Skamlebben
Anne Mette Kærulfs debuttegneserie Skamlebben er en dybt personlig førstehåndsfortælling om at springe ud som homoseksuel midt i fyrrerne.
Når du første gang står med Anne Mette Kærulfs debutværk i hånden, ser du, allerede inden du åbner bogen, en indkøbsliste og en strap-on dildo, som tilsammen pryder forsiden. Et kontrastfyldt billede, nærmest en direkte modsætning mellem bogens to modi; Det hverdagslige stress og jag med børn, parterapi og en mor, som har fået demens, og bogens egentlige omdrejningspunkt: at springe ud som homoseksuel. Hvis du fortsat kigger på forsiden, vil du også begynde at lægge mærke til, hvor fint strap-on dildoen er tegnet. Ikke vulgært eller voldsomt. I stedet hilser den nærmest rart og hyggeligt læseren velkommen, sammen med historiens hovedperson, kaninen Louise, på toppen af bogens titel.
Enkelt og personligt
Kærulfs streg er gennemgående meget fin og nydelig, men samtidigt også upoleret og levende. Det giver bogen et enkelt udtryk, hvor baggrunden og detaljegraden i billederne er nedprioriteret, og hvor der er givet plads til et øget fokus på karakterernes udvikling og udtryk. Sammen med valget af farver (eller nærmere fravalg, da værker er holdt i to farver; Gråbrun og pink med stort P), giver det et minimalistisk, upoleret og yderst personligt udtryk, som spiller rigtigt godt sammen med bogens hovedpersonens petite og nervøse personlighed.
Det samme gør sig gældende i bogens tekst, som udgøres af uddrag fra en dagbog, som hele tiden spiller sammen med taleboblerne, og giver en todelt fortæller; hovedpersonen Louise, som oplever hændelserne lige nu og her, og den efterreflekterede Louise, som kan kommentere og fylde ud, så handlingen ikke kun giver mening for de få indviede.
Ligesom i Netflix serien Bojack Horseman har Anne Mette Kærulf valgt at fortælle hendes historie igennem forskellige dyr; Vores hovedperson og hendes mand er kaniner, parterapeuten en kat og de lesbiske på homobaren Hip ulve og krokodiller. Istedet for at bruge plads på at fortælle, hvad vi skal vide om hvem, udnyttes det, at vi har forskellige associationer til dyr. Så uden at sige noget, får vi forklaret store dele af karakterernes personlighed igennem billederne, og er det ikke netop det, en tegneserie skal kunne?
En erfaren debutant
Historien om Louise er både personlig og interessant, selv for en livsuerfaren mand blot 27-årig mand som jeg. Det er let at sætte sig i Louises sted og forstå den konflikt, hun gennemlever, og historiens slutning virker troværdig og ikke bare pæn i kanten for afslutningens skyld. Debutanten Anne Mette Kærulf har på mange måder imponeret mig, både med måden, hun fortæller historien på, og hendes yderst personlige vinkel på beretningen, der hverken stiller hende selv eller andre i et dårligt lys. Men selvom Anne Mette er ny i tegneseriegamet, så kommer hun på mange måder rigtigt langt med sin livserfaring, som både i fortællingen, det grafiske ud-tryk og historiens dybde gennemsyrer hele værket.
Skamlebben er en realistisk skildring af at finde sig selv i den enorme splittelse, det må være at “starte forfra”, det er et gennemarbejdet og meget smukt værk, som jeg glæder mig til at læse igen og igen. Jeg kan oprigtigt sige, at jeg glæder mig meget til se det næste fra Anne Mettes hånd: En debutant med et så spændende og gennemarbejdet et værk er ikke noget, man støder på hver dag.
