Radio Rackham: Krig

Reply

Jeg fik helt gåsehud af at blive mindet om de afsluttende scener i When the wind blows! Det kunne have været spændende med en større udfoldning af spørgsmålet om hvilken rolle kunst og underholdning kan spille når livet er forfærdeligt og fuld af lidelse. Jeg kom til at tænke på et citat af Karen Blixen (for nu at blive rigtig højpandet!), jeg parafraserer, men det lyder noget i stil med “Alt kan udholdes hvis man kan gøre det til en historie.” Jeg har selvfølgelig aldrig været i krig, men jeg forestiller mig, at når man intet andet kan stille op, bliver historierne netop vigtige – dels som en flugt, men mpåske også (fra et skabende perspektiv), fordi at det eneste man netop KAN gøre, er at bære vidnesbyrd og fortælle de dødes historie så de ikke bliver glemt.

Reply

Ghibli’s Grave of the Firefly’s skal også nævnes

Reply

Hej Rackham

Hvor er jeg glad for, at Matthias lige hev “Krigens Rædsler” af Goya ind i debatten (eller havde jeg sgu’ gjort det). Men – og – jeg har faktisk, i undervisningsmæssig sammenhæng, udlagt Picassos “Guernica” som en slags “fire-dimensional” tegneserie. Så det kunstværk får lige lov til at blive nævnt 🙂

Jeg ved ikke om man overhovedet kan relativere krig (“det var værre end […]”; “det var ligesom[…]”), men en sammenligning mellem 1. verdenskrig og krigen i Ukraine er lidt tynd, ærlig talt. Nuvel; død er død og rædslen er den samme – men omfanget af død og rædsel er ikke den samme. Og i forhold til militær idioti – nu I var inde på “anti-krigsfilm”, tjek lige “The path of glory” og Dalton Trumbo-filmatiseringen “Johnny got his gun”.

Til gengæld tror jeg, at nogle begivenheder i balkan-krigen(e) kunne lignes med Goyas raderinger.

Iøvrigt er “When the wind blows” transponeret til et teaterstykke. Det er fandme’ en god idé.

god ‘cast. Tak for den!

Hilsen Henning

Reply

Tak, Matthias! Den får jeg lige min engelske svoger til at købe til mig! Det skal blive en fest!

hilsen Henning