Sensommerens danske tegneserieudgivelser dækker hele spektret fra genudgivelser af klassiske serier, oversættelser af både ældre og nye tegneserier samt helt nye danske af slagsen; her burde være noget at hente for de fleste tegneserielæsende.
Blandt genudgivelserne finder vi Cobolts samleudgave af Francois Bourgeons Vindens passager, der er så dagsaktuel som nogensinde med sine handlekraftige kvinder i de altdominerende hovedroller og sit kritiske blik på trekantshandlen, som bragte afrikanske slaver til den nye verden. Asterix er også blandt Cobolts udgivelser i både Goscinny og Uderzos oprindelige såvel som Ferri og Conrads nye udgave.
Zoom fortsætter serierne om Allan Falk, Blåfrakkerne, Splint & Co. og den nyerhvervede ungdomsapokalyptiske Alene af Vehlmann og Gazotti. Tim & Thomas udkommer i både klassisk og ny udgave, så man kan sammenholde dem i henholdsvis Wills og Blutchs streg. Forlaget har derudover finske Jouko Ruokosenmäkis Sidste år i Frankfurt, der henviser til den store, europæiske bogmesse i samme by og handler om den nordiske tegneseriebranche; det lyder rigtig interessant.
Hele to nye danske tegneserier med et historisk udgangspunkt er der også på programmet: Den magiske spinel om islamisk kunst- og kulturhistorie er blevet til i samarbejde mellem museumsinspektør Peter Wandel og illustrator Rasmus Meisler (bl.a. ugentligt optrædende i Weekendavisen). Og Peter Snejbjerg og Niels Roland har illustreret videnskabsjournalist Henrik Prætorius’ H.C. Ørsted-biografi, så 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen kan fejres med hele to tegneserier om opdageren.
De fine bogforlag Gyldendal og Lindhardt & Ringhof har begge tegneserier i sommerkataloget: Tredje og fjerde opsamling af Maren Uthaugs striber samt Lemire og Bregnhøis Mira.
Endelig udkommer Faraos Cigarer med de sidste to bind af Nury og Vallées Katanga; det første blev anmeldt positivt af Nummer 9. Forlaget genudgiver også Pratt og Manaras El Gaucho, på dansk tidligere El Gringo.
Augusts udgivelser (inkl. juni/juli-udeladelser)
23. juni
Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi: Mira – #rejse #Paris #savn
Gyldendal
2. juli
Jijé: Jerry Spring 3 – 1958-1961
Fahrenheit
Jijé: Jerry Spring 4 – 1963-1965
Fahrenheit
23. juli
François Bourgeon: Vindens passagerer – Den samlede udgave (2. udgave)
Cobolt
31. juli
Fabian Nury (tekst) og Sylvain Vallée (tegninger): Katanga 2: Diplomati
Faraos Cigarer
Fabian Nury (tekst) og Sylvain Vallée (tegninger): Katanga 3: Desillusion
Faraos Cigarer
1. august
Achdé: Kid Lucky: Kid eller dobbelt
Zoom
Blutch og Robber: Tim & Thomas special: Men hvor er Kiki?
Zoom
4. august
Stefano Casini: Kors & Klinge (del 2): Det blodige Kors
E-voke
Kann & Squiglia: Lovecraft P.I. 2: Den mystiske sag om ReAnimator
E-voke
5. august
Francois Corteggiani (tekst) og Christophe Alves (tegninger): Lefranc – Mission Antarktis
Faraos Cigarer
Francois Corteggiani (tekst) og Christophe Alves (tegninger): Lefranc – Projekt Røde Måne
Faraos Cigarer
Francois Craenhals (tekst og tegninger): Erik Hedspore – Apokalypsens fire ryttere
Faraos Cigarer
6. august
Yann (tekst) og Roman Surzhenko (tegninger): Thorgals Verden: Ulv, 7. del: Nidhug
Cobolt
7. august
Hugo Pratt (tekst) og Milo Manara (tegninger): El Gaucho
Faraos Cigarer
20. august
Peter Wandel (tekst) og Rasmus Meisler (tegninger): Den magiske spinel
Cobolt
Aymond: Lady S 10: DNA
Zoom
Lambil (tegninger) og Raoul Cauvin (tekst): Blåfrakkerne: Hukommelsestab
Zoom
Will, Tillieux, Desberg: Tim & Thomas: Metamorfoser
Zoom
Gazzotti (tegninger) og Vehlmann (tekst): Alene 9: Midnatsbarnet
Zoom
Derib, Rosy, Kornblum: Attila: Agent med bid i
Zoom
Zidrou (tegninger), Van Liemt (tekst): Allan Falk 4: Faldet for Frankrig
Zoom
Charel Cambré, Marc Lehendre: Splint & Co.: Santes plan
Zoom
Jouko Ruokosenmäki: Sidste år i Frankfurt
Zoom
27. august
Jean-Yves Ferri (tekst) og Didier Conrad (tegninger): Asterix 38: Vercingetorix’ datter (udkommer i både soft- og hardcover).
Cobolt
René Goscinny (tekst) og Albert Uderzo (tegninger): Den store Asterix 4: Tvekampen – Asterix og briterne
Cobolt
Sara Elfgren og Karl Johnsson: Vei 1
Cobolt
28. august
Henrik Prætorius (tekst), Peter Snejbjerg, Niels Roland (tegninger): HCØ – Kampen om videnskaben
Cobolt & Videnskabernes Selskab
Brice Cossu & Olivier Bocquet: MKKL 2 – Ilddåben
Shadow Zone Media
Christophe Arleston og Alessandro Barbucci: Ekho spejlverdenen 4 – Barcelona
Shadow Zone Media
Maren Uthaug: Striber på højkant 3: Parforhold
Lindhardt og Ringhof
Maren Uthaug: Striber på højkant 4: Børn
Lindhardt og Ringhof
August uden dato
Yves Swolfs: Lonesome 1. Prædikantens vej
E-voke
Bec & Jaouen – Eternum 1: Sarkofagen
E-voke
Bob de Moor: Barelli 2: På Nusa Penida, del 1
E-voke