Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Vi vælter i superhelte-oplevelser for tiden, nogle gode, andre …
I stedet for at omdanne Supersnak til et ren og skær anmelderpodcast, så har vi valgt denne gang ikke at lave hele afsnit for hver ny storfilm, men at at samle det hele lidt i ét afsnit, en omgang superanmeldersnak. Af flere årsager:
Vi skal snakke Wonder Woman 1984, og den figur har vi allerede lavet to afsnit om, selvfølgelig da den første film udkom, og helt tilbage i afsnit 3. Nu er den utroligt velcastede Gal Gadot tilbage i titelrollen. Desværre i en film, der minder mere om tv-serien fra 70erne med Lynda Carter end om det, man kunne forvente i dag – og som figuren i den grad fortjener. Nå, men Kim kan da se lidt flere lyspunkter end jeg.
Vi skal snakke Superman og Lois – den nye tv-serie fra CW. Hele det univers kan noget, det har en stil, og de holder sig til den stil. Det er bare ikke lige min stil. Eller Kims. Men vi skal da lige omkring serien – for det er alligevel lidt stort, når vi får en ny Superman-serie, og det varmer mit hjerte, at også Lois Lane er i titlen på lige fod med manden af stål. Som det bør være.
https://www.youtube.com/watch?v=vM-Bja2Gy04&t=29s
Vi skal – selvfølgelig – snakke #SnyderCut. Den to en halv gange så lange udgave af Justice League fra 2917, som vi lavede et helt (og meget skuffet) afsnit om i 2017. Samme år snakkede vi med meget større begejstring om tegneserierne bag, vores kære Lovens Vogtere. Hør det afsnit her. Men nu er tiden kommet til #SnyderCut. Og det er da enormt spændende, at den udgave af filmen overhovedet er blevet til virkelighed. Men meget bedre er den nu altså ikke blevet af nye effekter og flere minutter, desværre.
Men det hele skal ikke være brok. Det ville ikke ikke ligne os. Alt godt kommer fra tegneserierne, som Kim altid indleder med at sige. Og vi har fået tre nye Marvel-albums på dansk:
Old Man Logan er en rigtig moderne klassikker. Action for hver en femøre, tegnet af Steve Mcniven og fortalt af Mark Millar, holdet bag The Ultimates, som er grundlaget for hele MCU. Og tegneserien Old Man Logan inspirerede selvfølgelig filmen Logan, som vi anmelder her.
Guardians of The Galaxy er også tegnet af Mcniven, men skrevet af den populære og replikbegavede Brian Michael Bendis. Det er vist første gang, vi ser Guardians på dansk?
Den kosmiske handske – Efterspil er … lidt en underlig tegneseriesamling. Men det skal vi altsammen supersnakke om i denne omgang snikt!snak
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Supersnak udgiver en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello