Danske Tegneserieskabere har offentliggjort navnene på de nominerede til Claus Deleuran prisen.
Til hovedprisen årets bedste danske tegneserie er det værd at bemærke, at en række af de nominerede er nye i tegneseriesammenhæng, men samtidig etablerede navne som illustratorer og skønlitterære forfattere. Det gælder makkerparret bag ungdomstegneserien Fuglemanden, Sarah Engell og Lillian Brøgger, der som henholdsvis forfatter og illustrator har en lang række bøger for børn og unge under bæltet, samt den den tidligere vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, Kim Leine, der er nomineret for Skarabæens time, første del af dystopiske sci-fi-serie Trojka, lavet i samarbejde med den erfarne tegneserietegner Søren Mosdal. Sidste nominerede i hovedkategorien er Lars Hornemans I dag har jeg gode ben, hvor veterantegneren cykler videre af det lyriske spor han er slået ind på i de senere år.
Claus Deleuran prisens vindere i de fem kategorier findes ved afstemning blandt medlemmerne af Danske Tegneserieskabere. Prisen uddeles i år den 23. februar på Copenhagen Comics i Øksnehallen i København.
Her er de nominerede:
Årets bedste danske tegneserie 2018:
Fuglemanden af Sarah Engell og Lillian Brøgger
I dag har jeg gode ben af Lars Horneman
Trojka del 1: Skarabæens time af Kim Leine og Søren Mosdal
Årets bedste danske tegneseriedebut 2018:
Cool Valley af Craig Frank
Lonely Journey af Ida Rørholm Davidsen
Pyt af Kim Schou og Morten Voigt
Årets bedste danske tegneserietegner 2018:
Ina Korneliussen
Peter Snejbjerg
Simon Petersen
Årets bedste danske tegneserieforfatter 2018:
Anne Mette Kærulf Lorentzen
Lars Kramhøft
Årets bedste danske tegneseriefarvelægger 2018:
Jacob Thybo
Lars Bjørstrup
Laura Blicher
Læs mere på Clausdeleuranprisen.dk