Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt.
Nu er der ikke så længe til, at BBC begynder på en ny omgang Dr. Who, og denne gang også med en ny doktor. Om få dage vil internettet, eller en lille krog af det, koge over med indlæg for, og især nok imod, den nye doktor. Hver gang, BBC har skiftet doktor, har der lydt ramaskrig, og det bliver nok ikke mindre denne gang, hvor doktoren også skifter køn.
Kim og jeg er begge meget glade for Doktor Who, og vi forsøger i denne podcast at give vores glæde videre.
Vi forsøger at forklare, hvorfor serien har holdt så længe, hvorfor den vækker så stærke følelser hos sine fans, og hvorfor den bare er pisse fed.
Hverken Kim eller jeg er Who-eksperter, så jeg vil på forhånd bede om tilgivelse for diverse fejl og dumheder i vores podcast.
Jeg tager til London hver år, og hvert år skal jeg på National Gallery, som ligger på Trafalgar Square, men et år var de i gang med optagelserne til 50 års jubilæums afsnittet, så for første gang ever fik jeg ikke besøgt Turner, Bellini og alle de andre. Blomsten af europæsik kultur måtte vige for Dr. Who.
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes og på Soundcloud og følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie!
Tidligere afsnit af Supersnak: