Skrevet af Marvel-Morten
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Da jeg for over 50 år siden begyndte at samle på amerikanske tegneserier, var der kun én måde at få sit ”fix” på, og det var ”The Comic Book”.
Det var blade, blade, blade og intet andet. Men ganske langsomt begyndte der at ske noget, og det er den udvikling, vi taler om i dagens afsnit af Supersnak.
Den første samling af amerikanske superhelte, jeg havde – og nok også den første, der kom – var ”The Great Comic Book Heroes” af Jules Feiffer fra 1965:
Ikke alene var det den første, men det var også første (og sidste) gang, at klassiske historier med Superman og Batman var samlet sammen med Sub-Mariner og Captain America.
Og så var det første gang, at jeg så ting fra Action Comic nr. 1, Detective Comics nr. 27 og alt det der.
Hvis du dengang missede et nummer, var det et stort problem, og man kunne kun fantasere om komplette ”runs” af EC, Carl Barks, Pogo og alle superheltene, men det er gudskelov fortid.
I dag lever vi i en verden, hvor næsten alt kan fås i alle mulige udgaver, til alle mulige priser, i alle mulige formater.
Penguin Classics, som har Homer, Shakespeare og Joyce i deres “stald”, udgiver nu også Kirby, Ditko og STERANKO (husk altid med stort). Det er sgu da for vildt!
I ved ikke, hvor godt I har det!
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om 2 uger.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten & Kim Helt
P.S.
Har du set: Vores 10-års jubilæumshæfte med artikler, tegninger og tegneserier kan købes nu.
Supersnak har også udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello