Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
Så nåede vi til afsnit nr. 150 af Supersnak, vi har selvfølgelig lavet en del flere, men sådan er det med superserier … der er altid rod i nummerrækkefølgen.
Hvad skulle vi finde på? I afsnit nr. 100 lavede vi 100 grunde til, at vi elsker superhelte, og vi ved hvor meget du elsker lister, så hvad skulle vi finde på til afsnit nr. 150?
Den er over ti år gammel, men er stadig et af de bedste podcast nogensinde … “A History og the World in 100 objects” fra BBC .
… og jeg sagde til mig selv …
Vi laver sgu én med ting og sager fra superheltenes verden, både DC, Marvel og alle de andre universer. Det kan da ikke være så svært eller tage lang tid …
Der er kun ét spørgsmål.
HVORFOR STOPPEDE I OS IKKE?!
Velkommen til det længste, mærkeligeste og mest nørdede af alle Supersnak-afsnit. Billeder af hvert objekt kan du de kommende dage finde på vores Instagram-side.
Nu holder jeg (og især stakkels Kim, som skulle redigere det hele) sommerferie, men vi ses selvfølgelig snart igen.
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Hvad pokker skal vi finde på til afsnit nummer 200?
P.P.S.
Har du set: Supersnak udgiver en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello