Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Nu om dage, hvor der kommer en lind strøm af tv-serier, super eller ikke, så er det, der irriterer mig lidt, at det som regel kun er de første afsnit, der bliver anmeldt. Jeg ved godt, at de fleste er tvunget til at omtale dem, nu det er ”nyheder”, men Supersnak er (næsten) ikke nyheder, faktisk er vi lidt til den nostalgiske side, så for fremtiden vil vi kun anmelde tv-ting når de er færdige.
Det bliver godt nok svært, når vi skal anmelde Daredevil: Born Again, som bliver på 18 afsnit … kan vi holde vores kæft så længe?
For hvis der er tre personer, der ikke kan holde deres kæft, så er det mig, Kim og vores gæst i dette afsnit om tv-udgaven af Ms. Marvel, Charlotte J. Fabricius.
Charlotte, som har en Ph.d. i ”Superpiger”, er, som vi lovede vendt tilbage for at være med til at anmelde den nu ikke længere særligt nye tv-serien fra ”Musen”.
Og jeg kan lige så godt advare på forhånd …vi er alle tre rimeligt behjertede og prøver også at komme ind på de problemer, der opstår, når tegneserier skal blive til ”levende billeder”.
Ændret udgivelsesfrekvens
Det næste stykke tid vil Supersnak ikke komme så tit eller regelmæssigt, som det har gjort (Kim har fået nyt arbejde og bygger hus), men det betyder ikke, at vi er stoppet.
Og hvis du vil se os ”In The wild”, så er vi både med på Art-bubble og BogForum.
Så ingen frygt: Vi stopper ALDRIG!!!
Rigtig god fornøjelse med afsnittet.
Illustrationen øverst er tegnet af Mark Borello.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten & Kim Helt
P.S.
Har du set: Supersnak har udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello