Marvel-Morten har hevet sit tastatur frem fra de støvede hylder, og han skriver:
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten og Kim Helt; podcast-serien her på Nummer 9, hvor vi snakker superhelte for sjov.
Denne gang skal det handle om …
Lovens Vogtere! Den nye film, som fandt biograferne i november 2017.
Ja, ja … Jeg ved godt, at det heder Justice League nu om dage, men er man en gammel idiot eller ej? At så danskerne kalder det for at vogte loven og amerikanerne kalder det for en liga for retfærdighed, tja, siger måske noget om de to kulture forskellige forhold til samfundet.
Nu skælder jeg jo næsten altid ud på DC’s film, men jeg vil da lige gøre opmærksom på, at på tegnefilmsfronten er DC altså Marvel langt overlegen, og det er da også der, du finder de gode Justice League-film, for det gør du bestemt ikke i biografen.
Den nye film med Justice League indtjente 98 millioner dollars den første weekend … og det blev regnet for en fiasko! Hvor er jeg dog glad for, at jeg ikke arbejder i filmbranchen.
Vi har allerede begået et podcast om Lovens Vogtere/Justice League/JLA i tegneseriemediet, og det afsnit kan du finde her.
Og husk nu på, at det var salget af det første hæfte med JLA, som fik Marvel til at begynde deres egen gruppe med superhelte.
De næste par podcasts bliver kun om tegneserier … håber jeg … der er jo lige Black Panther og … DET HOLDER ALDRIG OP!!!
(Redaktør-Kim Helts kommentar: Og Netflix’ Punisher-serien, som næste afsnit handler om. Og nu vi er ved det – før vi når til podcastet – skal vi ikke køre lidt statistik på alt dette DC versus Marvel og film/tv versus tegneserier i Supersnak i året der gik?)
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Og husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes og på Soundcloud og følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på den nye hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten