Gender Queer
Gender Queer er en ikke-binær selvbiografi af Maia Kobabe, der både fungerer som en indføring, øjenåbner og et spark i … øh, de fordomme man kan have imod andet end to køn.
Lad mig være ærlig. Jeg finder det lidt skørt, at man opererer med 65 eller flere forskellige køn. Ligesom jeg finder det lidt irriterende, når nogle vil have konkurrencer for flere end to køn til et OL eller andre sportsbegivenheder. Disse ting har nok ikke for alvor ændret sig, efter jeg har læst Gender Queer, men forståelsen for de personer, der ikke føler de rummes af snævre kønsstereotyper, den er absolut højnet.
På de første sider følger man, da Maia Kobabe flytter hjemmefra som 24-årig og begynder på en kandidat i tegneserier, med den sikre overbevisning, at det ikke skal munde ud i en selvbiografi. Så bladrer man til side femten, hvorefter selvsamme selvbiografi begynder med 3-årige Maia, der flytter på landet i Californien med sin mor, far og to søskende.
Man følger Maias opvækst fyldt med helt normale begivenheder, men også med en erindring om nogle kønsrelaterede minder, der stille og roligt fører frem til et opgør imod stereotyperne. Der er en dreng, der insisterer på ikke at ville lege med piger. Der er skoleudflugten til stranden, hvor Maia bliver bedt om at tage en t-shirt på med begrundelsen ”Det er bare – det skal du”. Og der er den fiktive heltinde Alanna, der forklædt som dreng træner for at blive ridder og finder det unfair, at hun er født som pige. Det rumler konstant i Maias hoved med spørgsmål til disse ting, uden det er muligt at få logiske og tilfredsstillende svar.
Som det fortælles i forordet, er det vigtigt med rollemodeller, man kan spejle sig i, hvilket nok er endnu mere relevant, hvis man føler sig marginaliseret. Her har Gender Queer en kæmpe berettigelse. Den følelse Maia konstant havde i sin opvækst om at mangle information i forhold til sin kønsusikkerhed, den kan Gender Queer afhjælpe for andre. For de uindviede er det også livgivende med løbende ordforklaringer af mere eller mindre indforståede ord som butch, allies, gayship, slash, gaydar med flere.
Stille og roligt vokser selvbevidstheden og selvsikkerheden hos Maia, der så småt begynder at insistere på selv at måtte bestemme sin rolle, også når det bryder med omgivelsernes forventninger. Så er det mit problem, og en del andres i tegneserien, at jeg bliver forvirret, når Maia vælger at ville omtales med pronominerne e, em og eir. Derfor retter Maia i en tankeboble fejlen, da en anden siger ”Kender du Maia? Hun dimitterede i 2015”, hvor Maia straks i sine tanker retter det til ”E dimitterede”.
Gender Queer er hele vejen igennem stærkt selvudleverende med alle de tanker, der fylder Maia når e(!) fx får menstruation, onanerer, drømmer om at få en penis, forelsker sig, ønsker en topoperation eller løbende går fra at føle sig lesbisk over biseksuel til aseksuel og Gender Queer.
Billedsiden er pæn, nydelig og lidt kedelig. Man kan indvende, at den heller ikke er det centrale, det er derimod indholdet. Men tegningerne er en integreret del af læseoplevelsen, og man bliver i længden lidt træt af talende hoveder og overkroppe. Og af forgrunde uden baggrund. Når nu emnet rent faktisk er øjenåbnende, måtte billederne også gerne være det. Men figurtegningen er enkel og udtryksfuld i tegneserien, der uproblematisk vil kunne læses af alle de køn, der skulle have lyst til at få historien om vanskelighederne ved at bryde ud af de to klassiske køn. På forsiden ses Maia spejle sig i sit yngre jeg i vandet, og Gender Queer giver læserne mulighed for et kig ind i en ellers lukket verden – eller spejle sig i den.
