Wayfinders 2: Under vandet
Under Vandet skruer op for action, sammenhold og hemmeligheder blandt de fire Wayfindere.
Hvad der er startet som en webtoon, er gået hen og blevet en fysisk tegneserie. Personligt synes jeg, det er fedt, når sådan noget får ”fysisk” liv, hvis man kan sige det sådan. For det viser, at historien har noget på hjerte, og at der er læsere til den.
I første del af serien ”Ude af kurs” møder vi fire meget forskellige karakterer, der sammen skal ud på en fredsbevarende mission. Strandet på havet, bliver de fire besætningsmedlemmer, Sallly, Lani, Andrée og Alban max pressede. Med begrænsede ressourcer og plads skal der ikke meget til, før de bliver uvenner.
Efter et voldsomt stormvejr synker båden, og de bliver reddet af havfolk, der tager dem med til byen Tirthea. Her kan de komme til kræfter, men ikke få hjælp – før de har hjulpet dem. Et tempel er blevet overtaget af et mystisk væsen, og havfolk er forsvundet. De fire venner må forsøge at lægge deres kontroverser bag sig, hvis de skal løse opgaven.
I nogle drømmelignende sekvenser snuser vi lidt mere til baggrundshistorien til Lani og Andrée, og den viden giver endnu mere dybde til de personer.
”Under vandet” er lige så smukt illustreret som ”Ude af kurs” med et godt miks af klassiske tegneseriesider med firkantede ruder og sider med storslåede illustrationer, der er helt unikke for Cecilie Ravn, Heidi Nat Navn og Ziggie Ravn, der også går under navnet SnackBag Studios. Det er forfriskende med en tegneserie med så mange forskellige typer af illustrationer – det matcher lidt persongalleriet, der også er broget og fuld af forskellighed.
Hvor der i første bog bliver teaset for, at karaktererne falder udenfor de gængse kønsnormer, bliver det lidt mere udtalt her, da Sallly møder en havfrue, der er udpræget kvindelig. Men det føles naturligt for historien og ikke noget, der bliver udpenslet. I det hele taget synes jeg, persongalleriet spiller rigtig godt sammen her i bog to, hvor de støtter hinanden lidt mere end de gjorde i første bog.
Som om det ikke var nok at skabe en magisk verden helt fra bunden, har forfatterne også fundet på et helt nyt sprog til havfolket og en lille gimmick, hvor vi som læsere kan lære at skrive havfolkenes sprog og dermed også gå tilbage i selve historien, og læse hvad de siger.
Det er en fremragende graphic novel til dem, der elsker en god fantasyfortælling, der skal have tid til at udfolde sig. Selvom der kommer mere tempo på her i bog nummer to, er det stadig en historie i udvikling, så man skal ikke forvente at alle ens spørgsmål bliver besvaret.
Heldigvis lægges der op til mere, og det bliver spændende at se, hvor rejsen går hen.
