Skrevet af Marvel-Morten
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Vi er tilbage! Nyt afsnit af Supersnak hver anden onsdag, hele året. Ligesom Anders And & Co. I de rigtige (ikke særligt gode) gamle dage. Og så vil du i løbet af året kunne opleve os live forskellige steder i landet (og det bliver både hovedetlandet og øerne). Vi skal nok lægge tid og sted ud i god tid … SPEJDERÆRE!
Vi starter festlighederne med et ”året der gik” afsnit inden for vores lille, snævre område: Superhelte på film, tv … og nå, ja …TEGNESERIER!!
(Husk i øvrigt at lytte til Radio Rackhams gennemgang af tegneserieåret 2022)
Det var et forholdsvist stille år, hvor alle lige skulle ryste pandeminen af sig og vende tilbage til, måske ikke normalen (hvad det så end måtte være), men noget der mindede om det.
2022 var også året, hvor DC igen forsøgte at ”ordne” sin kronologi, men om det lykkes er nok tvivlsomt. Er definition på sindssyge ikke, at man gør det samme igen og igen … og forventer et nyt resultat?
Så du kan blive forvirret på et højere niveau, har vi vedlagt den nyeste liste over forskellige jordkloder i hver deres udgave af det vidunderlige DC-univers:
Har du styr på det nu? Godt, så. Nu til en lille liste over nogle af de bedste ting, der skete inden for hovedstrømmen af amerikanske superheltetegneserier …
Lad os starte med Tom King & Co.
The Human Target sammen med Smallwood (som langt om længe kravler imod en slutning og er værd at vente på).
Gotham City: Year One sammen med Hester (og for én gangs skyld en serie, som kan bære dette ”hellige” navn, Year One, uden at skamme sig.)
Den samlede udgave af Supergirl: Woman of Tomorrow. (nok mere 2021, men hvad pokker.)
Danger Street. Det mest sindssyge fanboy/DC-deep dive projekt ever!
Love Everlasting. King skriver, og Charretler tegner. Romance, tidshop og en parafrase over de romance-hæfter, som ikke findes mere.
Udover skrivekuglen King (Tom, ikke Stephen) er der også andre, som har fået et ord indført …
Batman: The Knight. Zdarsky + Giandomenico: Bruce, før han blev til en flagermus.
Strange Academy af Skottie Young og Humberto Ramos. En skole, ikke for mutanter, men for magiske unge skabninger.
Defenders: Beyond af Ewing og Rodriguez. En supergruppe, der har Galactus’s mor som medlem kan kun blive … CRAZY!!!!
Miracleman: The Silver Age: Gaiman+Buckingham (Som endelig, efter 29 års venten, kommer med fortsættelsen.)
Fantastic Four af North+Coello, og for en gangs skyld prøver Marvel at gøre noget nyt med The Fab Four
Alex Ross’s Full Circle med FF (fordi den er så vidunderlig smagløs)
Reckless af Brubaker + Phillips (Hvad?! En tegneserie, hvor folk ikke flyver og har underbukserne udenpå tøjet? )
Spider-Man Zeb Wells og Romita Jr. ”You had me at Romita”.)
Catwoman: Lonely City af Cliff Chiang. Ikke perfekt, men han har lavet det HELE selv!
… Og mange flere tegneserier, fra Daredevil til Teenage Mutant Ninja Turtles, får vi snakket os varme om. Dernæst tager vi et kig på årets bedste (og værste) superheltefilm og tv-serier.
Så fra mig, Kim og Mark (vores underbetalte og overarbejde grafiske chef) ønsker vi jer alle et forsinket GODT NYT ÅR!
Rigtig god fornøjelse med afsnittet.
Illustrationen øverst er tegnet af Mark Borello.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten & Kim Helt
P.S.
Har du set: Supersnak har udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello