John Arcudi og Peter Snejbjergs dystre superheltefortælling kommer senere i september fra G Floy. Læs ti sider her.
“Almægtig” blev anmeldt for mere end et år siden her på Nummer 9, bare i den originale, amerikanske version, “A God Somewhere”. Komiks.dk-formand Mads Bluhm kaldte bogen “noget af det mest interessante, jeg har set fra den amerikanske mainstreamscene i nogen tid, ” og konkluderede: “Man kan kun håbe, at der er en dansk forlægger, som griber chancen, så også den brede, danske læserskare får mulighed for at tage de forfriskende og tankevækkende visuelle vitaminer til sig.”
Muligheden kommer senere i september, hvor G Floy udsenderJohn Arcudi og Peter Snejbjergs fortælling om Eric, der får superkræfter, men langsomt mister forbindelsen til de mennesker, han elsker, og i sidste ende sin egen menneskelighed. Arcudi er bedst kendt som forfatter på Hellboy-spinoffserien B.P.R.D., mens Snejbjergs rene og præcise streg kendes fra serier som Preacher, Starman og Hellboy.
Læs ti sider her og vurdér selv vitaminerne: