“Den Usynlige Lesbiske” er en humoristisk fortælling, om en fransk kvinde og hendes forsøg på at blive accepteret som lesbisk. Problemstillingen er dog vendt på hovedet i forhold til, hvad man måske forventer.
For hovedpersonen Océanerosemarie møder ingen rigtig modstand. Hun møder højst en smule mistro, men ingen fordømmelse. Det skaber komik, fordi tegneserien i stedet afslører de fordomme, som (vi) tolerante mennesker, måske alligevel har om lesbiske? For Océanerosemarie ligner jo slet ikke en lesbisk?! Nummer 9’s faste læsere har allerede stiftet bekendtskab med “Den Usynlige Lesbiske” (læs forsmag her). Manuskriptet er skrevet af franske Océane Michel, som er lesbisk og stand-up komiker bedre kendt under kunstnernavnet Océanerosemarie. Man fornemmer, at tegneseriens udgangspunkt er anekdoter, som oprindeligt er tiltænkt stand-up formatet, men nedslagene hænger godt sammen.
Tegningerne er udført af den franske tegner Sandrine Revel, og tegnestilen er sikker og professionel, men der er et stykke vej op til kongen af den beslægtede “klatmaler tegnestil”, den originale belgier Brecth Evens. Revels billeder er velkomponerede og især farverne er flotte, men det hele er lidt pige-pænt – faktisk lidt ligesom fortællingens hovedperson?
Men lad os da få en vurdering fra en person, der rent faktisk ved noget om emnet. Jeg har bedt Emma Hedman om at læse tegneserien. Emma er oprindeligt fra Sverige, læser psykologi, og interesserer sig for tegneserier og ikke mindst, så er Emma lesbisk, og lever i et fast parforhold.
Jakob: Hvad synes du? Er det en god tegneserie?
Emma: Jeg synes tegneserien har nogle dele, som er sjove og gode, og jeg kan godt lide, at hun tager pis på i særdeleshed sig selv, men også på heteroer, og, tja, de fleste. Nogle af historierne er fede, andre efterlader en lidt flad fornemmelse.
Jakob: Hovedpersonen møder ingen modstand fra familiemedlemmer og venner, da hun står frem som lesbisk. Er det realistisk?
Emma: Hun har været ret heldig, vil jeg sige. Tror de fleste møder en vis form for modstand, trods at der er sket store ændringer i, hvordan man ses på som lesbisk. I dag findes der nok færre, som er fuldstændigt afstandtagende, men modstanden er mere subtil. Altså, da jeg voksede op, fandtes der ikke rigtigt nogen, som var lesbisk. Jeg opdagede at man kunne være det, da jeg var cirka 12 år, men så var man ret fucking underlig. Sådan er det heldigvis ikke i dag (jeg er 32).
Jakob: Kan du genkende dig selv i tegneserien? For eksempel står der et sted, at lesbiske er meget hurtige i deres forhold? Et parforhold på et par måneder er et langt forhold i den lesbiske verden? Det lyder stressende?
Emma: Jeg kan genkende mig selv i dele af den, absolut, trods at jeg aldrig har oplevet at være en usynlig lesbisk. Den del, hvor hun skriver om dilemmaet med straighte veninder, er meget sjov. Personligt bliver jeg ikke interesseret i hetero kvinder, jeg ved ikke hvordan jeg lykkes med det, men det bliver jeg bare ikke. Og det findes altså flere tegn, man kan kigge efter, hvis man vil vide om nogen er lesbisk, bi curious, eller ej. Men disse er hemmeligheder i branchen. Jeg synes ikke, at det passer, at et forhold på nogle måneder er et langt forhold i lebbe-verdenen. Jeg synes, at det at man flytter sammen meget hurtigt og begynder ligne hinanden, kan ske meget hurtigt for nogle, men i mine kredse, så er forholdene ret lange, altså år. Eller så er folk single. Hovedpersonen virker til at være en ret mainstream leverpostej-lebbe, men med humor. Hvis hun har brug for hjælp til at score, kan hun sende mig en mail.
Jakob: Hvad er den mest typiske fordom om lesbiske, som IKKE er med i tegneserien? Er der noget, hun har glemt at tage med?
Emma: Jeg synes, hun klarer det ret godt, men det findes meget mere at skrive om. For eksempel det at et veninde-crew ofte er connected til hinanden gennem, hvem man har været sammen med eller er kæreste med. Nogen gange kan det føles som, at det ikke findes særligt mange at score. At man allesammen er i en lille andedam. De fleste har en kæreste, eller så er de 20 år, eller så gemmer de sig med heste ude i Brøndby, eller hvad ved jeg.
Jakob: Var der noget, der fik dig til at grine?
Emma: Ja, for eksempel den der rige lebbe, hun møder, som er røvsyg at høre på, og så går de i seng sammen, og det bliver ikke en gensidig affære. Den var sjov.
Emma og jeg konkluderer hermed enstemmigt at “Den Usynlige Lesbiske” er glimrende tilpasset sin dagsorden – at levere en tegneserie, som enhver kan fordøje, også selvom man hverken er lesbisk, eller normalt læser tegneserier. “Den Usynlige Lesbiske” bringer sine pointer effektivt til torvs. Det er desuden positivt, at en lesbisk kan udtrykke sig selvbiografisk, uden at det kommer til at handle om mobning i skolen, og dumme og indskrænkede familiemedlemmer. “Den Uskyldige Lesbiske” er et frisk pust inden for genren. Men på den anden side – hvis man tager det store dramatiske opgør med familie og omgivelser ud, hvad er der så egentlig tilbage i fortællingen om at være lesbisk? Her savner projektet substans, hvilket måske er lettere at kapere i stand-up formatet? “Den Usynlige Lesbiske” indeholder flere sjove pointer, men læner sig for meget op ad velkendte sociologiske analyser af storbymennesket. Hvis man hellere vil have vred ”coming of age kvindetegneserie” med ben i næsen, så kan canadiske Julie Doucet og østrigske Ulli Lust anbefales. “Den Uskyldige Lesbiske” er dog perfekt som let læsning til en tur på stranden (… altså, med mindre du er bange for hvilke hemmelige tegn du udsender…).
Karakter: 3/5
Værkets titel: Den Usynlige Lesbiske
Forfatter/tegner: Océanerosemarie / Sandrine Revel
Oversætter: Revka El Baz
Forlag: Cobolt
Form: 112 sider, paperback, farver
Vejledende pris: 248 kr.
ISBN: 978-87-70855-43-3
Udgivelsesår: 2014
