Kvinder der er grimme i munden. Dem glæder vi os til i marts, der også byder på en dansk monster-debut.
Der er ikke så mange at vælge imellem, siger den sure hvide midaldrende mand, men svenske Liv Strömquist er den sjoveste feminist jeg kender. Hendes grimt tegnede, bollesparkende og til tider firkantede femi-humor kan være hit and miss, men når den er er sjovest er den virkelig, virkelig sjov.
Så jeg glæder mig til flere lussinger i Den er der ikke, der ifølge forskræppet bl.a. tager Leonardo DiCaprios evige udskiftning af unge smukke kærester under kærlig/ukærlig behandling.
Mere fra queer-fronten: alverdens monstre er jo ofte blevet brugt til at symbolisere det udstødte, det misforståede og det anderledes, og ingen vel mere end Dr. Frankensteins monster. Derfor synes det i disse queer-tider oplagt at lave en moderne Frankestein-historie, hvor monsteret er ikke-binær: altså hverken dreng eller pige.
Bag young adult horror-komedien Frankenstine står den efterhånden rutinerede gyserforfatter Lars Kramhøft, samt Grafisk Fortælling-dimittenden Jam Aden, der selv er transkønnet. Det er således Adens debut.
Sidste anbefaling: Maggy Garrisson er en hårdkogt engelsk detektiv med en beskidt mund og lige så mange laster som hendes mandlige kollegaer: hun drikker, ryger og sover med de forkerte. Halvt Philip Marlowe, halvt Bridget Jones, og skrevet og tegnet af franskmændene Lewis Trondheim og Stéphane Oiry, der synes at gøre sig umage for at ramme en autentisk britisk pub-tone. Hende glæder jeg mig til at lære at kende.
Her er hvad vi kunne opstøve af kommende udgivelser i marts:
Marts’ udgivelser
2. marts
Maurice Tillieux: Max Jordan: Den røde munk
Forlaget Zoom
Mort Walker: Basserne 1985
Forlaget Zoom
Aymond, Van Hamme: Lady S 8: For statens skyld
Forlaget Zoom
6. marts
Vallée og Fabien Nury. Katanga: Diamanter
Forlaget Faroes Cigarer
12. marts
Lewis Trondheim, Stéphane Oiry: Maggy Garrison 1: Smil nu, Maggy!
Forlaget Zoom
Tabary, Goscinny: Iznogood 6: Det magiske tæppe
Forlaget Zoom
Aymond, Bollée: Bruno Brazil 1: Black program
Forlaget Zoom
Frode Øverli: Pondus: Babser, bajere og bold
Forlaget Zoom
13. marts
Lars Kramhøft og Jam Aden: Frankenstine
Cobolt
19. marts
Stéphane Melchior og Clément Oubrerie efter Philip Pullmans roman: Det Gyldne Kompas 3
Cobolt
Roger Leloup: Yoko Tsuno: Mørkets maskepi – samlebind 7
Cobolt
31. marts
Liv Strömquist: Den er der ikke
Cobolt
Marts uden dato
Jules Verne & Rámon de la Fuente: Jorden rundt i 80 dage
E-voke
Jok & Santullo: Fyrre kister
E-voke
Serpieri: Historier fra det vilde vesten 1 (2. udgave i softcover)
E-voke
Listen baserer sig på den information Nummer 9 har kunnet indhente. Kender du til kommende udgivelser der mangler, så skriv til kontakt@nummer9.dk