Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
It’s alive! It’s alive! It’s alive!
Vi taler Frankensteins monster i denne udgave af Supersnak, og lad det være sagt med det samme: Vi når ikke hele vejen omkring, vi får ikke omtalt hver eneste interessante detalje i det nu 201 år gamle mesterværk (selve science fiction-genrens arnested!), vi får end ikke nævnt alle de tegneserier, der er værd at nævne, og ej heller de 400 film, teaterstykker og så videre.
For der er kommet uhyggeligt mange film, tegneserier, teaterstykker og bøger om Frankensteins monster. Her er nogle af de bøger, vi genlæste som forberedelse på afsnittet. Den lille bog i forgrunden er anledningen til dette afsnit.
Frankenstein er så stort et emne, at det kunne blive en podcast i sig selv. Men vi kommer så godt omkring en indføring, vi kan på en lille times tid. Her er lidt af det, vi kommer ind på:
Bernie Wrightson! Et opslag fra hans illustrerede version af romanen ses ovenfor.
Mike Ploog! Også på dansk har vi fået nogle af de bedste Frankenstein-tegneserier, nemlig dem tegnet af Mike Ploog (og tak for tip og billede, Martin)
Filmene! Den allerførste filmatisering af Mary Shelleys bog kan ses i fuld længde (16 minutter) herunder:
Den mest kendte og ikoniske af alle filmatiseringerne! Filmen fra 1931 med Boris Karloff fik afgørende indflydelse på vores opfattelse af monsterets udseende.
Og selvfølgelig Young Frankenstein! Nogle film er nærmest perfekt afstemte. Sådan en film er denne komedie af Mel Brooks.
Ak, slet ikke alt, men dog alt dette og meget, meget mere.
Rigtig god fornøjelse med podcastet!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S. Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den er nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello