, for at høre mere om de konkrete tiltag.
Næstved Bibliotek har hjemme på overetagen i en stor grå betonkasse af en bygning i periferien af byens centrum. Rummet har dog højt til loftet, masser af vinduer og lys, og er i stort åbent plan, som de deler med borgerservice. De sidste to år har biblioteket haft ekstra fokus på tegneserier, hvilket har boostet deres tegneserieudlån med 60%. Nummer9 spørger kulturformidler Martin Rovang om, hvordan de har båret sig ad med det.
Martin, i 2023 havde Næstved Bibliotek tegneserier som fokusområde. Hvorfor lige tegneserier og hvorfor lige nu?
– Vi har jo som mål at tilbyde en bred vifte af læseoplevelser og fremme læselyst, og det betyder, at vi jævnligt retter spotlyset mod skiftende materialetyper og giver dem ekstra kærlighed i en periode. Tiden virkede moden til at prøve at fyre op for tegneserier i et års tid og se, hvad det førte med sig.
Flere af os havde en fornemmelse af, at tegneserier og graphic novels havde et potentiale, blandt andet i forhold til den faldende læselyst hos børn og unge. Tegneserier er jo læsestof til tiden – ikke bare for børn og unge, men også voksne. Jeg tror, alle kan sætte pris på en kunstform som er overskuelig i forhold til læsetid.
Vi bemærkede, at der udkommer stadig flere spændende titler på dansk. Så det virkede som om tegneserien havde gang i en opblomstring, det var værd at tappe ind i. Så havde vi selvfølgelig også et håb om, at vi gennem tegneserier måske kunne nå ud til andre brugere end vi gør med mere teksttungt og klassisk læsestof.
Tiden virkede moden til at prøve at fyre op for tegneserier i et års tid og se, hvad det førte med sig.
Så I endevendte rammerne for jeres tegneseriesamling. Hvordan greb I det an?
– Allerførst skabte vi mere lys, luft og lækre rammer til tegneserierne, så de kom mere til deres ret – både i vores børne, unge- og voksenafdeling. Som man måske også oplever på andre biblioteker, døjede vi med overfyldte krybber, hvor de enkelte titler let druknede i mængden eller hvor det kunne være svært at bladre ordentligt.
Nu kommer det til at lyde som en kæmpestor manøvre, men i virkeligheden var det blot at rykke lidt rundt og investere i et par nye udstillingsmøbler. Med dem fik forsiderne bedre mulighed for at lokke lånerne til. Nogle gange kan selv små justeringer få en stor effekt på udlånet.
I voksenafdelingen havde tegneserierne en lidt hemmelig placering. Lånerne faldt bare tilfældigt over dem. Det ændrede vi på ved at give tegneserierne én af de bedste placeringer på hovedbiblioteket. De er nu noget af det første, du ser – og på lang afstand – når du nærmer dig vores område med skønlitteratur.
Tegneserierne fik to hele fag med skråhylder til frontvendte tegneserier og krybber med plads til de klassiske albums.
Samtidig indførte vi tre nye, faste tegneserieudstillinger i voksenafdelingen. ’Nyheder’, ’Graphic novels’, og så ’Erik og Martin anbefaler’, hvor min tegneserieglade kollega Erik (tidligere én af stifterne og redaktørerne på forlaget Baggårdsbaroner, red.) og jeg har udvalgt vores favoritter fra samlingen.
Vi lugede også ud i gamle, lasede eksemplarer, så tegneseriesamlingen samlet set fremstår mere lækker, indbydende og opdateret.
Sidst, men ikke mindst, skruede vi lidt op for indkøbet af tegneserier til både børn, unge og voksne, så samlingen fremstår varieret og tidssvarende.
Hvad har I oplevet af feedback fra børn og unge på ændringerne?
– Det er mest de stigende udlånstal, der taler deres eget, tydelige sprog.
Det er tydeligt, at der ofte bliver hapset og hjemlånt af de nye titler, der f.eks. løbende stilles op på vores nyindkøbte udstillingstårn i børneområdet. Der kan vi se at de titler, der står på tårnet til skue hele vejen rundt, hurtigt lånes ud. Op til skoleferier kan det være helt støvsuget. Tårnet bliver nærmest tømt hurtigere end vi kan nå at fylde det op.
Det ofte næsten tomme udlånstårn ses her, med et vægmaleri af Ina Korneliussen i baggrunden.
Derudover oplever jeg oftere og oftere børn og/eller deres forældre, der spørger efter specifikke titler eller gerne vil have vist vej hen til tegneserierne. Jeg tror og håber på at stadig flere forældre og skolelærere har fået øjnene op for, hvor befordrende tegneserier er for læselyst -og læseglæde. Børnene selv er jo allerede overbeviste.
I har jo ikke færre end to meget flotte vægmalerier i børnafdelingen?
– Ja, og dem er både vi og børnene meget glade for.
I 2023 kontaktede jeg den lokalt bosiddende tegneseriekunstner Ina Korneliussen for at høre, om hun ville lave et tegneserierelateret værk. Det skulle signalere at ”hér kan man hygge med tegneserier” og agere blikfang, så børnelånerne på lang afstand blev draget mod den bagerste del af børneområdet, hvor vores børne- og ungdomstegneserier står.
Rasmus Bregnhøis vægmaleri pryder en hel væg i børneafdelingen.
Rasmus Bregnhøi var forbi i 2016 og brugte flere uger på at male et stort myldrebillede med sjove motiver, flere fra de børnebøger, han har illustreret. At han og Sabine Lemire så efterfølgende har haft stor succes med Mira-serien er jo bare et ekstra plus.
Har du oplevet voksne der ikke godtager tegneserier som ”rigtig” læsning?
– Det sker i ny og næ. Som forælder har jeg selv oplevet, at mit ældste barns dansklærer ikke ville godtage tegneserier som gyldigt litteratur. De måtte ikke træde i stedet for en ’rigtig’ bog, var holdningen. Jeg er lodret uenig og håber det er en holdning, vi biblioteker kan være med til at udfordre. Det gør vi her i Næstved blandt andet ved at inkludere tegneserier, når vi formidler litteratur til børn og deres forældre.
Vi har en fast, kurateret udstilling ved navn ’Børns Bedste Bøger’ på både hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne, hvor vi har udstillet stakke af 30 særligt udvalgte børnebøger. Seks af disse titler er tegneserier eller graphic novels.
Derudover har vi et Åben Skole-tilbud, hvor skoleklasser kommer forbi og får læseinspiration. Her har børnekulturformidlerne altid tegneserier eller graphic novels med.
Som forælder har jeg selv oplevet, at mit ældste barns dansklærer ikke ville godtage tegneserier som gyldigt litteratur. De måtte ikke træde i stedet for en ’rigtig’ bog, var holdningen. Jeg er lodret uenig og håber det er en holdning, vi biblioteker kan være med til at udfordre.
I har flyttet Gammelpot, Lucky Luke, Asterix og andre klassiske børneserier fra børneafdelingen til voksenafdelingen – hvorfor?
– Vi kan køre statistik på vores udlån og da vi kiggede på denne type af børnetegneserier kunne vi se, at det mest var voksne, der lånte dem.
Voksne kan selvfølgelig godt låne til deres børn, men trods det forbehold indikerede tallene en overvægt af lånere, der sjældnere har børn i den alder, serierne er tænkt til. Med andre ord: hos os lader lånerne af den type børneserier til primært at være dem, der i sin tid voksede op med serierne og som voksne stadigvæk synes det er hyggeligt at låne en stak Gammelpot eller Lucky Luke med hjem.
Derfor synes vi det gav mening at rykke den type serier over i voksenafdelingen, så vi kunne frigøre plads i børneafdelingen til nogle af de mange nye, spændende børneserier.
Det lyder som om, at I bruger data ret aktivt. Hvad har I ellers fået af indsigter fra udlånsdata som har påvirket hvordan I arbejder?
– Vi kan se, at en stor del af alle børnematerialer bliver lånt af voksne. Det er jo fedt, fordi det indikerer, at forældre bruger kvalitetstid på biblioteket sammen med deres børn. I statistiksammenhæng kan det dog give en udfordring, fordi vi ikke kan se, hvem slutbrugeren for et børnelån egentlig er.
Men et af vores fire lokalbiblioteker, Korskilde Bibliotek, ligger på en skole og fungerer som skolebibliotek. Herfra har vi her et lidt mere klart billede af slutbrugerne, fordi skolens børn i høj grad låner materialerne i skoletiden uden at have deres forældre med.
Hvis vi ser på udlån til 5-14-årige på Korskilde Bibliotek, er der næsten fyldt op med tegneseriefolk eller nært beslægtede navne i top 10: Dav Pilkey (Hundemand og Kaptajn Underhyler), Jan Kjær (Nomerne), Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi (Mira), Malin Falch (Nordlys), Kazu Kibuishi (Amulet), Elias Våhlund (Håndbog for superhelte), Hans Jørgen Sandnes (Krypto) og Masahi Kishimoto (Naruto) – og så har gode gamle Jim Davis med Garfield faktisk også klemt sig ind i top 10.
Hvis vi ser på udlån til 5-14-årige på Korskilde Bibliotek, er der næsten fyldt op med tegneseriefolk
Hvis vi sammenligner med de +45-åriges udlån på Næstved Bibliotek, er det Carla og Vilhelm Hansen, Jim Davis og René Goscinny der ligger i toppen sammen med Hergé, Bill Watterson, Peter Madsen, Morris og andre klassiske tegneserieskabere. Så når man dykker ned i tallene og kigger på, hvad forskellige segmenter blandt lånerne ser ud til at læse, så er der forskelle.
Vi kan desuden se, at tegneserier generelt har en høj græsningsprocent på 82% af alle lån. (’Græsning’ er biblioteks-lingo for når låneren falder over en bog direkte på biblioteket i stedet for bare at bestille den hjem, og hente den på reservationshylden.) På Korskilde Bibliotek er den faktisk helt oppe på 91%. Det er kun billedbøgerne, der ligger højere hos os på 93%. Til sammenligning er det 79% af skønlitteraturen og 62% af fagbøgerne, der bliver ’græsset’.
Nu skal vi til det: Hvor meget steg udlånene på tegneserier efter alle jeres tiltag?
– Hvis vi sammenligner 2022, det første år hvor vi var helt fri af coronanedlukninger, med vores indsatsår 2023, så steg vores samlede udlån af tegneserier med 31% fra det ene år til det andet. Det er en markant stigning. I samme periode steg vores udlån af andre bøger en lille smule, men slet ikke lige så meget som tegneserierne.
De forbedrede rammer for tegneserierne er her jo stadig og har betydning for udlånstallet i 2024, som allerede ligger over udlånet i 2023. Hvis vores udlånstal for i år ender nogenlunde dér, hvor vi tror det gør, så ender vi med en stigning på 60% i udlån på to år.
60%! Det er et flotte tal. Hvor stor betydning tror du, at jeres indsats har haft?
– Jeg føler mig ret sikker på at det har haft en afgørende betydning at vi har gjort noget ekstra ud af formidlingen og udstillingsforholdene. Hvis vi sammenligner vores udlånstal med landets øvrige biblioteker kan vi se at vi er blandt de biblioteker, der løftede vores udlån af tegneserier mest fra 2022 til 2023.
Det har haft en afgørende betydning at vi har gjort noget ekstra ud af formidlingen og udstillingsforholdene.
Helt generelt oplever vi den helt store fremgang på børnetegneserierne. De er godt på vej til at ende på en vækst i udlån på 91% siden 2022 – altså næsten en fordobling!
Voksentegneserierne har en mere beskeden vækst i udlånet på 17% siden 2022, men det synes jeg stadigvæk er flot. Dels ved vi at voksne er pressede på læsetid og dels at nogle voksenlånere kan være tilbageholdende over for kunstformen, fordi de måske ser den som for kulørt, useriøs eller ’mest for børn’. Det er nogle fordomme vi selvfølgelig fortsat vil prøve at punktere.
I år har biblioteket haft andre fokusområder, men I er fortsat med at give tegneserien kærlighed. Tegneserier er dryppet ind i andre udstillinger og der er også noget med en læsekreds med stor succes?
– Korrekt. I år har vi indført syv tematiserede inspirationsborde for voksne med skønlitterære og faglitterære titler, der spænder bredt – og altså også tegneserier, der ligger på to af bordene på lige fod med romaner, fagbøger og digtsamlinger. Forhåbentlig kan det inspirere voksne, der ikke normalt læser tegneserier, til at forsøge sig.
Eksempel på tematiseret bord, her med Lars Kramhøfts “Husvild” i midten.
I efteråret startede vi en læsekreds for tegneserier. Vi kalder den ’Tegneserieklubben’, og har haft syv mænd og en kvinde tilmeldt. Jeg har ikke hørt om en tegneserielæsekreds før på et dansk bibliotek, men da jeg læste om Fantasks læsekreds for kvinder, tænkte jeg at ideen var oplagt i biblioteksregi. Vi mødtes fire gange og diskuterede hver gang én tegneserie, som vi alle havde læst forinden. Det kan virkelig noget! Det er lidt magisk at snakke om Nick Drnasos Dramaholdet i en hel klokketime. Vi har haft masser at tale om.
Martin tv og Erik th – promotionfoto for Tegneserieklubben.
Det er interessant at mænd er i overtal i læsekredsen her i Næstved. Jeg tror at næsten alle biblioteker kender til, at mænd ofte glimrer ved deres fravær eller er i undertal i de mere klassiske læsekredse med romaner. Her kan tegneserier trække nye deltagere til læsekreds-formatet.
Hvad har overrasket jer mest i arbejdet med at styrke tegneserierne?
– Måske at stigningen i tegneserieudlån er med en så klar overvægt af børn og børnefamilier. Det er jo rigtigt positivt, men det understreger også, at vi kan prøve at fyre endnu mere op under tegneserieudlånet hos voksne, der låner tegneserier til sig selv. Det kunne være fedt at inspirere voksenlånere, der slet ikke tænker at tegneserier er noget for dem eller kun er for børn, til at tage chancen med en tegneserie eller to.
Hvordan vi kan arbejde os mere frem til dét mål, må vi lige tænke videre over. Gode ideer modtages gerne!
Har I flere tegneserietiltag i støbeskeen, du kan løfte sløret for?
– Vi har netop indkøbt et større parti voksentegneserier -og graphic novels på engelsk, der ikke findes på dansk. Dem pønser vi på at sætte op som en permanent udstilling i det nye år, så dén væsentlige tilføjelse til vores samling kan trække lånere til.
Det kunne være fedt at inspirere voksenlånere, der slet ikke tænker at tegneserier er noget for dem eller kun er for børn, til at tage chancen med en tegneserie eller to.
Sammen med nogle kolleger arrangerer jeg en kulturfestival for byens unge, der skal finde sted i foråret. Her vil der være to hands-on tegneserieworkshops for klasser fra byens ungdomsuddannelser.
Endelig drømmer jeg om at lave aftenarrangementer, hvor lånere kan møde op og få anbefalet titler fra vores tegneseriesamling. Det kunne være en nem og lavpraktisk måde at skubbe lidt yderligere bag på voksenudlånet.
Og så fortsætter vi selvfølgelig Tegneserieklubben i 2025 – på opfordring fra deltagerne selv.
Hvilke tre gode råd vil du give til et bibliotek, der vil kaste sig over at gøre Næstved kunsten efter?
– Konsultér først jeres interne statistikker. Fortæller de om nogle tendenser i udlånet og blandt lånerne, der kan give jer nogle ideer at arbejde ud fra?
Kig kritisk på den måde, lånerne møder jeres tegneserier. Er placeringen optimal? Overser man dem? Kunne de stå et mere oplagt sted? Kan tegneserierne spille sammen med andre materialetyper? Kan I fremhæve forsiderne bedre? Hvordan kan I forbedre udstillingsforholdene for dem? Der er sikkert mange spørgsmål, man kan stille sig selv ude lokalt.
Tænk over, hvordan tegneserier kan være en del af jeres arrangementer. Måske foredrag, live-tegning, en læsekreds eller på anden vis. Der er mange muligheder for at arrangementssiden kan understøtte et lokalt sats på tegneserier.
Hvis der nu sidder en tegneserieivrig kulturformidler/bibliotekar derude og vil vide mere – hvordan får de så fat i dig?
– De er velkommen til at hive fat i mig på mail eller følge med på LinkedIn, hvor jeg jævnligt skriver om vores indsats.
Jeg tror faktisk, vi er en del tegneserietossede kulturformidlere derude. Så lad os endelig erfaringsudveksle alt det vi kan!
Opfordringen er hermed givet videre til tegneserieglade biblioteksfolk. Hvis du arbejder på et bibliotek der har gjort en særlig indsats for tegneserier og vil fortælle om resultaterne, så send også gerne en mail til Nummer9 på kontakt@nummer9.dk.
