Hvorfor skal man læse en sort/hvid tegneserie om indianere og udvindning af naturresourcerne i Nordamerika? Det skal man fordi Joe Saccos Paying the Land fra 2020 er en uomgængelig tegneserie. Der kommer ikke mange værker som rummer samme menneskelige, politiske og geopolitiske kompleksitet og minder læseren om hvad man kan med en tegneserie.
Klima, kolonialisme, kulturmøder og menneskeskæbner tages under behandling i denne fortælling som går helt tæt på virkeligheden. Joe Sacco er journalist men arbejder i tegneserieform og han bruger mediet på en måde som ikke ligner noget andet.
Tun ind på Radio Rackham og hør tegner Thomas Thorhauge, visuel redaktør Frederik Storm og kunsthistoriker Matthias Wivel diskutere hvad det er som er det helt specielle ved Sacco.
Lyt her via SoundCloud eller hent udsendelsen på Spotify, iTunes eller Podimo. Radio Rackham er også på Instagram og Facebook. Det oprindelige Rackhams arkiv kan tilgås her. Tak til Morten Søndergård og Kim Schou. Skud til DJ Cars10 for musikken.