Grædende klitorisser og orgasmesatire – På Tegnebordet er denne gang Kristine Tiedt og hendes arbejde med tegneserier og zines.
Kristine Tiedt, der også kan findes på nettet under navnet krille_krille_krille, har mest slået sine folder i zine-miljøet og som medstifter af YNGEL, et dansk feministisk netværk for tegneserieskabere og andre interesserede. I øjeblikket arbejder hun dog på et par bogprojekter – en antologi i YNGEL-regi og sin helt egen tegneserie, der handler om kvindelig seksualitet og de mange misforståelser og myter, der omgærder emnet. Charlotte Johanne Fabricius, der tidligere har interviewet Kristine Tiedt om YNGEL, er taget på virtuelt besøg for at se nærmere på ‘Orgasmebogen’.
First things first – hvordan ser din arbejdsstation ud?
Jeg arbejder primært hjemmefra. Jeg bor i en lille, billig og ikke specielt fancy lejlighed. Jeg plejer at sige at jeg bor i “ghettoen” men min afdeling er ikke på nogen liste. Det er vi vist for små til. Det har fungeret godt for mig at arbejde hjemme. Dels arbejder jeg godt alene, dels er jeg enlig mor og har derfor ikke så meget tid. Og heller ingen penge.
Min arbejdsplads er ret skrabet. Bordpladen har jeg selv købt i Silvan og kørt hjem i min bil. Det var ret sindsygt, fordi jeg stort set ikke kunne skifte gear. Eller se ud af forruden. Bordbenene har jeg fået af en dame i vinterbadeklubben og kontorstolen har jeg fundet i storskrald.
Til gengæld har jeg noget OK udstyr til at tegne med. Jeg arbejder primært digitalt og det har jeg faktisk altid gjort. Jeg er ved at lave en bog. Til den og andre større projekter bruger jeg en iPad, men også Photoshop/MacBook og nogle gange Illustrator. Jeg har et program så jeg kan bruge min iPad som tegneplade, men det er lidt so-so hvordan det virker. Jeg vil gerne have en Cintiq Pro, men det har jeg ikke haft råd til endnu.
På andre, mindre projekter arbejder jeg mere analogt. Jeg er ret vildt med at arbejde med materialer og lave små zines og selvudgivelser. Derfor har jeg også en masse tusser, blyanter, stof, tape i forskellige farver, en stor printer og mange forskellige slags papir ved mit arbejdsbord. Fx kan jeg godt lide at lave ting med blyant, akvarel, blæk eller tusser. Jeg har også lavet nogle projekter hvor jeg kombinerer mine egne tekster og tegninger fx i blyant, med fotos eller filmklip fundet på nettet for at skabe en “virkelighedseffekt” eller ligesom “fucke” med det selvbiografiske greb og genrekonventioner.
Hvad går dit projekt ud på og hvorfor var det vigtigt for dig at lave netop nu?
Lige nu arbejder jeg på min første bog, og det har jeg gjort i cirka et år. Den handler om kvindelig seksualitet og er en blanding af fiktion og fakta, med satiriske elementer. Der er nogle collagedele og fotos i den, men primært er den tegnet. Jeg kalder den ‘Orgasmebogen’. P.t. er den på ca. 250 sider, som er næsten færdige (ud over at de mangler farvelægning).
Jeg blev interesseret i emnet allerede for nogle år siden. Der er utrolig meget misinformation, skam og mange tabuer omkring sex og seksualitet, især kvinders, på trods af at vi i høj grad er omgivet af det via film, reklamer, porno, sociale medier osv. Flere undersøgelser har vist at rigtig mange kvinder ikke oplever orgasme under sex, men at de gør på egen hånd. Hvis kvinder får orgasme under sex, får mange det ikke nær så ofte som deres mandlige partner. Det er sært, fordi kvinder potentielt kan få orgasme hurtigere, længere tid og flere gange. Og kvinder som har sex med kvinder får lige så hyppige orgasmer under sex, som mænd. Jo mere jeg dykkede ned i informationer, statistik og bøger – jo mere interessant blev det. For eksempel er jeg overrasket over, at hele klitoris først blev “fundet” i 1998 af en australsk læge, som hed Helen O’Connell, og at en ‘”tændt” klitoris først blev kortlagt af nogle franske forskere i 2009. Det er oplagt at lave satire over.
Hvordan er din arbejdsproces med bogen?
Til faktadelene har jeg læst en del bøger, artikler, set film og for eksempel brugt det Kongelig Biblioteks artikeldatabase. Til fiktionsdelene har jeg konceptudviklet og arbejdet med karaktererne og miljø, farver og stemninger inden jeg gik igang. Jeg har selv taget nogle fotos som indgår i bogen, jeg har broderet nogle ting og til collagedelene har jeg fundet billeder på nettet.
Jeg har ikke lavet et manuskript eller på andre måder i detaljer planlagt indholdet. Jeg lavede en slags disposition over emner og fakta, jeg gerne ville have med i hele bogen – det fyldte ca. én A4-side. Og så arbejdede jeg lidt med mine 3 hovedpersoner/karakterer (personlighed, udseende, mv), samt det miljø, historien skulle foregå i. Og så gik jeg faktisk bare igang. Jeg tror ikke nødvendigvis, jeg vil anbefale den approach til andre tegnere eller til andre projekter. Men fordi den her bog er sjov og har satiriske elementer fungerer det godt at “lege” med materialet og ligesom “lege” det narrative forløb frem.
Kompositionen af den enkelte side betyder ret meget for mig. Noget af det, jeg kigger meget efter, er om jeg synes siden/sideopslaget ser godt ud og er let/behageligt at aflæse. Bogen er nogle steder meget fakta-/teksttung og teksten fungerer derfor mange steder alene. Så kigger jeg på, om det er nemt at læse, ser grafisk flot ud og passer sammen med siden som står overfor, siderne inden og efter. Altså helheden.
Jeg er uddannet inden for digitalt design og computerspil og har nok taget nogle ting derfra med mig over i tegneserieverdenen. Især i min arbejdsproces, der mere ligner noget man kender fra spilproduktion: Jeg ændrer løbende i tingene, går tilbage og ændrer mange gange. Intet af det jeg laver er “helligt”, jeg ændrer ofte ting, tager dele ud eller tilføjer, indtil jeg er tilfreds med, hvordan det ser ud, hvad karaktererne siger eller lignende. Mange steder har jeg været nødt til at fjerne store dele af det, jeg først producerede. Ting som er sjove og fungerer godt i korte tegneserier, undergrundstegneserier, zines eller striber, fungerer ikke nødvendigvis godt i en lang bog. Det har også været svært at skulle både formidle fakta OG lave satire. Man kan fx ikke bruge – eller lave sjov med – fakta, man ikke har præsenteret for læseren endnu.
Jeg synes, karakterarbejde er ret sjovt. Det falder mig ligesom naturligt. Karaktererne lever deres eget liv og jeg behøver ikke “gøre noget”. Men på et tidspunkt var Orgasmebogen nærmest umulig at læse fordi der var så mange personer i den (et lille udpluk: Freud i terapi, en hund som var sexekspert, en grædende klitoris, en sød pik, en gruppe lesbiske, et barn, en regnorm). Jeg har været nødt til at “dræbe” rigtig mange personer for at det ikke blev for kaotisk for læseren.
Hvad har du ellers i støbeskeen?
Ud over at arbejde på min bog underviser jeg i tegneserier og laver workshops. Jeg er tit i Sverige og holder meget af det svenske tegneseriemiljø. I efteråret har jeg planer om at deltage i en udstilling i Malmø og så håber jeg på at få realiseret nogle gamle planer om at livetegne til koncerter med andre tegneserietegnere. Jeg har også snuset lidt til serigrafi og det håber jeg på at få tid til på et tidspunkt. Og så har jeg været med til at starte et feministisk netværk her i Danmark, som hedder YNGEL. Vi udgiver en antologi det her efterår, hvor 11 tegnere har lavet historier. I disse dage er jeg og to andre ved at sætte den op til tryk.
Jeg har flere idéer til store projekter, som jeg gerne vil lave, når Orgasmebogen er færdig. Jeg er ikke sikker på, hvilke jeg kommer til at starte med, og måske får jeg lyst til at lave noget helt andet. Umiddelbart forventer jeg ikke, at mit næste projekt bliver hverken satire/sjovt, feministisk eller tungt på faktaindhold. Jeg har nogle overvejelser om en krimi/thriller i serieformat og et selvbiografisk projekt, jeg gerne vil lave. Og så har jeg snakket med en anden tegneserietegner om at lave en bog om dating sammen. Jeg kunne også godt finde på at lave noget til børn.
På et tidspunkt kunne jeg også godt finde på at arbejde med spil igen eller for eksempel digitale fortællinger. At lave spil er på mange måder det modsatte af tegneserier: Man arbejder sammen med andre, er afhængig af hinanden, har forskellige roller og er nødt til at samarbejde på tværs og gå på kompromis. Som tegneserietegner bestemmer jeg alting selv og arbejder alene. Jeg kan godt lide begge dele.