Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
Hvilken hånd vil du have? … I fjæset, altså. Ring-tatoveret for altid. Ja, det er korrekt: Supersnak handler denne gang om manden med disse to ganske særlige ringe på hænderne:
Hvad ved vi om Fantomet? Udover at alle tilsyneladende har en stak blade liggende, de gerne vil af med? Lad os opsummere ved at tælle på fingrene:
1) Han er en protosuperhelt. En forgænger for de “rigtige” superhelte.
2) Han debuterede i februar 1936 i avisspalterne, to år før Superman.

En af de mange avisstribe-samlinger, og her er det nogle af de tidligste. Fantomets dragt har aldrig ændret sig, den ER faktisk lilla — bare ikke i Skandinavien, hvor den af uvisse årsager altid har været blå.
3) Han er skabt af forfatteren, teaterinstruktøren og produceren Leon Harrison Gross, bedre kendt som Lee Falk – manden, der også skabte avisstriben Mandrake.
4) Han har base i det fiktive afrikanske land Bangalla.
5) Hans stribe havde, på sit højeste, 100 millioner læsere på tværs af næsten 600 aviser, og serien skrives stadig.
6) Han er af uvisse årsager mest populær i Skandinavien (især Sverige, hvor hans blad stadig udkommer), og på den modsatte ende af kloden: Australien og New Zealand.

I Norge var de så heldige at få dette helt nye album med historier for ganske nylig. I Sverige udkommer bladet stadig.
7) Han er kendt, både frygtet og elsket som “Ånden der vandrer”, “Manden som ikke kan dø”, en levende legende.
8) Han er ikke en men flere – hans identitet går i arv fra far til søn og har gjort det i århundreder. Det nuværende Fantomet er det 21. i rækken,
9) Han har været en hun en enkelt gang. Og da som halvt dansker.
10) Han er da værd af supersnakke om!
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello