Åh, hvilken herlig fremtid!

Reply

Morten har utvivlsomt ret, når han anfører, at Superboy (og derfor Rummets Helte) træder ind på scenen, på et tidspunkt hvor der er opstået en rural/pastoral/nostalgi-længsel efter nogle sande, sunde, ærkeamerikanske midtvesten-fantasier om de ægte kerneværdier, således som “det altid var tænkt”. I dit ansigts sved skal du æde din majskolbe!

Men jeg tror også Soperboy (osv) hænger sammen med det gryende teenage-begreb, der netop begynder at røre på sig, dér i 50’erne, får fart i 60’erne og springer ud i 70’erne. X-Men er også teenagere til en begyndelse. Men de afspejler muligvis mere den utilpassede, den ( i egen overbevisning) misforståede teenager – hvilket så kommer til udtryk i hele dystopi-bølgen, der i høj grad er rettet netop mod teenage-segmentet. Vi andre må sidde og sukke, og tænke på flyvende biler og fritidssamfundet.

Gotlib gør sig et sted munter over, at den utopiske fremtid (bl.a. i Rummets Helte) åbenbart har en tøjmode, der er stærkt inspireret af feudaltidens klædedragt, med stramtsiddende kostume og kappe. Interessant nok går teenage-pige-moden faktisk i retning af aldeles kropsnært outfit, og kappen er at finde i små fikse toledoer med rigeligt svaj i ryggen. Så kom ikke hér! Men vi mangler selvfølgelig at drengene får taget underbukserne udenpå skorstens-rørs-jeansene. Det kommer – det kommer ….

Noget andet: – det er muligt jeg har nævnt det før, men hva mæ en podcast om de der selv-parodierende MAD-stils-agtige one-shots som Marvel fra tid til anden udgav? Jeg har – bl. a – i min besiddelse en ti-siders sag, hvor Spiderman skal giftes med The Wasp …. – der så bliver klasket af tantes fluesmækker!

Reply

Hej, H.
Det er nok Not Brand Ech du tænker på, og de er bestemt en podcast værd. Jeg hiver hele det første run frem og begynder på podcast noter med det samme.
mvh
Morten