Nummer 9s blogredaktør og medlemmer af tegneserienetværket Yngel anbefaler feministisk tegneserier.
Det er 8. marts! Du er inviteret til debatter, foredrag, koncerter, oplæsninger, protestmarcher og fester. Dine sociale medier er fyldt med debatindlæg, klummer, statistikker og sure mænd, der gerne vil vide, hvornår vi kan tale om dem (19. november, skriv det ned). Hvad gør du, når du trænger til et pusterum, men stadig gerne vil smadre patriarkatet?
Du læser tegneserier (selvfølgelig). Er du allerede kommet igennem vores anbefalinger fra 2018, så har en håndfuld medlemmer af det feministiske tegneserienetværk Yngel en spritny liste af must-reads til dig:
“This Is How I Disappear” af Mirion Malle
Oversat af Aleshia Jensen og Bronwyn Haslam, udgivet af Drawn & Quarterly, 2020.
Anbefalet af tegneserieskaber Line Høstrup:
“Jeg er helt tosset med Mirion Malles charmerende, skæve tegnestil. Hun får det at ligne en leg at tegne tegneserier! Hendes børnebog ”Superfeministerne” var en sjov introduktion til feminisme, strukturel sexisme og social konstruktion for børn såvel som voksne. Hendes første graphic novel er dog gjort af et helt andet stof. ”This is how I disappear” er en rørende fortælling om en ung kvindes kamp med depression efter et seksuelt traume, og Malle formår på smukkeste vis at portrættere Clara og de tætte venskaber der ender med at hjælpe hende.”
“How I Tried to Be a Good Person” af Ulli Lust
Oversat af Nika Knight, udgivet af Fantagraphics, 2019.
Anbefalet af tegneserieskaber Line Høstrup:
“Ulli Lust har lavet den her vanvittige mursten af en selvbiografisk tegneserie og jeg tør slet ikke tænke på hvor lang tid det må have taget! Hendes memoir handler om en tid i hendes liv hvor hun som enlig mor forsøger at få en kunstkarriere op at køre samtidig med at hun har romantiske forhold til to forskellige mænd. Igennem sine 358 sider behandler bogen et væld af spændende temaer, som kvindelig seksualitet, moderskab, polygami, partnervold, sexisme, racisme og immigration. For mig er denne bog virkelig et af de største mesterværker indenfor tegneseriekunst.”
“Drawing Power: Women’s Stories of Sexual Violence, Harrassment, and Survival”
Redigeret af Diane Noomin, udgivet af Abrams ComicArts, 2019.
Anbefalet af tegneserieskaber Anne Mette Kærulf Lorentzen:
“En tegneserieantologi med tegnede, dybt personlige historier og ikke mindst streger fra mere end 60 kvindelige tegneserieskabere fra hele verden, blandt mange andre Emil Ferris og Aline Kominsky-Crumb. Forfatterne repræsenterer en meget mangfoldig gruppe indenfor alder, sexualitet og etnicitet. Som titlen understreger er det stærke historier om overgreb, og som Alison Bechdel skriver på coveret “The cartoonist in this book are changing not just the way we understand sexual assault, but the way we see it.” Bogen vandt i 2020 EISNER award for bedste antologi. Den er (endnu) ikke oversat til dansk.”
“The Mental Load” af Emma
Oversat af Una Dimitrijevic, udgivet af Seven Stories Press, 2018.
Anbefalet af forsker og formidler Sabrina Vitting-Seerup:
“Hvis du tænker “der er sgu da ligestilling… kvinder har stemmeret og alt muligt!” – så skal du læse “The Mental Load”. Ligestilling handler om meget mere end ret til fri abort og ligeløn, som dog også er ret så vigtige ting! Det handler også om, hvem der sikrer hyggen, hvem der sørger for at pakke børnenes gymnastiktøj, og hvem der altid kan arbejde længe i ferien, mens den anden må sørge for gaven til svigermor og pynt til juletræet. Alt det sætter tegneserietegner Emma spot på i den her tegneserie, som hun selv beskriver som “illustrerede essays”. Der er sikkert ikke så meget nyt til garvede rødstrømper, men jeg anbefaler den til alle nye feminister – om de er 16 eller 96 år.”
“Psycho Girl” af Agnes Jakobsson
Udgivet af Kartago Förlag, 2018.
Anbefalet af tegneserieskaber Maya Elisabeth Bech Rathkjen:
“Agnes møder Lillis, der først vil hende, så ikke, og sådan går det frem og tilbage, indtil han ghoster hende. Handlingen gør hende til en ikke-eksistens, og hun bliver langsomt men sikkert en side af sig selv, hun ikke bryder sig om. Jeg har læst Agnes’ grafiske roman både før og efter coronanedlukningerne, og især hendes festscener med øl, musik og mennesker var jeg vilde med. Kan I huske dengang man ikke var bange for at danse tæt på fremmede kroppe?! Psycho Girl er fedt tegnet med en meget sikker streg og med en god veninde ved Agnes’ side, tegner hun en ung storbykvindes kamp for ikke at blive det, en eller anden fyr tænker om hende.”
“Nattbarn” af Hannah Gustavsson
Oprindeligt udgivet 2013, genudgivet af Galago/Ordfront förlag, 2019.
Anbefalet af tegneserieskaber Maya Elisabeth Bech Rathkjen:
“Nattbarn handler om den akavede, 14-årige Iggy, der føler sig som en misfit og helst bare vil chatte på et online fora, hvor hun går under navnet Nattbarn. Hun keder sig hjemme hos sin mor, der netop har fået den irriterende Bosse som kæreste, og hun er snotforvirret, indtil hun møder en noget ældre skolefotograf, der også kan lide heavy metal. De skriver meget sammen og hænger ud, og Iggy, der var forvirret i forvejen, bliver det kun endnu mere. Ligesom i Psycho Girl tackles psykisk sygdom, akavethed, kærlighed og lyst på en inderligt navlebeskuende måde – og dermed bliver det universelt. Det private er politisk, og alle kroppene er bumsende, dellede og kejtede, præcis som mange andre kroppe er – og så virker karaktererne ægte med både styrker og svagheder.”
“Pseudo” af Matilde Digmann
Udgivet af Forlaget Basilisk, 2021.
Anbefalet af tegneserieskaber Maya Elisabeth Bech Rathkjen:
“Derudover vil jeg anbefale Pseudo af Matilde Digmann, som er den smukkeste bog, jeg nogensinde har set, og som er et lille kunstværk i sig selv. Coveret er et spejl, og Digmann formår at fremstille skam og afhængighed fordomsfrit, så coverspejlet virker til at pege ud og bede læseren om at spejle sig selv i hovedkarakterens selvudslettende undergrund. Kat er blevet single og har svært ved at håndtere et liv med afhængigheder i forskellige former. Digmanns street-art-stil er fed at opleve på papirssiderne, og Kats selvudslettende adfærd og surrealistiske forhold til katten er både sjov og pinefuld læsning.”
Bianca Xunise og Breena Nuñez
@bianaxunise og @breenache på Instagram.
Anbefalet af forsker og blogredaktør Charlotte Johanne Fabricius:
“To af mine nyere Instagram-obsessions er Bianca Xunise, selverklæret “goth of color” der laver tegneserier om punk, afrikansk-amerikansk subkultur og intersektionel feministisk politik, og Breena Nuñez, der er tegneserietegner og universitetsunderviser og laver tegneserier om at leve som person med afro-latinamerikanske rødder i USA. De har begge lavet tegneserier for en lang række magasiner og antologier, og Nuñez driver mikroforlaget Laneha House sammen med sin mand, men jeg kender dem primært for deres dagbogstegninger og politiske aktivisme på Instagram. Der er et væld af viden og skarpt tegnet indsigt at hente hos dem begge – så dyk ned i deres arkiver og bliv klogere!”
