Radio Rackham: The Batman

Reply

Hej Rackham

Jeg burde vist beskæftige mig med Wolfgang Klafkis læringssyn og stilladsering af differentieret undervisning med udgangspunkt i Vygotsky og Piaget.
Men det er hér er sjovere – måske vigtigere – ihvertfald hyggeligere. Og der må være plads til frikvarterer. Så derfor:

Til trods for min fars kolossale modstand overfor “amerikansk kulturimport” i almindelighed, og tegneserier i særdeleshed (idet han havde læst Tørk Haxthausen, på en råkold dag), lånte min mor mig to viskestykker, så jeg og min legekammerat, Hans-Henrik, kunne blive til Batman & Batman nede i gården. Ingen gad være Robin.
Til overflod havde jeg en maske af linoleum ( ” Ka’ de li’ noleum? Nej! Hjemme hos os ha vi nyl!) fra den forgangne sommer i kolonihavehuset, hvor jeg ville være “Ridder Fab” – varemærket for et dengang ret populært vaskepulver “Nu med Borax”! Og den maske var præcis stor nok til, at vi begge kunne få en (lille) Batman-maske, da jeg havde klippet den til. Hvorefter vi ryddede op i den imaginære underverden, resten af dagen.
Jeg har helt afgjort ikke set nogen TV-serie, på det tidspunkt, men det havde Hans-Henrik. Til gengæld havde jeg to – temmelig slidte og godt gemte – eksemplarer af tegneserien (noget ret bedaget Bob Kane – ville have været millioner-milliarder værd, idag). Og endda havde vi en “batmobil” – nemlig min pedaldrevne go-cart. Så det var et formidabelt efterår, nede i gården.

Så skete der alt muligt andet, som det sig hør og bør, hvilket jeg hellere må lade vente til mine erindringer skal udgives. Men i 1987, da min søn blev født, opdagede jeg “Nattens Ridder” i hospitalets kiosk, netop som jeg var ved at “forlade” mor&barn. Ja – de var altså ret trætte, begge to – så c’mon!
Og på den måde fik jeg fornyet interesse for “Batman”, der – indtil videre – har holdt i 35 år. Hvilke har indeholdt såvel shit som kanel, og af samme grund til stadighed interessante vis-a-vis “Batman”.

Dette rant – disse reminiscenser – er jo kun interessante i lyset af KONTINUITETEN, forstået på den måde at Christopher “tager faklen op”, med sin egen udgave af den fascination, der er ved figuren og med afsæt i en anden, senere, tid – men ikke desto mindre med den samme entusiasme, som den der kendetegnede mit seksårige “jeg”, dengang det var “da” 🙂 !

En podcast består af stemmer fra folk, der siger noget relevant (eller ikke). Og det må naturligvis falde tilbage på mig (og mine ører – og min hukommelse – og min dovenskab), at jeg ikke kan huske, hvem der sagde hvad. MEN: – én af jer var meget konsistent i forhold til at sige GOTH-am City – med tryk på det gotiske. Og det kan jeg absolut se mange gode grunde til.
Til gengæld vil jeg citere Bo Green Jensen for en anden udlægning, fremført i hans essay om Batman, i “Det Første Landskab”, nemlig at byens navn skal udtales: God Damn City.

Det er ikke en dikotomi – det er en komplementaritet!
Tusind tak for en fremragende ‘cast. De er altid for korte 🙂

bedste hilsner, Henning

Reply

Fantastiske erindringsglimt, Henning!