Radio Rackham: Dansk Tegneserieråd

Det lyder jo alt sammen godt Ingo! Hvad har der været af resultater?

Mine kommentarer gik mest på den danske tegneserietilstedeværelse i de offentlige områder (modsat rettighedsteltet) — den har været pinligt ikke-eksisterende i mange år.

Det Morten snakkede om var som jeg forstod det ikke Danske Tegneserieskaberes indsats, men de penge fra Statens Kunstfond, der blev søgt netop med henblik på at styrke den offentlige tilstedeværelse. Jeg var med til at formulere projektplanen, men havde forladt bestyrelsen, da der blev ansøgt. Jeg ved ikke præcis hvad der siden skete, udover at der vist blev bevilliget kr. 200.000 over tre år, som så åbenbart ikke alle er blevet brugt.

Jeg hører gerne mere fra folk, der har tallene og vil gerne rettes i misforståelser.

Lars Vikjær Kramhøft

Tegneserierådet og NUmmer9 har uden tvivl gjort en masse godt for tegneseriemiljøet ifht. anerkendelse og opmærksomhed fra de etablerede medier. Jeg kan bekræfte, at dagen efter jeg vandt Ping-prisen sidste år ringede Jyllandsposten hvilket ledte til et stort portræt i JP. Tv2 echo lavede også et indslag om mig. Det var ikke udelukkende Ping-prisens fortjeneste, men også fordi der var en god historie at fortælle for medierne. Men Ping-prisen gav opmærksomhed på et niveau som Deleuran-prisen på ingen måde kan være med på (da jeg vandt den i 2019 førte det sådan ca. ingen opmærksomhed med sig overhovedet). Når det så er sagt vil jeg godt lege djævlens advokat et øjeblik : institutionaliseringen af danske tegneserier har ført til en røvkedelig tegneseriekultur fuldt af pæne, sikre og tandløse levebrøds-tegneserier der laves med tanke på at man skal kunne få en slat penge fra kunstfonden til at lave dem, ligesom de helst skal kunne sælges til biblioteker, skoler og bruges i sammenhæng med undervisning. Aller bedst er det jo hvis de kan hæftes op på et eller andet afdødt, nationalt klenodie eller lignende (ingen nævnt, ingen glemt), så skal aviserne nok skrive om dem, men som en ven sagde til mig på et tidspunkt “så læser man ikke danske tegneserier hvis man gerne vil underholdes.” Jeg er ikke nødvendigvis helt enig, men jeg synes alligevel der er fordele ved hvis tegneserierne ryger tilbage i rendestenen – som det er nu sker alt det spændende alligevel indenfor zines, hvor folk som Zven Balslev og Anders Fjølvar mf.l. rent faktisk lave skæve, sjove ting med hjerteblod og nosser i.

Johan Krarup

Jeg synes ellers, John havde den (gode) pointe, at når tegneserien (eller en hvilken som helst kunstform) etablerer sig med en stor mainstream, så vil undergrunden reagere med en modkultur. Det synes jeg virker mere oplagt end at modkulturen eksisterer uafhængigt af mainstreamen (med mindre jeg misforstår din indvending?)

Og en anden ting: Institutionaliseringen af danske tegneserier er jo tæt på ikke-eksisterende. Alting skal genopfindes hele tiden. Vi kan ikke regne med noget. Tegnerne har en forening, men der mangler en aflønnet overordnet tovholder, der kan referere til både uddannelse, tegnere, forlag og festivaler. Det er sådan en både Sverige og Finland har. Og det ville danske tegneserier ikke blive dårligere af 🙂

Henrik Rehr

Hvis man nu skal erklære sig enig med DTRs nuværende bestyrelses konklusion, at det aldrig er lykkedes for foreningen at samle tegneseriebranchen, og også er enig med Johan i at det aldrig rigtigt er lykkedes DTR at få institutionaliseret tegneserien i Danmark efter mere end et årtis arbejde, så er det muligvis ikke den dårligste ide at lukke og slukke. Ikke for at give op, men for at starte på en frisk. Jeg ville starte med det sekretariat, som Johan efterlyser, og som har været på DTRs’ dagsorden i alle årene. Hvad ville det egentlig koste? Gennemsnitslønnen for en dansker er omkring kr. 340.000 om året, plus computer, printer, papir, kontorstol, transport og det løse. Kan vel gøres for en halv million om året vil jeg tro (hvis jeg tager fejl, så sig endelig til). Lad os starte med at spørge os selv om vi kan rejse halvdelen af det beløb fra branchen, og ansætte en person på deltid? Animationsskolen i Viborg, Danske Tegneserieskabere, Copenhagen Comics, Art-Bubble, Svendborg Graphics, forlagene, tegneseriebutikkerne og andre, jeg ikke lige har tænkt på, kan bidrage. Hvis man spytter i kassen, har man indflydelse og ret til at bruge sekretærens tid. En nøgle til sidstnævnte kræver yderligere hjernegymnastik, men det er ikke et uoverkommeligt problem. Sekretæren kan ikke sidde hos Gimle eller Kong Georg eller Pinligt Selskab eller Faraos Cigarer eller Fantask, etc., men MÅ være uafhængig. Kan ikke komme fra af en af de sædvanlige fløje, men skal ansættes for sin kompetence. Lidt ligesom jeg har indtryk af det skete med Peter Dyring-Olsen i Viborg. De tanker som Morten Langkilde lægger for dagen i nærværende podcast, ville være et fint udgangspunkt for en sekretær, synes jeg. (Jeg mener ikke at Morten skal droppe bibliotekargerningen og være sekretær, men hans indstilling er konstruktiv.) Den financering/ organisering, jeg skitserer, vil give branchen en aktie i sekretariatet, og måske have en bedre chance for både at samle de såkaldte fløje og have den kontinuitet som ofte efterlyses. Når sekretæren har arbejdet halvdags det første år og meget gerne kan påvise nogle resultater, ansøger de af branchen, som deltager i ordningen, kulturministeriet om midler til at ændre stillingen til heltid og til et lille kontor. I løbet af nogle år er det selvfølgelig planen at kulturministeriet skal betale størsteparten af gildet.

Matthias Wivel

Hvorfor genopfinde den dybe tallerken? Som vi diskuterer det i episoden, er det jo netop det, der altid har været problemet i den danske tegneseriekultur. At tingene hele tiden skal startes forfra, fordi der ikke er sket en institutionalisering.

Dansk Tegneserieråd har etableret en struktur, der hvis den gribes sikrer at det hele ikke skal bygges op igen. Hvis du nu brænder for at få stablet et sekretariat på benene og kan argumentere for hvordan det kan gøres forholdsvis nemt, så er jeg sikker på at en ny bestyrelse hjertens gerne ville have dig, måske endda som formand.

Frank Bruun Madsen

Hvilke tegneserier om nationale klenodier er blevet lavet takket være støtte fra Kunstfonden? Jeg har umiddelbart svært ved at komme i tanke om nogen.

Lars Vikjær Kramhøft

Som jeg skriver “Ingen nævnt, ingen glemt”. Jeg er ikke ude på at udpege specifikke bussemænd, men mere give et spark til en generel tendens.

Frank Bruun Madsen

Men ved ikke at ville melde rent ud, mistænkeliggør du jo alle og forplumrer debatten. Du bliver nødt til at vove pelsen og komme med nogle eksempler. Jeg kan umiddelbart ikke komme i tanke om særligt mange tegneserier om afdøde, nationale klenodier, der er blevet skabt med støtte fra Statens Kunstfond. Så det virker ikke som et problem, der eksisterer i virkelighedens verden.

Lars Vikjær Kramhøft

Præmissen om at der skal navne på bordet køber jeg ikke. Hvis nogen føler sig “mistænkeliggjort” må det stå for egen regning – men hey, hvis der ikke er noget problem med kulturen i den virkelige verden, så burde der vel heller ikke være mangel på frivillige og ildsjæle til at arbejde for Nummer9 og Dansk tegneserieråd (hvilket der virker til at være?). Det kan sagtens være jeg er helt galt på den og ser tingene fra mit eget lille tårn (eller hul), men oven nævnte er et bud på hvad der måske kunne være en af grundene til manglen på nye ildsjæle i miljøet.

Frank Bruun Madsen

Som sagt kan jeg ikke komme i tanke om nogen tegneserier om afdøde klenodier, folk har fået støtte fra Statens Kunstfond til at lave, så det VILLE faktisk hjælpe at få nogle navne på. Jo, jeg kan komme i tanke om “I morgen bliver bedre” af Karoline Stjernfelt, men jeg kan dårligt forestille mig nogen bedre anvendelse af støttemidlerne end de penge, der er kastet efter den serie.

Carsten Søndergaard

Jeg erklærer mig enig med Frank Bruun Madsen, jeg kender heller ingen eksempler på tegneserier om nationale klenodier, der er blevet støttet af Kunstfonden.

Selv ikke “I morgen bliver bedre” blev støttet af Kunstfonden, da første bind skulle udkomme. For man er udelukket fra at modtage støtte, når man ikke har udgivet noget tidligere. Og det havde Karoline Stjernfelt ikke. “I morgen bliver bedre” var hendes debut. Så første bind var udelukkende finansieret af Forlaget Cobolt og Karoline Stjernfelt selv.

Lars Vikjær Kramhøft

Carsten & Frank – I misser begge to min pointe fuldstændig 🙂 Jeg har sådan set ikke noget problem med hverken kunststøtte eller for den sags skyld tegneserier om nationale klenodier hvis det er det man brænder for som tegner. Jeg prøver – som nævnt – at skitsere nogle tendenser der efter min mening går ud på at for mange danske tegneserier satser på det sikre og kommercielle hvilket giver kedelige tegneserier. Hvis I ikke er enige i at dette er et problem er det helt fint – jeg mener dog at det kunne være en af grundene til at der mangler fans med lyst til at engagere sig i kulturen som helhed.

Henrik Rehr

Lars, Jeg kan mægtigt godt lide dig og det du laver, men jeg bliver nødt til at spørge til det her: Hvis du mener hvad du siger, hvorfor laver du så selv autofiktion? Det er unægteligt en genre, der ikke kun er kommercielt succesfuld, men også er blevet trampet ret grundigt rundt i de sidste 15 år. Det er åbenlyst at nævne Knausgaard, og i tegneserien falder navne som John Porcellino og Kevin Huizinga en ind med det samme. Har du ikke en pligt til at lede ved eksempel og lave noget af det, du synes der mangler, det du kalder noget skævt og sjovt, i stedet for at lægge dig solidt på den kommercielle midterbane?

I øvrigt har jeg i dag modtaget et arbejslegat fra Statens Kunstfond på en ansøgning, der udelukkende bestod af abstrakte tegneserier og andre formelle eksperimenter. I det lys kunne jeg ikke lade være med at overveje om præmissen for din kritik i virkeligheden bygger mere på din egen fordom end på en reel undersøgelse af hvem og hvad der rent faktisk modtager statsstøtte.

Altsammen sagt i bedste, omend kritiske, mening.

Lars Vikjær Kramhøft

Til Henrik: Det er helt fint med kritikken. Inden vi ryger helt off-topic vil jeg blot lige nævne at jeg har lavet meget andet end autofiktion, bl.a. selvudgivne blade som Death Skool 2000 (med Simon Petersen) og så sent som sidste år The last freelancers som jeg mener man godt kan karakterisere som skørt og skævt 🙂

Henrik Rehr

Lars, Fair nok 🙂

Carsten Søndergaard

Det er da en interessant kritik, Lars. Som allerede nævnt opfordrer jeg Radio Rackham til at invitere dig i studiet for at tale videre om det. Jeg vil i hvert fald være en ivrig lytter til sådan en radioudsendelse!

Du mener, at “institutionaliseringen af danske tegneserier har ført til en røvkedelig tegneseriekultur” og vil gerne have, at “tegneserierne ryger tilbage i rendestenen”.

Du mener, at “for mange danske tegneserier satser på det sikre og kommercielle, hvilket giver kedelige tegneserier” – og at dette “kunne være en af grundene til at der mangler fans med lyst til at engagere sig i kulturen som helhed”.

Det er mig lidt uklart, hvad du egentlig mener med “institutionaliseringen”. Er det selve det, at Dansk Tegneserieråd eksisterer, der er en “institutionalisering”? Eller hentyder du til det faktum, at Kunstfonden giver støtte til danske tegneserier (omend langt mindre end i mange andre lande)? Eller begge dele?

Og mener du med “tilbage til rendestenen”, at Dansk Tegneserieråd skal nedlægges og kunststøtte til tegneserier afskaffes … fordi SÅ ville der “ikke være mangel på ildsjæle til at arbejde for Nummer9 og Dansk Tegneserieråd” (som altså så skulle genopstå efter turen i rendestenen?)?

Den “institutionalisering”, som Dansk Tegneserieråd har arbejdet for, er langt mere konkret og jordnær, et arbejdssekretariat, der kan håndtere strukturel og praktisk formidling af tegneserier mellem forskellige interessenter i bred forstand.

Lars Vikjær Kramhøft

Hej Carsten, det var ment som en provokation for at sparke gang i snakken, så jeg ved godt jeg overdriver og generaliserer. Det kan være jeg skuffer dig lidt nu ifht at være polemisk, men jeg accepterer fuldstændig din pointe om at DTRs arbejde er mere jordnært 🙂 Det er ikke fordi jeg vil give DTR skylden for alle institutionaliseringens onder (selvom det måske lød sådan), tværtimod, jo mere med tegneserier jo bedre! Hvis jeg imidlertid skal prøve at skitsere op hvad jeg mener med institutionalisering som et problem (og nu går vi nok lidt off-topic, beklager Thomas, du må bare slette det hvis det bliver for meget), er det hvis for mange tegneserier laves ud fra spekulation i f.eks. støttekroner og bibliotekssalg på bekostning af hjerteblod. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvem der er skyldige i dette, men jeg kan jo se at det i DK sagtens kan lade sig gøre at udgive både bøger og tegneserier som næsten udelukkende købes af biblioteker. Ligeledes ved vi at det kan være en ret væsentlig faktor i salget hvis en udgivelse kan inddrages i undervisningsøjemed. Og det er der jo for så vidt ikke noget ondt i – med mindre man begynder at spekulere i at ens målgruppe i realiteten er lektører, skoler og bibliotekarer og ikke reelle læsere Det kan således godt være den type tegneserier lever op til nogle institutioners ideer om hvad der er gode tegneserier, men jeg vil vove den påstand at det ikke er den slags der virkelig skaber nye læsere som brænder for tegneserier og giver lyst til at engagere sig i miljøet. Nu tager jeg bare udgangspunkt i mig selv, men da jeg var barn og min passion for tegneserier blev grundlagt var det igennem bl.a. underground, Interpresses blade og Marvel-klubben, som ikke var velset af pædagoger og bibliotekarer (igen, ved godt jeg generaliserer) men hvis de tegneserier jeg var blevet præsenteret for dengang var nogle af de renskurede “grafiske noveller” (som nogen forlag kalder det) som udkommer nu var jeg nok heller ikke blevet tændt på tegneserier!
Og nej, jeg kan godt se det ikke er noget DTR skal have skylden for, og at vi er langt off topic her. Men hvis man synes jeg er dobbeltmoralsk vil jeg blot sige at jeg godt kunne have valgt at kværne letlæselige “grafiske noveller” ud og tjent flere penge på det end på at lave både Noget frygteligt er altid lige ved at ske, The last freelancers og min seneste serie, Working poor. Alt godt her fra.

Frank Bruun Madsen

>>et problem … hvis for mange tegneserier laves ud fra spekulation i f.eks. støttekroner og bibliotekssalg på bekostning af hjerteblod.

Men igen er jeg nysgerrig: HVILKE tegneserier er det, du taler om, som laves ud fra spekulation i støttekroner fra Statens Kunstfond og bibliotekssalg på bekostning af hjerteblod?

Og er Lars Kramhøfts nosser mere støtteberettigede end f.eks. Karoline Stjernfelts? Er nosser og hjerteblod i det hele taget objektive parametre, eller bare noget subjektivt nonsens, hvor den enes hjerteblod er den andens spekulation – og omvendt?

Henrik Rehr

Jeg mener ikke bibliotekerne køber nok tegneserier længere (de gjorde det engang) til at det kan betale sig at spekulere i bibliotekssalg. (Hvis man er interesseret i det, er der flere bibliotekspenge i at illustrere læslet-bøger, hvor man kan fylde mange sider med tegninger meget hurtigere end det tager at strikke tegneseriesider sammen.)

Lars, du forveksler din egen smag og indgang til tegneserien med noget generelt. Det er en almindelig fejl, men ikke desto mindre uegnet til nogen form for analyse. Hvis du kigger på salgstallene for f.eks. Stjernfelt og Piskets tegneserier og fraregner bibliotekssalg, så sælger de simpelthen mange, mange flere eksemplarer end Anders Fjølvar og Zven Balslev (som du nævner) gør. Der er ganske enkelt flere tegneserielæsere, som gider læse de to førstnævnte tegneserieskabere. Det gør du åbenbart ikke, og det er fint nok, men husk venligst at resten af verden ikke ser alting ligesom du gør.

Og bild bare dig selv ind at du sagtens kan lave “letlæselige grafiske noveller” som ville sælge bedre end det du laver nu, men talk is cheap, baby. Bevis det først, og foretag SÅ et kunstnerisk valg, hvis du vil være vederhæftig. Mange er de tegneserieskabere, som helt sikkert mener at de sagtens kan lave noget der sælger bedre, hvis bare de valgte at gøre det. De gør som regel en dyd af en nødvendighed. Nå, den sidste blev lidt hård, men det ændrer ikke på, at jeg synes du er en fin tegneserieskaber og flink fyr.

Lars Vikjær Kramhøft

Frank, du får mig simpelthen ikke til at nævne hverken navne eller titler, beklager 🙂 hvis ingen kan genkende det jeg beskriver må det jo være mig der er den rene sølvpapirshat. I så fald vil jeg da revidere min opfattelse og kritik.

Carsten Søndergaard

Lars, tak for uddybningen. Det er rigtigt, at der for 20-30-40 år siden blev spekuleret i at udgive bøger, som mest eller udelukkende blev købt af biblioteker. Det handlede først og fremmest om børnebilledbøger (og i mindre grad om fagbøger) og forekom på en ret kompleks baggrund, som (ud over datidens store biblioteksbudgetter) indbefattede dels et stort udbud af billige, oversatte (og ofte relativt ringe) børnebilledbøger, et ønske om at skabe danske børnebilledbøger af høj kvalitet – og forældres notoriske modvilje mod at bruge lige så mange penge på bøger til deres børn, som de gør på bøger til sig selv.

Men de tider er for længst forbi, fordi der er langt færre biblioteker, og de tilbageværende skal bruge deres beskårede kommunale midler på talrige andre ting end bøger. Bibliotekssalget kan derfor allerhøjst give et lille bidrag til en udgivelse.

At der nogen sinde, i ældre eller nyere tid, har været en tegneserie, som udelukkende har været båret af bibliotekssalg, har jeg svært ved at tro. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om nogen.

Jeg er også blank med hensyn til “renskurere grafiske noveller”. Da du ikke vil nævne eksempler, forbliver jeg blank. Hvad pokker er det for nogle? Og hvad mener du egentlig med “renskuret”?

Det med Interpresses blade og Marvel-klubben osv. forstår jeg til gengæld godt. Men kiosklitteratur findes praktisk taget ikke mere og kommer ikke igen. Der kommer ingen lettilgængelige, billige, årelange udgivelsesrækker af tegneserier i hyppig takt til at indfange nye interesserede læsere ad den vej. Det er blandt andet derfor, man er nødt til at arbejde med et operativt spind af offentlige og private aktører, ildsjæle og lobbyister, hvis man ønsker at fremme tegneserien som udtryksform. Både af hensyn til tegneserielæserne, tegneserieskaberne og tegneseriens ståsted i det samlede kulturbillede.

Lars Vikjær Kramhøft

Henrik – jeg HAR faktisk lavet både de letlæselige tegneserier og bøger som jeg nævner, og jeg har tjent mere på dem end det jeg laver nu, så jeg har ikke noget jeg behøver bevise over for dig, selvom du åbenbart som en selvfølge går ud fra at jeg ikke ved hvad jeg snakker om. Jeg synes jeg prøver at gå efter bolden og ikke efter manden i min kritik. Der vælger du så en lidt anden strategi.

Henrik Rehr

Lars, Beklager. Du nævnte ikke at du havde lavet de andre, og jeg var ikke klar over det.

Lars Vikjær Kramhøft

Hej Carsten, tak for det lange og saglige svar! Djævlens advokat tager det til efterretning!

Lars Vikjær Kramhøft

Henrik – det er okay. Jeg kan også stadig godt lide dig … lidt 🙂

Henrik Rehr

Lars, Jeg tager det overhovedet ikke for givet, at du ikke ved, hvad du snakker om, men nogle af de ting du har sagt her, fik mig da til at mistænke det. Du lufter friskt meninger om hvorfor folk laver, hvad de laver og hvor meget hjerteblod, de har lagt i det, uden at turde sætte navne på noget af det. Har de, som du referer til, selv fortalt dig at de lavede tingene bare for at få statsstøtte og bibliotekspenge, for hvis ikke, så har du altså draget en konklusion, uden et vide hvad du snakker om.

Frank Bruun Madsen

>>hvis ingen kan genkende det jeg beskriver må det jo være mig der er den rene sølvpapirshat. I så fald vil jeg da revidere min opfattelse og kritik.

Jamen, Lars, der ER jo ingen af dem, der har svaret dig her i tråden, der kan genkende det, du beskriver.

Lars Vikjær Kramhøft

Ja, det er netop det jeg konkluderer, Frank. Mine tanker vækker ikke genklang. Derfor vil jeg også vil stoppe med at deltage i debatten nu.

Carsten Søndergaard

Jeg foreslår, at næste udsendelse i Radio Rackham får Lars Kramhøft i studiet, så djævelens advokat kan redegøre nærmere for, hvad han egentlig mener med sin lange tirade om de røvkedelige danske tegneserier.

Måske kunne nogle af de danske levebrødstegneserieskaberne (sådan nogle findes åbenbart, overraskende nok!) også deltage i en debat om tandløse danske levebrødstegneserier?

Æteren ville sitre!

Henrik Rehr

Matthias, Faktisk blev den tallerken som hedder Danske Tegneserieskabere opfundet for over 30 år siden og eksisterer stadig. Man kan synes hvad man vil om foreningen og dens aktiviteter, men den er tilstede og anerkendt af det officielle kulturDanmark. DTS har været så heldig at have nogle ildsjæle, Milton-brødrene og Sussi Bech/ Frank Madsen, som har lagt et stort stykke arbejde i foreningen i ÅREvis og derfor givet kontinuitet. Jeg tror at din fornemmelse af at alting skal genopfindes måske stammer fra det faktum, at der har været stor udskiftning i DTRs bestyrelse og i bestyrelsen for Copenhagen Comics, og det skaber meget naturligt et indtryk af at man er tilbage ved Start igen og igen.

Grunden til at jeg skrev ovenstående indlæg, er at den struktur som eksisterer i DTR netop nu er ved at opgive gejsten. At HELE bestyrelsen træder af på een gang, er noget man må tage til indtægt, synes jeg. Hvor beklageligt det end er, så er det IKKE lykkedes DTR at samle branchen og repræsentere den. Vi kan sikkert tærske meget langhalm og sutte rundt i flame wars og gammelt had, hvis vi diskuterer hvorfor, men det er bare mere konstruktivt at prøve at kigge fremad. Jeg tror det smarteste er at skrue ned for ambitionsniveauet lige nu og se om man kan få en ny, mindre sejr på lystavlen. Som f.eks. et sekretariat, i første omgang sponsoreret af branchen i stedet for af kulturministeriet. Det sekretariat har bedre chancer for at lykkes, tror jeg, hvis der ikke står Dansk Tegneserieråd på det. Fløjkrige og gammelt nag og fandenoghanspumpestok, men ikke desto mindre.

Det er naturligvis muligt at nye kræfter træder til i DTRs bestyrelse til efteråret, og så er min snak irrelevant og det vil være glimrende. (Men det bliver ikke med min deltagelse, ellers tak for opfordringen, jeg synes jeg for nyligt har aftjent min værnepligt med fem år i Danske Tegneserieskaberes bestyrelse, og desuden “brænder” jeg ikke for et sekretariat. Det vil bare være en god ting at have, især for tegneseriefestivalerne, der godt kunne bruge noget hjælp til deres store arbejde.)

Matthias Wivel

Danske Tegneserieskabere er en glimrende organisation, men har tydeligvis ikke været gearet for mange af de ting, Dansk Tegneserieråd har været involveret i. Det er mig bekendt heller ikke været DTS’ ambition at skabe et sekretariat? Jeg forstår ikke skepticismen mod DTR, som har opnået meget konkrete resultater og som er en demokratisk organisation, tegnet af medlemmer der ikke ligesom hos DTS behøver at være udøvende. DTR har en fundats, et medlemskartotek og en række arbejdsgange og stadig igangværende projekter, der netop gavner kontinuiteten, hvis de bliver vedligeholdt.

Alt det er naturligvis truet af, at bestyrelsen går samlet af, men jeg forstår ikke logikken i, at det vil være bedre at forsøge sig med en helt ny organisation, hvis man rent faktisk mener alvorligt, at man gerne vil gøre en forskel. Enhver kan melde sig ind i DTR og gøre sin indflydelse gældende — faktisk meget konkret, nu der ikke kommer til at være en siddende bestyrelse, og vedkommende vil kunne gøre det med en organisation i ryggen, som har både resultater og officiel anerkendelse i baggagen, trods nuværende problemer. Men ok, det ville da også være helt fantastisk, hvis nogle andre, som ikke er medlem af eller repræsenterer DTR fik stablet et sekretariat på benene: igen vil jeg blot opfordre alle, der gerne ser en styrket kultur — hvilket vil være til gavn for alle i branchen — til at engagere sig.

Henrik Rehr

Dansk Tegneserieråd har klart haft et bredere sigte end Danske Tegneserieskabere, men ingen har vel sagt andet? Jeg har i hvert fald aldrig sagt at DTS var interesseret i at starte et sekretariat, og foreslår jo netop at Copenhagen Comics, Art-Bubble og Svendborg Graphics (og måske en eller to af de små, indie festivaler som Nørrebronx) går sammen om at prøve at rejse midler til et deltidssekretariat, fordi festivalerne umiddelbart kunne få en del ud af have adgang til en sekretær.

Din opfordring til at melde sig ind i DTR er fin nok, men jo ikke anderledes end den har været i et årti. Det ser altså ikke ud som om det har virket (hvor mange medlemmeer har DTR egentlig?). Spørgsmålet er om bøtten ikke trænger gevaldigt til at vendes? Når hele bestyrelsen går af og lufter tanken om at nedlægge foreningen, kræves der så ikke andet end business as usual?

Matthias Wivel

Det vil i hvert fald betyde en masse ekstra benarbejde og nyopbygning, som ellers kan undgås, så jeg kan ikke helt se hvorfor det ville være en fordel, men det må jo være op til de folk, der forhåbentlig involverer sig.

Caersten Søndergaard

Men Henrik, hvis du foreslår, at “Copenhagen Comics, Art-Bubble og Svendborg Graphics (og måske en eller to af de små, indie festivaler som Nørrebronx) går sammen om at prøve at rejse midler til et deltidssekretariat”… så er disse aktører vel nødt til at have en eller anden slags fælles platform at agere ud fra, for hvem gør ellers hvad og i hvis navn, og hvordan sikrer man sig, at eventuelle indkomne midler fordeles retfærdigt?

De kan selvfølgelig danne en privat aktionsgruppe, men det umiddelbart logiske ville vel være, at repræsentanter for dem stillede op i fælles flok som ny bestyrelse i Dansk Tegneserieråd. Så ville der være en demokratisk fundats som grundlag, uden at de behøvede at opfinde sådan en.

Har du talt med nogen af dem om din tanke?

Thomas Berger

Jeg er på adskillige måder meget enig med Henrik Rehr i, at bøtten med fordel kan vendes for at give plads til noget nyt og friskt.
– medlemtal for DTR fremgår forresten af det budget, som fremlægges på generalforsamlingen hvert år … det var 166 medlemmer sidst (budget og referat ligger desværre ikke på websiden)

For mig at se har Dansk Tegneserieråd udviklet sig til at være lidt en klods om benet, hvor en ny bestyrelse skal trækkes med forgængernes uindløste ambitioner og den med årene tiltagende mangel på fokus, der har præget rådets “aktiviteter” – der er blevet skudt med spredehagl i sådan en grad, at det er svært at se, hvad rådet skal gøre godt for.

Og det er det rod af en forening, som en ny bestyrelse angiveligt skal gå ind i og tage ejerskab over – og det endda uden, som det ellers skete de første mange år – at blive udpeget og trukket ind i klubben af den siddende bestyrelse.

Når Matthias skriver “Dansk Tegneserieråd har etableret en struktur,” så er det i mine øjne nok netop det rådet ikke har. Der synes i hvert fald ikke at være workflows eller procedurer at læne sig op af – måske bedst illustreret ved at indholdet i seneste nyhedsbrev fra rådet hverken synes gjort tilgængeligt på rådets web- eller Facebook-side.

Matthias Wivel

Strukturen er der da, den er bare blevet negligeret. Der er en fundats, der er et medlemsskab, der er oplagte arbejdsgange der kunne genaktiveres, osv. Med det rette lederskab og administration skulle det være en smal sag — mere kompliceret er foreningen altså ikke.

At bestyrelsen går af i flok er naturligvis en kæmpe udfordring, fordi man risikerer meget lidt overlevering og at miste den institutionelle erfaring, der er tilbage, men samtidig lægger bestyrelsen jo op til at en ny af slagsen selv kan definere hvad Rådet er og skal — det ‘nye og friske’ du efterlyser.

Jeg kan ikke helt se, hvad fordelen er i at opløse en forening, der sine fejl og manglende aktiviteter de seneste år til trods, har haft gennemslagskraft og har genkendelsens værdi, til fordel for en ny, der så igen skal bygge det hele op.

Det er netop det problem, dansk tegneseriekultur har haft så længe — crash and burn, nyt initiativ, crash and burn, nyt initiativ. Gentag selv ad nauseam.

Hvorfor ikke tage de klodser der kan bruges fra det eksisterende DTR og bygge videre på dem?

Henrik Rehr

Tak for medlemstallet, Thomas.

Henrik Rehr

Carsten, Jeg har ikke talt med nogle endnu, luftede jo bare tanken her i går, og desuden bør det tiltag helt klart forblive i DTRs regi, hvis en ny bestyrelse træder til i efteråret. Mit forslag er kun aktuelt, hvis foreningen lukker ned og man mener det kunne være konstruktivt at prøve at starte noget nyt (og til at begynde med mindre bredt og ambitiøst). Jeg ser derfor tiden og DTRs generalforsamling i efteråret an, inden jeg tager intiativ til noget. Imidlertid er jeg overbevist om at et sekretariat ville være en glimrende krumtap for yderligere aktiviteter, fordi man kan forlange noget af et menneske, som får løn, som det er betydeligt sværere at bede en frivillig om.

M.h.t. at prøve at overtale nogle af festivalarrangørerne til at stille op til DTRs bestyrelse, så ved jeg ikke hvordan Asbjørn fra Svendborg og Anthony fra Copenhagen Comics har det med den tanke, men jeg er ret sikker på at Art-Bubble folkene vil være svære at overbevise. Som nævnt tidligere i tråden, der er for meget historie og for meget tidligere knas i maskinen i spil her.

Carsten Søndergaard

Henrik, det er da i princippet et godt alternativt forslag af søsætte et sekretariat ved hjælp af private midler. Men det er altså lidt svært for mig at se, hvordan der skal kunne skaffes mellem en halv og en hel million kroner til det hvert eneste år fra private aktører. Findes der fem kommercielle aktører i den danske tegneseriebranche, der kan undvære 100.000 kr. om året – eller ti, der kan undvære 50.000? Hvert år. Selvfølgelig findes der en vis altruisme og måske også investeringslyst rundtomkring … men det lyder unægtelig svært for ikke at sige umuligt.

Ingen – heller ikke Dansk Tegneserieråd gennem ti år – er i tvivl om, at “et sekretariat ville være en glimrende krumtap for yderligere aktiviteter”. Så der er ikke noget nyt i det, det nye er dit forslag om en kommerciel finansiering.

Og nej, jeg tror heller ikke på, at festivalarrangører i almindelighed vil føle sig tiltrukket af at indtræde i Dansk Tegneserieråds bestyrelse, for i forvejen har de mere end nok at se til med simpelthen at arrangere festivalerne. Et tilbagevendende rekrutteringsproblem har jo været, at de allermest aktive aktivister, arrangører, forlæggere osv. i forvejen har nok at gøre med deres daglige tegneserievirke.

Vi må se generalforsamlingen i DTR an (to generalforsamlinger, hvis foreningen rent faktisk skal nedlægges, og det kræver, at 3/4 af de afgivne stemmer på begge forsamlinger stemmer for det). Men jeg ved jo, at du kan mobilisere danskerne, når det gælder. Det så vi med Max Bjævermose 🙂 Så hvem ved? Måske noget crowdfunding?

Henrik Rehr

Carsten, Hvis du læser mit indlæg igen, vil du se at jeg opererer med kr. 250.000, ikke 500.000, og at ideen er at få kulturministeriet til først at supplere og siden fuldt financiere, når sekretariatet har kørt nogle år. Nå, det er detaljer og jo på ingen måde uåbent for forslag. Hvis DTR lukker og jeg har en fornemmelse af at der er interesse for projektet, så skal jeg nok prøve at finde de penge. Hvis ingen er interesserede i at spytte i kassen, så bliver der jo bare ikke noget sekretariat.
Til det punkt har jeg imidlertid et spørgsmål til dig, siden du har siddet i DTRs bestyrelse i næsten alle 12 år. Hvorfor lykkedes det aldrig at oprette det sekretariat? Søgte man fonde, søgte man kulturministeriet, lavede man fundraisers (crowdfunding, som du selv nævner), hvad blev der konkret gjort? Hvis, og jeg siger klart HVIS, jeg skulle prøve at gøre noget ved projektet, f. eks. til næste år, hvis DTR lukker, så ville det være hjælpsomt at vide, hvad der har været prøvet tidligere. Hvis det ikke er noget, du har lyst til at skrive om i et offentligt forum, kan jeg sagtens forstå det, men vi kan evt. kommunikere per e-mail eller Messenger.

Frank Bruun Madsen

Man kunne jo forestille sig en finansiering, hvor bidragyderne sponsorerede et sekretariat efter f.eks. forlagets/festivalens/tegneseriebutikkens omsætning, sådan som man gør i Danske Forlag. Forlaget Eudor kan nok finde 5.000 i budgettet, men det kræver, at der opstilles en konkret liste over de opgaver, en sådan person/sekretariat skal løse fremadrettet.

Indtil videre er der snakket meget om vigtigheden af institutionalisering og behovet for et sekretariat, men i Radio Rackham og her på siden er kun blevet nævnt opgaver som AHJs tegneseriesamling, uddelingen af Pingprisen (samt en påstand om, at der er for mange priser) og tegneseriequizzer på en eller anden café. Det er måske lidt lidt at smide 250.000-500.000 årligt efter.

Så kunne man få en liste over f.eks. de 10 vigtigste opgaver for et kommende sekretariat, som kun kan løftes via en institutionalisering af dansk tegneseriekultur?

Carsten Søndergaard

Henrik, fint nok med en slags fællessekretariat finansieret af interessenter (og eventuelt med offentligt tilskud), men det vil kræve, som Frank også er inde på, at der opstilles en konkret og fyldestgørelse beskrivelse af, hvad sekretariatet skal foretage sig, og hvordan midlerne indsamles og fordeles. Hvem skal gøre det, hvis Dansk Tegneserieråd ikke eksisterer – en ny forening eller enkeltpersoner?

Og der skal fra starten være sikret midler til flere års drift, ellers giver det ingen mening, og det vil være alt for let at skyde det ned i mange år frem, hvis starten bliver svær. Det er netop kontinuiteten, der er vigtig.

Derfor er det efter min bedste overbevisning kun muligt baseret grundlæggende på offentlige midler. Med en indbygget garanti for adskillige års finansiering af professionel drift og ledelse. Det kan næppe gøres for mindre end en million om året. Der skal være professionel revision osv. I tillæg kan der naturligvis hentes indtægter fra anden side, i særdeleshed netop hvis sekretariatet driver aktiv kulturformidling i form af udstillinger, bogudgivelser, arrangementer o.lign. Fondsmidler er ikke en mulighed, fonde giver normalt kun penge til enkeltstående projekter, ikke til løbende drift.

Man kan sammenligne med Seriefrämjandet i Sverige, der har en årlig omsætning på 6,5 millioner kroner, hvoraf to tredjedele er offentlig midler, mens resten er indtægter fra bogudgivelser, diverse arrangementer og medlemskontingenter. Der er omkring 600 medlemmer og 8 ansatte omregnet til fuldtidsstillinger (foruden naturligvis masser af ildsjæle og frivillige).

Den konstruktion er opnået gennem lobbyvirksomhed gennem flere årtier. Og det er det, der skal til. Uophørlig lobbyvirksomhed, også fordi ministeriets medarbejdere og konsulenter jo skiftes ud i tidens løb. Dansk Tegneserieråd har naturligvis bedrevet den lobbyvirksomhed, der har været mulig siden rådets start, afgjort med vekslende intensitet, det er hårdt og tidskrævende arbejde. Der skal være nogen, der tænder på sagen i begge ender – både hos afsender og modtager, i dette tilfælde Dansk Tegneserieråd og Kulturministeriet og Kunstfonden.

Men når det kan lykkes i Sverige, Finland og andre steder, så kan det også i Danmark. Skulle man tro.

Henrik Rehr

Tak for et langt og fyldestgørende indlæg, Carsten, men hvad bestod den lobbyvirksomhed af? Og mener du, at det ikke er lykkedes endnu, fordi man ikke har lobbyet længe nok eller er der andre grunde (12 år er alligevel en rum tid)? Den baggrund, du beskriver, har jo været oppe og vende før, jeg er egentlig mere interesseret i en slags analyse af hvorfor det ikke er lykkedes endnu. Er det officielle Danmark bare ikke villig og interesseret, for hvis det er tilfældet, bliver det jo nok temmeligt meget op ad bakke?

Frank Bruun Madsen

>>Henrik, fint nok med en slags fællessekretariat finansieret af interessenter (og eventuelt med offentligt tilskud), men det vil kræve, som Frank også er inde på, at der opstilles en konkret og fyldestgørelse beskrivelse af, hvad sekretariatet skal foretage sig, og hvordan midlerne indsamles og fordeles. Hvem skal gøre det, hvis Dansk Tegneserieråd ikke eksisterer – en ny forening eller enkeltpersoner?

Det skulle vel være de interessenter, der træder sammen for at finansiere fællessekretariatet.

Men jeg er lidt nysgerrig: Er der virkelig ikke nogen blandt alle fortalerne for den vigtige institutionalisering af tegneserien, der allerede nu kan formulere 10 nødvendige opgaver, et sekretariat skal arbejde med?

Carsten Søndergaard

Henrik, jeg har ikke noget præcist svar på, “hvorfor” det ikke er lykkedes endnu. Jeg har heller ikke selv deltaget i den del, men ved, at der har været samtaler i forskellige sammenhænge. Til gengæld ved jeg, at det er et tungt læs at trække, det er op ad bakke, og når man er blevet spændt ben for under vejen opad og alligevel med en kraftanstrengelse nærmer sig toppen, bliver toppen skiftet ud med en ny, og så kan man starte forfra.

“Det officielle Danmark” er grundlæggende ikke villigt til noget som helst, der koster penge, medmindre der helt tilfældigt findes folk med indflydelse, som selv brænder for en sag. Derfor gælder det først om at gøde en interesse, som udenforstående kan se sig selv i. Der mener jeg nok, at Dansk Tegneserieråd har gjort en vis forskel med rådets faktisk gennemførte projekter og samlede aktiviteter (Danske Tegneserieskabere uden tvivl også på deres felt).

Efter min personlige mening er vejen frem at involvere folk, der er kendt og anerkendt i både kulturlivet i almindelig og i offentligheden, men ikke for at være tegneseriefans eller tegneserieskabere. Og som derfor ikke selv har personlige eller ligefrem pekuniære interesser i at fremme sagen. Men som har et “uvildigt” varmt hjerte for tegneserier og dermed kan fungere som ambassadører, der kan “blåstemple”, at tegneserier er noget helt særligt, som endnu ikke har udfoldet sit sande potentiale og derfor har behov for støtte for at udvikle sig til glæde og gavn for dansk kultur.

Der er mange gode idéer og forslag, og alting lyder egentlig ret nemt, når man lige skriver det ned. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er en lille smule pudseløjerligt, at en hel stribe mennesker, som aldrig har villet være medlem af Dansk Tegneserieråd, eller som har været direkte kritiske over for det, nu i nødens stund er de mest aktive til at tilbyde hjælp, gode råd, tips og tricks og bistand til det, der måtte følge efter … såsom dig selv, Frank Madsen, Lars Jakobsen, Michael G. Nielsen, Lars Kramhøft, Tue Sørensen og Anders Fjølvar. På samme tid temmelig rørende og temmelig underligt, altså!

Måske kan DTR’s nuværende bestyrelse som en af dens sidste handlinger sørge for, at rådets hvidbog for 2019 bliver lagt op på rådets hjemmeside, så ikke kun medlemmer, men også ikke-medlemmer som jer kan læse den utrolig fyldige gennemgang af rådets virke 2009-2019, som måske kan være til gavn for dem, der i en eller anden form vil tage tråden op.

Carsten Søndergaard

Frank, du spørger, hvad et sekretariat skal arbejde med. Det skal arbejde med det samme, som Dansk Tegneserieråd arbejder med. Eller som fx Seriefrämjandet i Sverige arbejder med. Bare mere konkret. I Sverige hedder sekretariatet Seriecenter. Fuldstændig som i kommercielle virksomheder, institutioner og styrelser udstikker bestyrelsen (på vegne af enten investorer eller interessenter og på en demokratisk baggrund af generalforsamlinger) retningslinjerne for det arbejde, som skal udføres. Som administrativt, ansat personale så effektuerer.

Problemet med KUN at have en bestyrelse uden en administrativ afdeling (som i tilfældet Dansk Tegneserieråd) er indlysende: Bestyrelsen består som regel af mennesker, der i forvejen er aktive i relaterede sammenhænge, og derfor helt konkret ikke har tid til at udføre meget tidskrævende opgaver. Så kan man sige: Der er ikke andre end en bestyrelse til at få etableret en administrativ afdeling. Så indtil da er denne bestyrelse nødt til at investere enorme kræfter og masser af tid til at nå så vidt. Om det så er en bestyrelse for en demokratisk forening som Dansk Tegneserieråd eller enkeltpersoner som fx Henrik Rehr, der vil gøre forsøget. Det kræver sin m/k. Og indimellem kører folk trætte.

I Dansk Tegneserieråds tilfælde lyder formålsparagraffen sådan her. Den kan naturligvis altid være til diskussion, og det er selvklart en meget overordnet hensigtserklæring, som skal konkretiseres i forbindelse med et egentligt sekretariat. Men det er stadig det, det handler om. (Hvis man spørger fx mig).

“Dansk Tegneserieråd er et forum for alle, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for tegneserier.

Dansk Tegneserieråd vil arbejde for:

1.At højne både den almene og den specialiserede viden om tegneserier i Danmark, samt værdsættelsen af mediet som kunstform og som del af kulturen, endvidere at fungere som rådgivende organ i spørgsmål om tegneserier.

2. At bidrage konstruktivt til skabelsen af, vilkårene for og alsidigheden af danske tegneserier samt tilgængeligheden af oversatte og uoversatte udenlandske tegneserier i Danmark, eksempelvis gennem arrangementer, publikationer, udstillinger og faste samlinger, politisk og kunstnerisk dialog, m.m.

3. At skabe kontakt mellem og fungere som fælles forum for dem, der som tegneserieskabere og -forlæggere, oversættere, forskere, formidlere, forhandlere og alment interesserede beskæftiger sig med tegneserier i Danmark.

4. At samarbejde både nationalt og internationalt med organisationer og institutioner, der beskæftiger sig med tegneserier og relaterede medier/kunstformer, herunder at repræsentere danske tegneserier i udlandet, bl.a. gennem indstilling af danske tegneserier og ophavsmænd til internationale priser og udstillinger og at virke for internationalt samarbejde om tegneserier gennem oplysning, udveksling og udstillingsvirksomhed.”

Frank Bruun Madsen

>>Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er en lille smule pudseløjerligt, at en hel stribe mennesker, som aldrig har villet være medlem af Dansk Tegneserieråd, eller som har været direkte kritiske over for det, nu i nødens stund er de mest aktive til at tilbyde hjælp, gode råd, tips og tricks og bistand til det, der måtte følge efter … såsom dig selv, Frank Madsen … På samme tid temmelig rørende og temmelig underligt, altså!

Det er vel ikke så underligt. Jeg har gennem 35 år brugt masser af tid på institutionaliseringen af branchen, bare ikke gennem Dansk Tegneserieråd. Jeg kæmpede for biblioteksafgift til tegneserier i 1988-91, startede Seriejournalen, grundlagde Danske Tegneserieskabere, udgivet blade og antologier med danske tegneserieskabere og har været med til at arrangere tegneseriekonventer, workshops osv.

Derimod har jeg aldrig følt, at Tegneserierådet repræsenterede mig eller mine interesser (nogle gange faktisk tværtimod), og andre har det måske på samme måde.

Men hvis et bredt udsnit af branchen (de fleste tegneserieforlag, de fleste tegneseriebutikker og alle festivaler) sætter sig sammen og definerer de opgaver, et sekretariat skal løse, er jeg og Eudor selvfølgelig med.

Carsten Søndergaard

Bevares, Frank, det er bestemt al ære værd, ingen tvivl om det. Du har knoklet, og det har ført rigtig mange gode ting med sig. Selv har jeg arbejdet i 50 år for de her ting. Det fedeste ville jo være, hvis nogle yngre mennesker havde lyst til at lægge kræfter i det på et endnu større plan.

Det kunne være interessant at høre, hvordan du mener, at Dansk Tegneserieråd ligefrem har modarbejdet dine interesser. Om ikke andet så af hensyn til dem, der måtte tage tråden op.

Henrik Rehr

Tak igen, Carsten, for et meget informativt indlæg. M.h.t. pudseløjerligheden, så har jeg det på samme måde som Frank. Jeg følte mig aldrig velkommen i DTR. Jeg var medlem de første to år og prøvede faktisk at involvere mig, men blev bedt om at gå et andet sted hen af et bestyrelsesmedlem i DTRs private forum. Det er muligt at det var berettiget, jeg havde helt sikkert været kritisk over nogle ting som jeg især syntes DTR IKKE gjorde, men under alle omstændigheder var DTR altså ikke et sted hvor der var plads til uenighed. Fair nok, men også ærgerligt, og den nuværende bestyrelse nævner jo at DTR aldrig har formået at forene de kræfter, der findes i tegneseriebrancen, og at det er en af grundene til at de har valgt at gå samlet af.

Derudover har jeg fået noget at tænke over m.h.t fremtiden for et sekretariat, hvis DTR vælger at lukke til efteråret. Jeg ser (som tidligere nævnt) den beslutning an, og synes som sagt helt sikkert at et sekretariat bør blive i DTRs regi, hvis foreningen fortsætte med at eksistere. Tusind tak for snakken 🙂

Frank Bruun Madsen

>>Bevares, Frank, det er bestemt al ære værd, ingen tvivl om det. Du har knoklet, og det har ført rigtig mange gode ting med sig. Selv har jeg arbejdet i 50 år for de her ting.

Det var ikke for at starte en tissekonkurrence mellem os to om, hvem der har arbejdet længst for fællesskabet. Det var bare et svar på det, du fandt “pudseløjerligt”.

Carsten Søndergaard

Alright, tak til jer begge to (og andre) for at deltage i debatten og derigennem også få lidt oplysninger på bordet, som måske kan bruges af dem, der forhåbentlig griber bolden i et eller andet regi.

Anders Fjølvar

Det er noget vrølv at undergrunden opstår, som et oprør mod en etableret branche. Vi er en masse som laver og har lavet tegneserier i meget lang tid, også selvom at anerkendelsen fra branchen ikke er tilstede. Vi er undergrunden, os som ikke inviteres med til festen, hvis vi ikke selv køber billet i døren, os som ikke er en del af det VI, som I andre hele tiden snakker om. Vi har en stor undergrund i Danmark, som vi burde være stolte af.

Johan Krarup

@Anders: Du strøer godt nok om dig med mange stråmænd her.

Ingen påstår, at undergrunden opstår som et oprør; den fungerer og reagerer som modkultur. Hvilket illustreres ret godt af det næste du skriver, nemlig “Vi” versus “I”. Så undergrunden har tydeligvis et også BEHOV for at være modkultur.

Og hvad er det for en fest, undergrunden ikke inviteres med til?

Jeg ved heller ikke, hvem der udtrykker manglende stolthed over undergrunden. Rigtig mange tegnere (måske de fleste?) har jo i starten af deres tegnerliv været en del af undergrunden. Og mange af os holder meget af gør-det-selv-kulturen, hvorfor vi igen og igen vender tilbage til en eller anden form for undergrund. Selv var jeg med til at etablere Fiesta-magasinet, som trykte mere end 50 forskellige tegneres kortere serier, også en hel del debutanter. Undergrunden er sgu topfed!

Anders Fjølvar

Well, I kaldte det en modkultur, men min pointe er den samme.

Festen jeg hentyder til her, er f.eks pingprisen. Det kan også være alt det andet tegneseriearbejde, hvor at vi små ikke bliver tænkt ind, hvilket er grunden til at vi må skabe vores egne platforme.

Ja, I bliver ved med at snakke om en samlet branche, hvilket jeg kalder for “VI’et”. Jeg beskriver undergrunden som os der står udenfor det tegneseriefællesskab, der tales om. Undergrunden er ikke en modkultur, mere end at undergrunden bliver holdt udenfor, eller ikke er en del af “ den gode smag”. Om det er en negativ ting ved jeg ikke, for hvis alle lavede “ fede metal tegneserier, som John kalder det, ville ejerskabet nok forsvinde. Ligesom det nok ville skal, hvis alle begyndte at spille Black metal.

Puha, jeg vil nu ikke kalde Fiesta for et undergrundsblad, men det er måske en helt anden samtale.

Thomas Berger

Det er simpelthen noget fis, at “undergrunden ikke er inviteret med til Pingprisen” … alle tegneserier udgivet i Danmark i året op til prisuddelingen har mulighed for at blive nomineret uanset form, oplag eller lign … intet bliver holdt udenfor i den proces.

Når du så fyrer endnu et hofteskud af som “alt det andet tegneseriearbejde, hvor at vi små ikke bliver tænkt ind” … du er simpelthen nødt til at være konkret, ellers er det svært at se det om andet end ikke underbygget klynk.

… og så er vi efterhånden så meget off topic, at jeg nok engang vil opfordre dig, Anders, til rent faktisk at skrive fx en kronik eller flere om disse emner som så tydeligt optager dig.

Anders

Hvorfor synes du at jeg klynker?
Selvfølglig er pingprisen ikke for alle, det vil være tosset at påstå.

Dermed ikke sagt at Ping ikke er vigtig, for det synes jeg, men selvfølgelig kan alle tegneserier ikke komme med, hvilket John også så fint forklare i afsnittet.

Hvorfor er dit svar på alt, at man skal skrive en klumme eller en blog? Hvordan er det gavnligt?

Jeg vælger at gøre noget ved det jeg synes mangler, så jeg synes bestemt ikke at jeg klynker.

Thomas Berger

Mit svar på alt er ikke at skrive en klumme eller lign … jeg synes blot, at du har så stærke meninger og holdninger, at det ærgrer mig, at de er spredt ud i diverse kommentarer på FB, her med videre, i stedet for at være nedfældet i en mere blivende form, som du rent kan stå på mål for og starte debatter ud fra – og så synes jeg jo netop formidling/holdningsstof via det skrevne ord er et stærkt værktøj som engagerer folk/læsere.

Jeg siger, at du mangler at underbygge dine hofteskud med konkrete eksempler, fordi det ellers kommer til at fremstå som klynk – som noget du “føler” eller “opfatter” … dataunderbygget argumentation er vejen frem, hvis du vil overbevise fx mig om, at “danske tegneserier ikke bliver behandlet lige” – for lige nu er det blot endnu et forvrøvlet hofteskud/klynk.

Men derudover tror jeg slet ikke vi er uenige i vigtigheden af “undergrund” (kaldt det hvad folk nu vil) som alt fra modkultur til vækstgrundlag – jeg har jo selv det udgangspunkt, selvom det efterhånden er over 20 år siden jeg lavede fanzines og udgav små snaskede tegneseriehæfter.

Anders

Jeg har været med i seks år nu, været med til at udgive over 30 udgivelser. 2 af dem er blevet anmeldt på nr9, Danmarks tegneseriemagasin. Det er jo kun de ting jeg har været indenover, så måske er det ikke “hofteskud” jeg kommer med. INGEN af de udgivelser er blevet nævnt i forbindelsen med nogle af de priser vi har i Danmark. Jeg er mere handlingensmand, så jeg kommer nok aldrig til at skrive en klumme. Men ja, min dagsorden med mine opslag her, var kun at undergrunden eksistere, vokser og skrumper, kun pågrund af de arbejde vi ligger i den, så hvad “ branchen” gør, påvirker ikke den udvikling.

Thomas Berger

… Ikke at blive anmeldt er en “skæbne” dit forlag og udgivelser deler med alle andre inkl. de “store” forlag, fordi (de desværre alt for få) anmelderne på Nummer 9 nu engang arbejder frivilligt og helt selv vælger, hvad de har lyst til at anmelde – der er således ingen, der specifikt bliver sat til at anmelde bestemte udgivelser.

Og hvorfor skulle dine udgivelser nævnes i forbindelse med prisuddelinger, hvis de ikke er blandt de nominerede?
Jeg har lige tjekket, og selvfølgelig var også dine udgivelser på den samlede liste over alle danske udgivelser, som nominørkorpset til Ping modtog at orientere sig efter og kunne således potentielt være blevet nomineret.

John Kenn Mortensen

hov hov, Anders. Du misforstår mig i afsnittet. Jeg vil bare lige sige at jeg IKKE føler at Ping Prisen ikke anerkender mig og min heavy metal tegneserie, jeg prøvede bare lave sjov. Jeg blev ikke nominerede, men var på fuldstændig lige fod som alle andre udgivet tegneserier det år og det har jeg fiatisk ikke serlig ondt i røven over. Man kan ikke nominerer alle og der sidder IKKE nogle troldmænd i et højt tårn og holder nogen udenfor. Det ved jeg. Du bliver ikke holdt undenfor Anders. Jeg skal også selv købe billet til Ping Prisen som alle ander der ikke er nominerede og det giver ret god mening syns jeg. En anden ting så er Fiesta da opstået og fungere på samme måde og under samme vilkår som de ting du udgiver, Anders. Det var bare lige det. Eller jeg vil da også gerne lige sitere Robert Smith nu når jeg har jeres øre, hvis I stadig læser med (med I mener jeg ALLE dem der er herinde og som på den måde er en del af tegneserie miljøet i Danmerk både over og under om man vil det eller ej) han siger; “jeg vil gerne lave stor kvalitet til en lille gruppe mennesker”. Det er også mit udgangspunkt. Og så en anden ting til Lars. Der findes ikke levebrødstegneserieskaber her i Danmark

Anders

on25. May 2021

Hej John

Jeg har aldrig påstået at der er nogen som holder mig udenfor, men at os nye, som er de nederste trin på stigen, ikke bliver tænkt ind. – før nogen igen prøver at få mig til at ” bevise det” med ” data”, så peg selv lige på alle de gange hvor at helt nye skabere bliver tænkt ind i samtlige aktiviteter.

Ligeledes har jeg heller aldrig påstået at du ikke føler at Ping ikke anerkender dig, men igen, at ping ikke favner bredt. Hvis man ønskede at favne hele miljøet, så kunne man f.eks lave flere kategorier..

Det er ikke korrekt at sammenligne folkene bag Fiesta, men nye skabere som prøver at komme frem. Dem bag Fiesta ,har mig bekendt, skabt sig både et navn og en karriere.
Undergrund er jo ikke noget man bare lige kan vælgere til og fra, men noget man er, før man bliver ” opdaget”.

Jeg medgiver efter hele den her underlige debat ting, at jeg faktisk naivt troede at Tegneseriemiljøet var mere samlet, og ikke den her halv åbne krig.

Johan Krarup

Igen synes jeg du er helt på afveje. Ingen bliver som sådan holdt udenfor et fællesskab, for der ER intet egentligt fællesskab. Der er masser af mindre fraktioner, men intet samlet fællesskab.

Jeg ved heller ikke, hvordan du definerer undergrund – det står så lidt hen i det uvisse. Fiesta blev skabt, publiceret, trykt og distribueret med egne kræfter og midler. (Bortset fra den sidste bog, som vi fik lidt støtte til). Hvad mere skal der til?

Anders

Men jeg tænker at der i så fald ikke er forskel på at selv-udgive og at være undergrund, hvis man skal gå efter din definition, eller overser jeg noget vigtigt ?

Anders

Det er fint at I er uenige.

Derfra hvor jeg står, er det sådan tingene ser ud.

Jeg ser frem til at danske tegneserier bliver behandlet lige.

Jeg har intet behov for at skulle diskutere hvad undergrund er.

Johan Krarup

Ja, selvudgivelse kunne være et vigtigt parameter for undergrund (men ikke nødvendigt). Øvrige kriterier for det udefinerbare og luftige begreb ‘undergrund’ kunne være økonomien i det, stilen, antallet af salgssteder, distributionen og ‘formen’, dvs. hvordan ser udgivelsen ud. Men jeg trækker muligvis hurtigt i land her, for definitioner er som oftest latterlige. 🙂

Anders

Jeg holder mig til min egen definition.

Det er vigtigt for mig st påpege, at jeg på ingen måder er imod nr9, Ping eller alt det andet. Min dagsordens er kun at sige, at undergrunden lever, vokser, skrumper og andet, pågrund af de tiltag og det arbejde vi laver, og intet andet.

Frank Bruun Madsen

Ligesom overgrunden, i øvrigt.

I øvrigt bliver Eudor da heller aldrig inviteret med til de festivaler, hvor den såkaldte undergrund/smallpress/whatever sælger deres udgivelser. Så oplevelsen af lukkede døre går begge veje.

Anders

Frank – jeg ser frem til at I skrive mails til de festivaller, når de åbner op for tilmelding, ligeså Forlæns og fahrenheit har gjort ☺️

Frank Bruun Madsen

Jeg vil hellere stå udenfor og føle mig mopset over ikke at være blevet inviteret. 😉

Anders

Frank- behøver jeg at fortælle dig, at du tydeligvis har misset pointen?

Frank Bruun Madsen

Det tror jeg ikke, jeg er den eneste, der har. 😉

Anders

Jeg skriver det samme som jeg sagde til et DTS møde. Hvorfor skal man være medlem når man ikke tænker semi Pro medlemmerne ind i aktiviteterne, men kun snakker om bibliotekspenge, penge, penge, penge.

Johan Krarup

Er det ikke off-topic at bringe DTS ind i debatten her?

Frank Bruun Madsen

Fordi semipro-medlemmerne måske har en forhåbning om en dag at kunne leve af deres metiér. Hvis man ikke har det, skal man selvfølgelig ikke være medlem af en forening for professionelle og semi-professionelle kunstnere. Vi kæmper for at maksimere de indtægter, der retmæssigt bør tilflyde danske tegneseriekunstnere, og det er ganske rigtigt meget kedeligt og handler om penge, penge, penge. For bibliotekspengenes vedkommende endda rigtig mange, som hvert år sikrer modtagerne arbejdsro til at lave flere tegneserier.

Matthias Wivel

Anders, det lyder som om Dansk Tegneserieråd kunne være noget for dig. Da DTS så glimrende i mange år har taget sig af bibliotekspengene og andre basale finanseringskilder, var det fra starten ambitionen med DTR at favne over andre aktiviteter, kulturelle som strukturelle, der kan hjælpe den dansk tegneseriekultur, herunder professionen. Marken er nu helt åben og som medlem af en ny bestyrelse, ville du være i stand til at påvirke arbejdet i netop de retninger, du finder spændende og nyttige.

Frank Bruun Madsen

Hvilke opgaver skal Anders løfte, hvis han melder sig?

Anders

on25. May 2021

Jeg har det præcist ligesom John, så jeg kommer ikke til at melde mig. Men ja, DTR er en mere relevant forening for mig, men har hverken tid eller lyst til mere foreningsarbejde. Jeg har også hjulpet lidt til med hvidbog et år, hvilket jeg gerne gør igen.

Thomas Berger

Det er overmåde off topic at bringe DTS ind i denne debat … ligesom der er flere andre elementer i tråden, inkl. nogle af mine egne indlæg, som også er off topic.

Jeg tager det, som chefredaktør for Nummer 9, som udtryk for, at der heldigvis er en levende interesse for at debattere og udveksle synspunkter – og muligvis for få lejligheder til at gøre det. (tør næsten ikke nok engang lufte muligheden for enhver for at bidrage til Nummer 9 med klummer eller lign).

Med det sagt – vil jeg gerne bede alle om lige at rette fokus bare en smule ind så debatten i denne tråd har relation til Tegneserierådet og indholdet i Podcast-afsnittet.

John Kenn Mortensen

det er rigtigt, Thomas! Tilbage til emnet. Jeg vil meget gerne svare på spørgsmål fra læserne og lytterne, hvis der skulle være nogen

Anders

Hvilke ting ville du gerne havde lavet, som du ikke fik tid til?

John Kenn Mortensen

Der er mange, men at få et tegneseriemuseum midt i Danmark op at stå udfra samlingen er en af dem. Og et sekratariat. Og at få flere gengående arrangementer som foreksempel tegneseriekvis og sådan noget…

Carsten Søndergaard

Jeg forstår i øvrigt ikke helt det, der bliver bragt på bane om “branchen”, at Dansk Tegneserieråd skal “favne tegneseriebranchen”. Det er ikke én branche, men mange brancher, der i mange tilfælde allerede har et branchetilhørsforhold, som ikke nødvendigvis er defineret specifikt af “tegneserier”.

Aktørerne består af en række vidt forskellige enkeltpersoner og vidt forskellige virksomheder og institutioner, som har større eller mindre berøring med tegneserien som udtryksform, kunstart og handelsvare.

Det er derfor tegneseriEN som sådan, et Dansk Tegneserieråd skal favne. Det er dén, der er juvelen.

Jakobsen

Hele denne debat og al dens indhold minder bare om at DTR nok har det bedst under en tung gravsten. Der er efter min mening intet sket som ikke alligevel ville have været sket uden DTR. Så jeg begræder ikke at den lukker og slukker. Et fælles tegneseriekontor tror jeg ikke vil få nogen som helst betydning – den dyreste udgift vil være til en ansat, der så skal skalte og valte i en branche der ikke kan blive enige internt alligevel.

Der er for mange der trods alt vil det godt for tegneserien – men det skal absolut være på deres måde, og ingen andres. Det fungerer bare ikke – der er for mange at de folk der har egne erfaringer som ingen gider lytte til, ex. fordi DTR sagde det skal være på vores måde – og DTS mener vi skal til Angopuleme på deres måde – forlagene mener vi skal gøre ting på en tredie – festivalerne har deres egen agenda – der er simpelthen ingen der magter at støtte og samarbejde. Det er jo et problem – og det er også derfor disse debatter her opstår.

Det er de samme argumenter og forslag – mange er gode nok – men ingen magter at gøre det fordi der er for mange der vil bestemme.

Jeg kunne se at Carsten skrev: ….over for det, nu i nødens stund er de mest aktive til at tilbyde hjælp, gode råd, tips og tricks og bistand til det, der måtte følge efter … såsom dig selv, Frank Madsen, Lars Jakobsen, Michael G. Nielsen, Lars Kramhøft, Tue Sørensen og Anders Fjølvar. På samme tid temmelig rørende og temmelig underligt, altså!

Jeg vil gerne holdes ude herfra – jeg har ikke tilbudt nogen hjælp – hvor står det?

Er der nogen løsning på at få tegneseriehjulene til at løbe hurtige til gavn for branchen? Ja! er det korte svar – men det ligger ikke i et DTR regi, eller en lønnet stilling til en kontormus fra Korsbæk. Men tak til et afgående DTR for trods alt at have gjort forsøget.

Matthias Wivel

Jeg har læst denne tråd med stigende undren. Hvad er det helt præcist, Dansk Tegneserieråd har gjort, der gør at det ‘har det bedst under en tung gravsten’? Hvad er det, Dansk Tegneserieråd har gjort, som gør at en prominent serieskaber føler, at han er blevet modarbejdet? Hvorfor er det, at en eller anden udveksling med et forlængst afgået medlem på et board, der ikke har eksisteret i ti år, gør at en anden mener at der ikke er plads til uenighed i Dansk Tegneserieråd?

Er det den demokratiske fundats? Er det oprettelsen af en tegneserieuddannelse i samarbejde med The Animation Workshop i Viborg? Er det indsatsen for at finde et permanent hjem for Anders Hjorth-Jørgensens samling/Tegneseriemuseet i Danmark og dermed sikre prekært stedt og ganske unik dansk kulturarv? Er det oprettelsen af en tegneseriepris, der konsekvent opnår medieomtalte og bl.a. er blevet gæstet af kulturministeren? Er det etableringen af en succesrig og gennemslagskraftig årlig tilstedeværelse på Bogforum? Er det arbejdet med årligt at registrere samtlige danske tegneserieudgivelser i en Hvidbog, der også samler og optæller andre oplysninger om branchen? Er det oprettelsen af herværende tegneseriesite? Er det ambitionen om at skabe et professionel, lønnet sekretariat på linie med dem, der med stor succes eksisterer i Finland og Sverige?

Jeg kunne enormt godt tænke mig at få nogle konkrete betragtninger på bordet. Hvad er det, der gør at I aldrig har engageret jer og nogle endda har følt sig modarbejdet? Og hvorfor er den danske tegnekultur bedre uden Dansk Tegneserieråd?

Frank Bruun Madsen

>>Hvad er det, der gør at I aldrig har engageret jer og nogle endda har følt sig modarbejdet?

Jeg synes nu nok, jeg har engageret mig – blot ikke i Dansk Tegneserieråd. Mine interesser som serieskaber bliver varetaget på 32. år i Danske Tegneserieskabere, og jeg er medlem og engagerer mig dér.

Er der nogle vigtige opgaver, som Dansk Tegneserieråd må opgive, er jeg selvfølgelig også villig til at se på, om jeg kan være med til at løfte dem. F.eks. kunne det være interessant at lave en hvidbog/årbog, hvis ikke DTR har kræfterne til det. Jeg kan se, at den ikke er udkommet siden 2018.

Matthias Wivel

on25. May 2021

Ok, fair nok – det med det manglende engagement var egentlig ikke møntet på dig eller Lars, men det kom til at lyde sådan.

Det jeg til gengæld ikke forstår er hvorfor du/I har så stor modvilje mod DTR og endda føler jer modarbejdede. Jeg synes da den demokratiske struktur og det spænd af aktiviteter Rådet har bredt sig over for det meste er universelle goder. Jeg forstår ganske enkelt ikke uviljen.

Carsten Søndergaard

Lars Jakobsen, jeg har måske misforstået det, du skrev i tråden under nyheden om Dansk Tegneserieråds eventuelle nedlæggelse?

At “Art Bubble vil gerne arbejde på at overtage tegneseriemuseet … Art Bubble vil gerne samle og viderebringe mediet på bedste vis til et bredere publikum … jeg tror Art Bubble kan bibringe til at få støvet arkivalierne af og formidlet til et bredere publikum.”

Du hævder nu, at et åbenbart overordnet problem er, at “for mange vil bestemme” … men du siger også, at der er en løsning på det problem. Det lyder jo godt. Vil du eventuelt røbe, hvad løsningen er?

Jakobsen

Tegneseriesamlingen tilhører ikke DTR men Frederiksberg kommune. Jeg vil gerne sikre AHJ’s samling fortsat består.

Korte svar: Løsningen er samarbejde!

Matthias Wivel

Hvad med det lange svar?

Henrik Rehr

Matthias, Du lægger op til en lang diskussion om Dansk Tegneserieråd og hvad foreningen har gjort og ikke har gjort, men den diskussion har vi haft før, og jeg for min del gider den i hvert fald helt sikkert ikke igen. Det er selvfølgelig muligt at dit indlæg bare er en opremsning af hvad DTR har opnået og kan som sådan fungere som et rekrutteringredskab for eventuelle nye bestyrelsesmedlemmer. Fint nok.

Noget falder mig imidlertid ind: Hvis det er vigtigt at DTR eksisterer, og det gør du og Carsten (og Thomas Thorhauge i podcasten) jer til talsmænd for, hvorfor træder I så ikke ind i bestyrelsen igen og således i hvert fald sørger for at DTR ikke lukker? Det vil give jer et år eller to til at finde nye, inspirerede kræfter med nye visioner. Og med den opfordring tror jeg ikke jeg har mere at sige om emnet. God vind.

Jakobsen

Meget præcist skrevet af Henrik – jeg er helt enig. Jeg vil heller ikke bruge timer på at skrive et langt svar eller fortsætte en ligegyldig debat.

Matthias Wivel