Skrevet af Marvel-Morten, illustreret af Mark Borello
Fanget i kærlighedens spind
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
I over et år har Supersnak talt om Alan Moore og hans rejse dybt ind i den menneskelige sjæl – helt til universets yderste kant – så nu trænger Kim og jeg til en lille pause.
Foråret er på vej, vi er både gamle og sentimentale, så hvad er løsningen?
En podcast om Peter Parkers kærester!
Vi ved jo alle, at Spider-Man godt nok er en dynamisk sag med superskurke og nervepirrende spænding, men den er lige så meget en sæbeopera – ikke mindst dengang (for alt for mange år siden), da John Romita tegnede den og skabte MIN Spider-Man.
Der er selvfølgelig især to, vi undersøger nærmere, og som det naturligvis ender med, når man hænger ud med en superhelt for længe, så får man selv superkræfter … på den ene eller anden måde.
Så vi går Se & Hør i bedene, finder paparazzi-udstyret frem, telelinser og den slags, og sætter fokus på sagaen om Peter Parker og kvinderne!
Men bare rolig – Supersnak har skam også seriøse emner i den nærmeste fremtid.
Superheltekæledyr!
God lyttehygge, og vi ses om to uger. ❤️️
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Vores 10-års jubilæumshæfte med artikler, tegninger og tegneserier kan købes nu.
Supersnak har også udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello