I forbindelse med en konference har Nummer9’s Academaniac været forbi small press festivalen Short Run i Seattle. Se hvilke underlige tegneserier han rendte ind i.
Som det efterhånden skulle være klart, så interesserer jeg mig for hvordan tegneseriekunstnere eksperimenterer med det fysiske format på forskellige måder. Tegneseriers medialitet og materialitet bliver af kunstnere og forlag undersøgt på snart sagt alle tænkelige måder i disse år, og det gælder jo i høj grad blandt den gryende undergrund – sådan som man kunne møde den i overflod til sidste års Short Run Festival i Seattle. Udvalget var ekstremt, omfanget var overvældende, men jeg vil forsøge at udpege de højdepunkter og interessante skævheder jeg fandt blandt de utallige rækker af borde med zines og tryk.
Mita Mahato er stadig kun for kendere, men den grundige indie-nørd må hellere sørge for at komme med inden hypen eskalerer…okay, det var lidt kliché-agtigt at skrive, men altså, hende her laver virkelig spændende tegneserier som ikke rigtig ligner noget jeg før har set. Hun arbejder rigtig meget med saks på forskellige måder, og det giver allerede et helt distinkt touch som står rigtig godt til hendes ofte meget poetiske tilgang til fortællinger og udtryk. Jeg valgte at købe hæftet Hitched – en surrealistisk rejsefortælling om at komme rundt i USA ved hjælp af at hobo-hitch-hike i folks campingvogne uden de opdager det. I et anfald af nærmest gammeldags avantgarde er værket en art klippe-klistre readymade af gamle landkort og karton. Mahato formår hele tiden at understrege hver enkelt streg eller udklips fysiske tilstedeværelse – uden at gå på kompromis med den poetiske sammenhæng.
Lidt klippe-klistre var på ingen måde det mest eksperimenterende på festivalen, og jeg vil egentlig gerne fremhæve den interessante LK James som udover at tegne pænt og trykke endnu bedre altså først og fremmest sprang i øjnene med sin oversized (ikke-) tegneserie i stof. Nå ja, så er jeg nødt til at påpege at jeg hele to (!) steder så tegneserier blive solgt i sampak med special-designede fidget spinners. Så bliver det ikke mere moderne! Det er nu ikke sikkert at det er den vej vi har behov for at tegneseriemediet skal gå (lidt for tæt på en vis Anders And strategi).
Rigtig mange af kunstnerne var fra Seattle eller Portland (Oregon), så det måske mening at tale om en Seattle undergrund der har visse tendenser og interessante højdepunkter. Det giver jo mening at Seattle har en masse unge der afprøver tegneseriemediet, for ude i udkanten af byen bor jo trods alt det store (lad os kalde det ”indie-” i dag) forlag Fantagraphics – som da også var til stede med en stand hvor man jo blandt andet kunne møde Emil Ferris og købe hendes uovertrufne My Favourite Thing Is Monsters. Men hvad kan man så sige om denne Seattle-Portland-undergrund? De interesserer sig tydeligvis for at lave tegneserier…dvs. de interesserer sig bogstavelig talt for hvordan tegneserier bliver lavet – og så laver de det om, forvrænger det, forskyder det. Et eksempel på denne interesse for den fysiske tegneserie er naturligvis riso-print – en trykkemetode der ligger i pris og kvalitet sådan cirka midt mellem almindelig fotokopi og fancy silketryk (kendetegnet især ved den forfriskende smalle farveskala der sætter fede benspænd for kunstnerne). De smukke, men ikke alt for dyre print var endnu mere allestedsnærværende i Seattle end herhjemme (hvor det ellers også er en grafiker-favorit). Det morsomme ved den her slags festivaler er jo at man faktisk får talt med kunstnerne, og nogle af dem afslørede at riso-trenden i Portland var hjulpet på vej af de tre helt nye printere som det lokale åbne trykkeri har indkøbt. Det kunne tydelig spores på bordene!
Jeg kan ikke nå at vise og fortælle om alle de eksempler på underlige tegneserier der var, og jeg købte jo desværre kun en brøkdel af dem med hjem. Et højdepunkt må være Eroyn Franklins enorme dobbeltsidede leporello Detained om den grumme amerikanske variant over dårlig behandling af immigranter. Her i form af de såkaldte detention centres. Værket kan passende tjene som eksempel på hvordan de kreative eksperimenter ofte sidestilles af politisk aktivisme og realistisk dokumentarisme på forskellige leder og kanter.
Det var ikke alt sammen ukendt, men det er på den anden side fjollet at tale om kendt og ukendt i denne internettets tidsalder hvor jeg sidder på den anden side af jorden og har en eller anden fornemmelse for hvem der er ”store” og hvem der ikke er. Det får bragt tingene ned på jorden i stedet at mærke stemningen til en festival – hvilke stande tiltrækker folk? For det gør navnet alene altså ikke, og jo slet ikke i denne kultur af zines og small press og DIY. Jeg endte dog med at købe første bind af Anders Nilsens Tongues med hjem (den må vi snakke mere om en dag!) og så var forlaget 2D Cloud der, så jeg købte Virus Tropical af Powerpaola fra Columbia/Equador. Fantagraphics’ stand lokkede mig ind i herlighederne, og jeg kom hjem med det første bind af deres nye antologi NOW (den skal vi også tale mere om!).
Alt i alt var det her jo den for fedeste festival, men omvendt er der nok ikke mange af os her i lille Danmark der lige kommer til Seattle så tit. Jeg tror sådan set at vi skal været ganske glade for de small press messer og tegneseriefestivaler vi jo efterhånden har, og så bare klø på med at læse en masse forskellige ting og en gang i mellem se lidt ud over grænserne når vi har tid og råd.
Jeg ville gerne tale mere om Seattle og om Magus Bookstore, om samtalen mellem Gary Groth, Jim Woodring og Emil Ferris, om Sarah Gliddens interview med Joe Sacco og Joe Cossio, om one-woman-showet der er Kelly Sue DeConnick, om Jordan Crane, Robyn Jordan, Dan Nadler, Julia Wertz, Kurt Ankeny og mange andre.
Det bliver en anden gang!