Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Supersnak har lavet mange podcasts og snakket en del om MCU (Marvels Cinematiske Univers), så Kim og jeg tænkte, at det var på tide, at andre også kom til med deres mening. Og hvem er bedre til det end den gode Christian Monggaard?
Christian er filmanmelder og har været det i snart mange år. Startede på “Levende billeder” i 1993 (et dansk blad om medier og film fra den fjerne fortid) og fra 1997 har han været på Informeren (som vi kalder den i min familie). Han kan kende forskel på de forskellige superhelte og har været læser i mange år, men har et mere, skal vi sige, afslappet forhold til de kære figurer.
Vi optog det, da vi troede, tåbelige som vi er, at nu var den nyeste MCU film (Black Widow) lige på trapperne, og nu er planen, at den først til sommer kommer – samtidig på Disney + og i biffen, men lad os nu se.
Så hvis du lige skal have en lille opfrisker på MCU, så er der her en lille time med rigtig god podcast-hyggesnak.
(Og kræver du mere Christian, så husk, at han også har sin egen podcast – Samlerne. Om at samle, om samlere og det milde vanvid, alle vi, der samler, lider af)
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Supersnak udgiver en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello