Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Superheltedramaer hører som regel hjemme to steder; den altomfattende metropolis, eller det evige kosmos, hvor skabninger udover al menneskelig fatteevne kæmper om den ultimative kontrol og magt.
… Så det er med en vis lettelse, at jeg ser frem til det næste kapitel i Marvel Cinematic Universe (MCU), den nye tv-serie fra Disney+, som foregår i sovebyerne, forstaden, villakvarterne, eller hvad man nu kalder alt det, der ligger omkring den store by.
WandaVision handler om Wanda (Scarlet Witch), som prøver at få sit liv til at hænge sammen efter Avengers: Endgame, selv om jeg har en lumsks mistanke om, at det nok ender med, at Jordens undergang alligevel er nær.
Der var ikke meget MCU i 2020, men vi bliver stopfodret med det i 2021, og WandaVision er blot første mundfuld.
Kim og jeg laver denne gang en optakt om Wanda og Vision og deres rødder i tegneserierne og et lille lynkursus om selve rygraden i amerikansk tv (bortset fra reklamerne): Sitcom.
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Supersnak udgiver en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello