Illustreret af Mark Borello
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Godt nytår! Vi er efterhånden (selvros) blevet ret gode til at udkomme med fast frekvens, altid hver anden onsdag, og i år faldt udgivelsesdagen på, hurra, 1. januar. Så hvad kunne være mere oplagt end at udkomme med et nytårsafsnit?
Vi ser tilbage på noget af det bedste, superheltegenren har haft at byde på i 2024. Fra en fabelagtig Fantastic Four-serie over en slagkraftig Absolute Wonder Woman til afslutningen på X-Mens “Krakoan Age”, der begyndte med Jonathan Hickmans House of X/Powers of X for snart 5 år siden. På film: Deadpoool & Wolverine (og ikke så meget andet – vi taler ikke om jer, Madame Web, Venom og Kraven) og på tv: Star Wars, Star Trek, The The Penguin, Agatha, Echo, Dune.
Og vi ser frem: Til den store Marvel-begivenhed “Emperor Doom”, til Jason Aarons Teenage Mutant Ninja Turtles, der begyndte stærkt i ’24, til mere af Hickmans Ultimate Marvel-univers, til tv-serier som Daredevil: Born Again og film som Thunderbolts, Captain Amarica 4 og … okay, i virkeligheden er der kun TO film, vi glæder os som små børn til: Fantastic Four og Superman.
Endelig kommer vi omkring at det gamle, vi har læst og nydt i år, DC’s nye, smækre genoptryk af klassiske serier, Alan Moores “The Great When” og en masse, masse andet i dette lange superhelte-ting-vi-elsker-afsnit.
Og! En overraskelse og et løfte:
Hvad er ”Supersnak 365”? Det er 365 dage med forsider, 365 dage med tegneseriehistorie, 365 dage med smukke, mærkelige, fantastiske, grimme, overvældende, ikoniske, latterlige, bizarre og morsomme udpluk fra det evige kildevæld, der er ”COMIC BOOKS”.
Det starter 1. januar på Supersnaks Instagram og kører hele året ud.
Følg med fra dag ét!!!!
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Vores 10-års jubilæumshæfte med artikler, tegninger og tegneserier kan købes nu.
Supersnak har også udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello