De fem bliver queer. Vi anbefaler fem fantastiske og meget forskellige regnbuetegneserier.
Tegneserier har længe været en legeplads for LGBT+ historier i alskens forskellige former. Og selv om der stadig er vigtige ’ud-af-skabet’-historie at fortælle, er der også begyndt at pible historie frem, hvor diversiteten er mere selvfølgelig og problemstillingerne mere blandede. Her følger fem nyere tegneserier, man kan udforske, hvis man har lyst til at udvide sin regnbuefarvede horisont lidt mere:
My brother’s husband 1-2 af Gengoroh Tagame
My brother’s husband er en anderledes og overordentlig konstruktiv historie om mødet mellem homoseksualiteten og den udenforstående (og uforstående) heteroseksuelle mand. Historien følger japanske Yaichi som konfronteres med sin afdøde tvillingebrors seksualitet og livsvalg, da den canadiske enkemand pludselig tropper op på hans dørtrin. Dette er en anderledes manga på mange måder – for det første er den bare to bind lang, og for det andet præsentere den åbent og ærligt flere af de japanske kvababbelser ved udlændinge, queer-liv og generel utraditionalitet.
Laura Dean keeps breaking up with me af Mariko Tamaki og Rosemary Valero-O’Connell
Freddy Riley er teenagepige strandet i et usundt forhold med sin drømmepige. Freddy har valgt at leve med Laura Deans konstante ubeslutsomhed, men kan hun også leve med hendes evindelige utroskab? Og mens følelserne rasere er der så overhovedet tid til at være en ordentlig ven? Freddy må lære på den hårde måde at følelser, forhold og ’break-ups’ er noget hun selv er nødt til at definere.
The Prince and the Dressmaker af Jen Wang
At være tro mod sig selv er en ting, vi får stoppet i hovedet af Disney-film hele vores liv. Og det er selvfølgelig let nok at leve op til, når man passer ned i en heteronormativ skabelon. Det er straks mere vanskeligt, når man er prins og gerne vil gå dametøj. Dette er også en historie om ikke at lade sine hemmeligheder ødelægge forholdet til de venner, der rent faktisk HAR accepteret ens sande jeg.
My lesbian experience with loneliness af Nagata Kabi
En grum, men charmerende, selvbiografisk historie om at bryde ud af depressive isolation og forsøge at opbygge en selvstændig personlighed. En naturlig del af vores udvikling handler om menneskelige relationer og Nagata må i denne proces først etablere, om hun overhovedet har en seksualitet, før hun kan beslutte sig for at kunne reagere på den.
Livet er en fucking fest af Simon Hanselmann
Simon Hanselmann har begået en mindre genistreg af en deprimerende nedturskomedie om vennerne, hvis man kan kalde dem det, Megg, Mogg og Owl. I al fald hvis man finder en sær nydelse i at lide med alle karaktererne, man følger. Der er ikke nogen i denne gruppe af unge dagdrivere, der har planer om at tage sig samme og passe et anstændigt job lige foreløbig. Ikke når det er så meget nemmere at ryge sig skæv på sofaen. Ved en hurtig optælling ser det ud til at den eneste ’straight’ person i serien er Mogg. Og han er en kat.
Videre læsning
Ovenstående liste skraber bare overfladen at queertegneserier der er værd at dykke ned i. Her er en 10 anmeldelser og omtaler af tegneserier der på den ene eller anden måde berører LGBT+-emner:
On a sunbeam: Sci-fi og kærlighed for unge i et mandeløst univers
Bitch planet: Rå kællinger rusker tremmer i patriarkatets diktatur
Skamlebben: Dansk funny animal-historie om at komme ud af skabet i en moden alder.
Nøgenhed er gratis, Flemming: Flippet kunsttegneserie med masser af homo-symbolik.
Den Usynlige Lesbiske: Fransk humor. Om at være lesbisk, uden at nogen opdager det.
No Straight Lines: Stor historisk queer-antologi.