Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
Denne gang: Tegneseriemesser! Comic Cons! Og især, nærmere specifikt, San Diego Comic Con, den største af sin slags.
Og til at supersnakke om det har vi hevet Henrik Andreasen med ind i studiet. Han har, som overskriften afslører, været på over 100 tegneseriemesser (!). Cirka 75 af dem i USA og 27 gange i San Diego.
Henrik kender alle og enhver, og han …Hvad? Hvad siger du? Henrik, det kan du altså ikke, nu har vi inviteret dig med i podcastet og det hele, du kan ikke — Nå, så det mener du? Hey! Det er mit tastatur! Kim har selv sat det foran mig, og —
(nbdlkjqewnbrh er3lø1n
sdd
ooof!
m dsfælwanæø—-
Henrik her. Hej med jer! Kim ville gerne have mig til at vise nogle billeder. Dem deler jeg gerne.

Jeg har været så heldig at blive venner med Jim Shooter, bl.a. Marvels tidligere chefredaktør, og vi har været ude og spise i flere omgange. Her sammen med hans tidligere kæreste.

Har også været ude og spise med Jim Steranko et par gange. Her er vi sammen med hans forlægger David Spurlock. Ved samme middag var Bruce Timm, Darwyn Cooke, Dave Johnson & Mark Texaire også med. Godt selskab og god mad!

En gang imellem må man knibe sig selv i armen over de folk man møder. Her er jeg sammen med (fv.) Andy Kubert, Joe Kubert (siddende) og Adam Kubert. Ret talentfuld familie.
Men den nemmeste måde at tilbringe tid med dem, man gerne vil snakke med, er, selv at arrangere en middag, så det har jeg også gjort en hel del gange.

Til Komiks 2010 var jeg rundt med nogle af gæsterne, hvor jeg arrangerede en middag, før messen startede, hvor Dave Gibbons og hans kone Helen, Frank Quitely, Kevin O’Neil, Chris Ware & Charles Burns deltog. Ud over mig var der også et par andre almindelige dødelige personer! Daniel Clowes skulle også have været med, men hans fly landede desværre meget sent.

Til Copenhagen Comics 2013 var jeg igen rundt med nogle gæster, hvor jeg søndag aften var ude og spise med blandt andre Charlie Adlard og hans kone Lynette, Jamie Hernandez, Melinda Gebbie, Brian Azzarello, Jill Thompson, Frazer Irving og nogle af mine danske venner.

Til en lille messe i San Jose ville jeg gerne ud og spise med Steve Bissette og hans kone Marge om søndagen, efter messen var slut – og måske et par stykker mere. Middagsselskabet endte med 16 personer i alt, som ud over Steve og Marge bl.a talte Dave Gibbons og hans kone Helen, John Totleben og hans kone Michelle, Rick Veitch og hans kone Cindy, Thomas Yeatley, Tim Truman samt et par af mine venner, og nogle af deres venner fra Joe Kubert-skoletiden.
Så er der tegninger. De gæster, jeg har taget rundt på sightseeing osv. igennem årene i forbindelse med danske messer, har ofte været meget generøse med at lave tegninger til mig i mine sketchbøger. Her er det Gary Barker, Jill Thompson og Charlie Adlard, som har bidraget til mine sketchbøger:
En gang imellem er jeg ret overrasket over, hvem jeg har fået til at bidrage til mine sketchbøger. Jeg var meget glad, da det lykkes at overtale Garry Trudeau til at tegne i min sketchbog, hvor han lavede en rigtig fin tegning af Zonker, da jeg traf ham til en mindre messe i Ohio.
Jeg har mødt mange folk igennem mine 27 år på San Diego-messen, men særligt glad var jeg for, at jeg fik nogle mangeårige venner til at bidrage til min seneste sketchbog på dette års messe, der var messens 50-års jubilæum og min sidste i et stykke tid. Tegningerne er af Kent Williams, Jon J. Muth og John Romita Jr:
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello