Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
I 1973 fik en ung fan og tegner sin måske eneste mulighed for at være med på et Marvelblad. Den greb han, og 45 år senere er den figur, han skabte til Iron-Man nr. 55, “stjernen” i 2018’s største (og bedste) film, som havde en omsætning på over to millarder dollars.
Det er selvfølgelig Jim Starlin, som Kim og jeg har lavet en podcast om, og grunden er den indlysende, at vi alle venter på Avengers: Endgame med tilbageholdt åndedragt.
Starlin er ikke kun manden bag Thanos & co, men også en skaber, som både med tekst og tegninger har sat sit store fingeraftryk på superhelte de sidste mange år. Jim Starlin er samtidig en kreativ sjæl, som har haft mange op -og nedture, og vi forsøger at kortlægge hans gøren og laden i alle disse år.
Rigtig god fornøjelse med podcastet!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og som noget nyt på Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den er lige blevet nomineret til en Claus Deleuran-pris.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello