Fremtidens araber 4
Igennem sin autobiografiske barndomsskildring griber Riad Sattouf solidt fat i flere af samtidens tungeste temaer såvel som det menneskelige grundvilkår.
I fjerde bind af fransk-syriske Riad Sattoufs autobiografiske Fremtidens araber gennemgår forfatteren de svære år mellem barndom og ungdom, komplet med gryende forestillinger om det modsatte køn, væskende bumser og fumlen med at finde en identitet og en plads i det sociale hierarki. Det er dog ikke denne standard-coming of age-fortælling, der udgør værkets tyngdepunkt, men derimod det clash of civilizations, som forholdet mellem hans franske mor og syriske far udgør.
Efter at have rejst rundt med faderen i først Libyen og siden Syrien i hans søgen efter arbejde som universitetsunderviser, er moderen flyttet hjem til Frankrig med parrets tre børn. Faderen har fået arbejde på universitetet i Riyad, og Saudiarabien med dets begrænsninger for kvinders færden er trods alt for stor en mundfuld for moderen at sluge. Kulturkløften mellem de to forældre er begyndt at vokse sig uoverkommeligt stor og true familiens fortsatte beståen.
Riad far, Abdel-Razak, er det dramatiske omdrejningspunkt og en tragikomisk figur af shakespearske dimensioner. Uddannet fra det fine Sorbonne har han forventet at blive en stor og vigtig mand, men verden tilkendegiver ingen enighed i hans forvoksede selvbillede, og i tomrummet af manglende anerkendelse og beundring blomstrer bitterheden lystigt frem. Det er en trist skæbne, men det er også her, værket sanker sin saft og kraft og løfter det langt over præpubertære kvababbelser og bedstefar-anekdoter om engang at have mødt Orson Welles.
Sattouf skildrer skarpt og hjerteskærende faderens eksistentielle vildfarelse i historien om en flot gave, som Abdel får foræret af en af de saudiske prinser. Det er et værdifuldt sølvur, 4000 franc (ikke så langt fra nutidsværdien i danske kroner), vurderer en guldsmed, som Riad besøger sammen med sin far, det til. Men faderen har bildt sig selv og dernæst sin familie ind, at uret er belagt med diamanter, og dermed forvandlet den pæne erkendtlighed til en enorm skuffelse og ydmygelse. Og sådan lever han sit liv, gående fra det ene selvpåførte nederlag til det næste.
Som erstatning for individuel succes kaster Abdel sig i stedet stadig mere over de kollektive kilder til selvhævdelse, panarabismen og efterhånden også den islam, han ellers ikke som yngre var videre optaget af. Hans sympatier for Saddam Hussein og jubel over annekteringen af Kuwait koster ham jobbet i det USA-allierede Saudiarabien, men han har nået at tage en weekendtur til Mekka, og det giver ham status som en from og vis mand hjemme i den syriske fødeby. Og han begynder at dyrke fordømmelsen af vantro, sekulære, landsmænd i diaspora, svinekødsspisende og negre og værst af alt jøder som sin primære kilde til selvhævdelse. Alt sammen brosten på glidebanen mod afgrundens rand.
Sattouf lykkes med at gøre sin families historie almengyldig på adskillige af de væsentligste samtidsemner, spændingerne mellem Europa og Mellemøsten, globalisering og lokalt tilhørsforhold, moderne og traditionel, men derudover også på et dybere og langt mere grundlæggende, menneskeligt plan. For selv om Abdel er absurd forfængelig, selvoptaget, skinhellig, hyklerisk, sølle og latterlig, så er han svær ikke at føle bare en smule sympati for. Han bygger helt selv sit eget helvede på jord, og udefra set er der ingen nødvendighed i hans pinsler. Han behøvede ikke at gøre det. Og på den måde er han jo ikke så forskellig fra så mange af os andre.
I denne fjerde del når Fremtidens araber sit point of no return, og der bliver for alvor lagt i kakkelovnen til et civilisationernes sammenstød, som ingen vil trække sig sejrrigt eller bedre stillet ud af. Undertegnede skal ikke afsløre hvordan, men kan vel godt afsløre, at det ubetinget er værd at følge med i. Der er planlagt yderligere to bind i serien, og indtil videre ser det ud til, at Sattouf er godt i gang med at frembringe en af den væsentligste europæiske tegneserieværker i sin tid.
Hør også Radio Rackhams podcastanmeldelse af tegneserien her
