Dobbelt op på nostalgi. Art Spiegelman illustrerer det klassiske, grænsesøgende, erotiske langdigt “Den vilde fest”.
Her på Nummer9 beskæftiger vi os med tegneserier, men en gang i mellem dukker der værker op som er værd at fortælle om…selvom det nok kun er tegneserierelateret. Dette er tilfældet med den kommende udgivelse af “Den vilde fest” fra Forlaget Politisk Revy. Et 120 siders digt fra 1928 af Joseph Moncure March – illustreret og genoplivet som kunstværk i 1994 af selveste Art Spiegelman (ham med Maus, i ved).
I en skarp kontrast til en andet vigtigt værk i tegneseriens historie der udkom i slutningen af 1920’erne (Tintin, naturligvis), går denne rimede fortælling i kødet på den løsslupne festkultur med sex, stoffer og jazz. Et kultværk mere end en hovedværk.
Art Spiegelmans tegninger gav March’ digt en revitalisering i 1990’erne, og nu får vi endnu en kunstner på som mellemmand – ”Den vilde fest” er således oversat af digteren Peter Laugesen. Det bliver spændende at se hvordan det censurerede, grænsesøgende erotiske langdigt står her i 2018, og ind til bogen udkommer d. 26. april kan man få en forsmag herunder.