Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
DC er en forkortelse for “Detective Comics”, hvilket betyder, at DC Comics helt til hest betyder — Detective Comics Comics. Hvilket Kim Helt gør en aaaalt for langstragt pointe ud af for at, øh, pointere i dette afsnit af Supersnak.
Hvorfor? Fordi afsnit 106 af Supersnak handler om serien, hvori Batman debuterede. I #27. Hvori Siegel & Shuster, Supermans skabere, debuterede med Slam Bradley. I #1. Hvori Kirbys Challengers of the Unknown, Martian Manhunter, Robin, Batwoman, Batgirl, Clay Face, Two-Face, The Riddler og mange, mange flere debuterede.
Detective Comics #1000 (!) udkom i denne måned. Med en antologi af 8-10-siders historier, som vi tager under (k)ærlig behandling i dette afsnit, hvor vi også går hele serien (velsagtens lidt overfladisk) igennem.
Det er en milepæl i amerikansk tegneseriehistorie. Og det skal markeres. Vi lavede et afsnit af Action Comics #1000 (som overhalede Detective Comics, der blev udgivet før, og nåede til nummer 1000 et år før ved at udkomme ugentligt i en periode i 90erne), og så skulle vi naturligvis også lave et afsnit om Detective Comics.
Det er det, du får her. En fejring af DC’s Detective Comics. Fra nummer 1 til 1000.
Rigtig god fornøjelse med podcastet!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello