De fleste samlere har en ønskeliste, der kan tælle alt fra dét man lige skal huske at få købt, til dét man kun tør drømme om. Academaniac har skiftet job siden I hørte fra ham sidst – og ønskelisten er kun blevet længere!
Der er sket meget, siden jeg genstartede bloggen med denne miniserie om at samle. Jeg har nemlig skiftet hverdagens som universitetsansat ud med et job i den nye, store tegneserieafdeling af Faraos Cigarer i Aarhus. Academaniac er jeg dog stadig inde bag ved denne her nye købmandsidentitet. Og der er stadig masser af tegneserier i mit liv.
Til at starte med betød arbejdet i butikken faktisk ikke at mit forbrug af nye tegneserier steg. Snarere tværtimod. Julehandlen gjorde det svært at få tid til at sidde roligt og læse tegneserier. Og måske mistede jeg behovet for at købe tegneserierne med hjem, når de nu var på arbejdet?
Ha! Det gik heldigvis over.
Til gengæld er min ønskeliste blevet fyldt med tegneserier, man ikke sådan lige kan samle op i en dansk tegneseriebutik. Det handler nok mest om mit behov for benspænd og udfordringer – selvom internettet har skrumpet ’udfordringer’ for samleren ind til mest bare at betyde ’fragt og moms’.
Her kommer den så, listen:
Chris Ware: Rusty Brown. Det er ikke til at komme uden om. Chris Ware er alle snobbede, akademiker-agtige tegneserienørders favorit, og når han smider en ny, tung, velproduceret bog på markedet, så står den øverst på listen. Det er ’god smag’, ja, men det er heldigvis også min personlige smag. Jeg elsker Chris Wares tegneserier.
Eleanor Davis: The Hard Tomorrow (anmeldt her). Hvor Chris Ware længe har været en af De Store Mestre, så er Eleanor Davis en af de nye i den liga. Det virker, som om hun bare er bedre til at tegne og fortælle end alle andre. Selvom denne bog lyder lidt for amerikaner-centreret, så har hun altså også fået status af må-bare-eje.
Connor Willumsen: Bradley of Him. Jeg havde da godt hørt om Connor Willumsen som sådan en indie-darling, men det var egentlig først da jeg læste Anti Gone (anmeldt her), at jeg helt fangede det. Det er sært fascinerende for mig, at jeg ikke helt kan sætte ord på, hvorfor det er så godt. Og så har Willumsen et skær af at være forbeholdt feinschmeckere, så jeg er solgt.
(Man fornemmer et tema. Jeg er auteur-centreret læser. Jeg køber nye værker fra kunstnere som jeg allerede kan lide. Er det lidt kedeligt? Eller gør I andre også sådan?)
Henri McCausland: Eight Lane Runaways. Jeg kender ikke meget til McCausland, men jeg stødte på ham, da jeg faldt over det britiske small press forlag Otto Press. Han har tidligere været at finde i antologier som Now, Nobrow og B.ü.l.b, så min interesse blev hurtigt vakt. Da forlaget Fantagraphics annoncerede udgivelsen af en samling af hans zines, røg de direkte på listen.
Peter Cline: Ocular Anecdotes. Apropos Otto Press, så faldt jeg også over Peter Cline, og jeg synes egentlig bare, hans ting ser fede ud. Det ligner lidt en risoprint/zine-udgave af Chris Ware, og så kan man stadig få hele serien. Det er tit et problem med at købe small press serier på nettet – jeg er sjældent first-mover og går derfor ofte glip af første nummer.
Ana Galvan. Press Enter to Continue. Jeg har opdaget mange nye tegnere ved at læse Fantagraphics nye antologi-serie Now. Ana Galvan er en af de ikke-engelsksprogede kunstnere, de har givet en oversættelse, så vi andre kan være med. Sammen med Maria Medem er Ana Galvan en del af en ny spansk bølge, som især kan mødes hos forlaget Apa Apa Comics. Galvans bog findes heldigvis allerede på engelsk (og Maria Medem udkommer på engelsk på det polske forlag Centrala til efteråret).
Matt Fraction, Elsa Charretier, Matt Hollingsworth, Kurt Ankeny: November vol. 1. Her er vi næsten ovre i mainstream – og så alligevel ikke. På det seneste er jeg begyndt mest at gå efter det visuelle udtryk, når jeg køber tegneserier. November er lidt en anden snak, for jeg er ikke sikker på, at jeg er helt solgt til Elsa Charretiers stil. Men her arbejde hun sammen med en af tidens fedeste forfattere, samt et temmelig heftigt hold af farvemester Hollingsworth og så Kurt Ankeny til at stå for bogstaverne (Ankeny er selv bobler til min ønskeliste med både In Pieces og Pleading with Stars, men det er en anden snak!).
Adrian Tomine: The loneliness of the long-distance cartoonist (omtalt her). Min afhandling spøger stadig I baggrunden, og jeg har ikke mistet interessen for tegneserier der eksperimenterer med deres materielle udformning. Blandt andet derfor bliver jeg nok nødt til at få fingrene i Tomines seneste akavede eventyr. Jeg er dybt forelsket i hans samling af korte historier i Killing and Dying, så det lyder fedt med mere af det samme, bare mere privat – og så udformet som en notesbog. Jeg håber, den er god også!
Keren Katz: The backstage of a dishwashing webshow. Endnu en ny darling fra antologiserien Now er israelske Keren Katz. Egentlig vil jeg bare gerne lære hendes kunst bedre at kende. Jeg er stødt på hende via det amerikanske indie-emporium Secret Acres, og i den fabelagtige, lettiske tegneserieantologi kuš.
Jeg kunne fortsætte listen med alt, australske Tommi Parrish nogensinde har udgivet, men intet af det er umiddelbart til at få fingrene i. Jeg drømmer også om at eje forskellige, mere eller mindre sjældne, tegneserieunika fra den nærmeste fortid – mikro-folde-antologi fra schweiziske B.ü.l.b eller den gigantiske Kramers Ergot 7 af Sammy Harkham. Der er også en ustyrlig mængde af langt mere mainstream serier, som jeg forsøger at følge med i (men det foregår på min tablet, og det må være en snak vi tager én af de næste gange).
Min liste er fyldt med spændende tegneserier, og det er jo fint nok i sig selv, men hvad gør det til en samling? Hvad er det, der øger det der mytiske element i de enkelte udgivelser, når nu de hverken er sjældne, gamle eller del af en serie, jeg allerede samler på? Som jeg skrev sidst, så lever vi jo i en tid hvor det er nemt at få fat i de fleste ting, hvis bare man har penge og internetforbindelse.
Det kick, klassiske samlere får ud af at færdiggøre en serie eller finde noget sjældent – det kick får jeg, når jeg kan finde noget fra mine yndlingskunstnere og små, særlige forlag. Det er sjældent, jeg ved i forvejen, hvad jeg vil have. Anmeldelser, algoritmer og antologier gør mig opmærksom på noget nyt. Og pludselig er den der. Fornemmelsen af, at dét der – det må jeg bare eje.
Min ønskeliste består i hvert fald ikke af hverken de bedste eller de vigtigste tegneserier som sådan. Det er værker, der på en eller anden måde gør opmærksom på sig selv…for mig…som samler.
Og nu vil jeg gå online og købe dem!
