Mia Myhr og børnene som forsvandt
Mia Myhr og børnene som forsvandt er en stemningsfuld, sælsom og sindrig fortælling med folklore-inspirerede monstre og uhygge. En historie om søskendesammenhold eller mangel på samme, for selvom søskende kan være en pine, vil man helst ikke miste dem. Så da Mias søster forsvinder, må Mia ud på en farefuld rejse gennem ukendt land.
Det hele begynder i en bil fyldt med flyttekasser. Mia skal, sammen med mor, far og søster Hanna, flytte ind i bedstemorens hus. Mia og Hannas bedste er forsvundet på mærkelig vis – uden at efterlade sig nogen som helst spor eller indikationer af, hvor hun tog hen.
Mia er lidt af en enspænder og holder sig for sig selv, til stor irritation for Hanna. På dagen, hvor familien ankommer, går Mia på opdagelse i skoven, hvor hun støder på et mærkeligt væsen med underligt lange ben og ikke noget ansigt … hun tror, det er en ond drøm, men da de to søstre bliver uvenner, falder Hanna over en af bedstemorens gamle notesbøger med tegninger af netop det væsen, som Mia så i skoven.
Hanna og hendes venner tager ud for at svømme efter skænderiet. Der er bare ikke nogen af dem, der dukker op igen. De er sporløst forsvundet. Det eneste spor, Mia har at gå efter, er fundet af sin notesbog og søsterens tøj. Mia må nu samle alt sit mod og sætte efter hende. Også selvom det betyder, at hun må rejse ind i en ukendt verden.
En ukendt verden fyldt med mærkværdige skabninger, der mest af alt ligner monstre fra en Studio Ghibli-film. Uhyggelige væsner med sorte øjne, masker, afrevne lemmer og en sælsom magi. Monstrene bærer navne som “rangle”, “knogleknuser” og “wranglere”. Navne, der leder tankerne mod fx irsk folklore og myter.
For at nå frem til denne ukendte verden må hun rejse igennem en mystisk sø i skoven. Velankommet til en grotte i søen får hun hjælp af en hudskifter ved navn Gnark, som vil lede hende til søsteren. Og her begynder det for alvor at blive creepy – for verdenen hun er ankommet til, Ravnarier, er ikke for sarte sjæle.
Samtidig vågner Hanna op et mystisk sted og det første hun ser er ja, hendes venner og andre børn spærret inde i et træ …
Mia Myhr og børnene som forsvandt skriver sig fint i en bølgen af veludførte norske udgivelser, der også tæller værker som fx Nordlys, Arkin og Ragnarok. Stilen kan vist bedst omtales som nordic manga, omend Mia Myhr-historien er i den noget mere uhyggelige del af skalaen.
Der er en stor grad af detaljer og liv i alle illustrationerne, som netop derfor kryber effektivt under huden på læseren. Man sidder i hvert fald helt ude på kanten af stolen, og der er flere steder, hvor det er med rystende hænder, man bladrer til næste side.
Selvom historien er uhyggelig, skræmmende og creepy, er det samtidig en fin historie om, hvor langt man vil gå for dem man elsker. Mia ved godt, hun har lavet ged i den ved at råbe af sin søster – og hun er fast besluttet på at gøre det godt igen. Koste, hvad det vil. Under overfladen lurer også hemmelighederne om, hvad der skete med bedstemoren og de mærkelige væsner i skoven. Har bedstemoren noget med Ravnarier at gøre? Og hvilke egenskaber har den halskæde, som Mia river af sin søster under deres skænderi?
Spørgsmål er der nok af, og bogen slutter da også med en gevaldig cliffhanger, så man kan kun krydse fingre for, at næste bog er undervejs … hvis man da tør læse videre!
