Matilde Digmann er en multidisciplinær kunstner med base i butikken Matmakesstuff på Nørrebro, hvor hun sælger blandt andet keramik, tryk og plakater. Nu arbejder hun desuden på en dybt personlig tegneserie om sex, dating, selvværd og misbrug.
Projektet er blevet til i Chile, Berlin og København, og er en del af et større kunstnerisk projekt om at bryde ud af samfundets programmering og snærende forventninger. Om at tale om tabuer og omfavne skyggesider. Vi har snakket med Digmann om arbejdet på bogen Feral.
Skitse fra Feral
Hvorfor laver du dette projekt netop nu?
– Jeg fik idéen til projektet for snart to år siden, da jeg gik fra min eks efter ni års ægteskab. Men på det tidspunkt havde jeg en stemme inde i mit hoved, der bare nærmest skreg, at det måtte jeg ikke, det skulle jeg ikke, at jeg skulle holde mig langt væk fra det projekt. Så jeg har haft skrinlagt det i lang tid – jeg tror det stadig var for tæt på – og så er det alligevel poppet tilbage op i mit hoved så mange gange. Til sidst var det sådan, at jo højere den der stemme skreg, at jeg ikke skulle lave det, jo mere tænkte jeg: OK, jeg er åbenbart nødt at lave det her projekt. Det var egentlig ikke fordi jeg havde lyst. Men så gik jeg sådan rigtigt i gang.
Matilde Digmann. Portræt af P. Wessel
I Feral er hovedpersonen en antropromorf kat med grove naivistiske træk, som vi kender det fra Digmanns billedunivers. Katten hedder Cat og har forresten også en kælekat ved navn Ted, der udfylder rollen som Cats samvittighed. Cat opretter en profil på en dating-app, Cat ryger sig vind og skæv, Cat forspiser sig i pizza og Cat tager nøgenbilleder, alt imens Ted bidrager med gode råd og kommentarspor på de selvdestruktive og selvmodsigende tanker og handlinger.
Hvad handler Feral om?
– Feral er et meget personligt projekt på den måde, at det startede som autofiktion. Det der med at komme ud på datingmarkedet efter lang tid i et fast forhold, det var lidt et chok, og det var sådan projektet startede. Men nu handler det helt overordnet om at tage ens skyggeside – al den skyld og skam man har omkring ens inderste, klammeste og mørkeste tanker – og så bare sætte dem frem i lyset. Og simpelthen integrere den side af sig selv og sige: det her er også mig.
– Jeg har ramt min bund mange gange, og derfor har jeg arbejdet meget med min skyggeside og mit misbrug de sidste par år, blandt andet igennem et 12-trinsprogram, og det er her, jeg har lært, at det hjælper at dele de værste ting, for på den måde at møde og tilgive sig selv.
– Feral handler også om en kat, der løber fra sine følelser: fra sin skyld og skam over at have været sin eks utro. Alle mulige komplicerede følelser og følelsesløshed i forhold til dating. Hvordan man bruger andre mennesker, fordi man er ude af stand til at have nære relationer. Jeg vil gerne vise den afstumpethed, som for mig er en af senfølgerne ved at være vokset op i et hjem med alkoholmisbrug, men også følgerne af et samfund, hvor kvinder bliver objektificeret så hårdt, at vi til sidst objektificerer os selv. Alle relationer kommer til at handle om, hvor man er på en rangliste, om at være en vare på et marked. Jeg vil gerne vise, hvad det gør ved os. Det der internaliserede patriarkat, det er det, jeg gerne vil kalde ud.
Skitse fra Feral
Hvordan ser din proces ud?
Stilehæfte med skitse
– Jeg startede med at lave nogle få skitsesider. Derpå lavede jeg nogle lidt mere færdige sider som eksempler på hvordan det færdige værk ville tage sig ud. Så skrev jeg en outline på hele historien og så lavede jeg en skitse, hvor jeg har tegnet hele tegneserien igennem i stilehæfter. Og nu tegner jeg færdige sider baseret på den skitse.
– Jeg brugte lang tid med min redaktør på at skrive en story-outlinen og prøve at få styr på materialet og få det ned i en eller anden form der gav mening, før jeg gik i gang med at lave skitser på det. Og nu afviger jeg totalt fra den outline. Det er som om projektet har sit eget liv.
– Jeg rentegner på iPad. Det hjælper mig helt vildt meget, at jeg kan og tegne overalt i verden. Men det er også helt vildt hårdt at tegne på den lille skærm. Jeg savner at tegne på papir. Men det går hurtigt, og jeg har meget at sige, så det er nødt til at gå ret hurtigt, og det er fedt, at jeg ikke skal have for eksempel scanner med, når jeg rejser og sådan.
Hvem bliver du inspireret af?
Stilehæfte med skitse
– Jeg elsker Simon Hanselmann for hans Livet er en Fucking Fest. Jeg synes at hans univers er mega fedt. Jeg kan rigtig godt lide det der med, at vi har det sgu alle sammen mere eller mindre fucked, og det kan man finde en eller anden trøst i. Det, jeg synes er fedt ved hans ting, er at det bliver letlæseligt. Han gør virkelig læseren en tjeneste. Jeg synes, der er mange tegneserieskabere som er rigtig, rigtig fede, men hvor det bliver lidt for svært tilgængeligt. Og for mig er det vigtigt, at folk gider læse det, jeg laver, at det er serveret for dem på en måde, hvor det er underholdende og sjovt og cringy, og der er genkendelse og alt det der, og det synes jeg, der er rigtig meget af i hans arbejde.
– Jeg elsker også filminstruktøren Quentin Tarantino og hans måde at strukturere historier på: detaljer, dialog og musik, der går op i en højere enhed med vildt smukke billeder og gore. Jeg har skelet meget til ham, især med henblik på formen på værket, for eksempel kapitelsiderne, og jeg låner også fra filmens verden i min fortælleteknik.
Hvor bliver projektet til?
– Jeg skrev story-outline i Chile. De allerførste sider skrev jeg, mens jeg var i Berlin på designfestivalen Pictoplasma. Og nu har jeg arbejdet med den her i København, hvor jeg siden oktober har skrevet en side om dagen. For det er ligesom det, jeg kan nå, når jeg skal have resten af mit liv til at hænge sammen med alt mit keramik, og alt det andet shit jeg render og laver.
Rentegnet side fra Feral
Du er lige nu på et residency i Italien for at arbejde på projektet. Hvorfor tager du til udlandet, og hvad er dit forhold til at rejse?
– Jeg tager altid til “de varme lande” i januar og februar og også gerne marts. Jeg får det der… Jeg kalder det Fakta-livet, hvor man bare går fra sit hjem og til Fakta og til sin tegnestue og så om igen og igen og igen. Jeg bliver bare så uinspireret. Jeg har altid tænkt, at når jeg bliver gammel, skal jeg bo et varmt sted, for jeg føler, at jeg har altid passet til at bo et varmt sted. Så pludselig gik det op for mig, at det kan jeg sådan set godt nu – jeg har et liv, hvor jeg bare kan rejse, og så lejer jeg min lejlighed ud, så jeg ikke har nogen udgifter på det. Og jeg kan arbejde hvor end i verden, der er en internetforbindelse. Det nyder jeg helt vildt meget.
– Når man er væk, så er det meget nemmere at være sådan: Jamen, jeg er ikke i Danmark, og jeg ser ikke nogen mennesker, og det eneste jeg laver, det er at lave det her projekt. Da jeg startede, anede jeg ikke, hvad det skulle ende med, men jeg følte mig kaldet til at lave det – altså jeg havde det pludselig som om, det her var det vigtigste i verden, og som om jeg skulle feje alt andet af bordet og bare give det her projekt liv. Så det gjorde jeg.
Skitse fra Feral
Ascea, Italien
– Nu har jeg været i Ascea omkring 45 dage, og det er bare sådan en lille bitte bjergby, og der er ikke nogen mennesker her, jeg kan snakke med. Eller det er der, men det har jeg valgt ikke at gøre. Fordi jeg har bare haft brug for at gå ind i den her proces og fokusere på arbejdet. Min proces hernede er, at jeg står op klokken syv, og så arbejder jeg til klokken 12, og så går jeg en tur i tre-fire timer. Typisk går jeg sådan 10-15 kilometer om dagen, og så kommer jeg tilbage om aftenen og arbejder lidt mere. Det er stort set det.
– Da jeg havde skrevet alle siderne sådan næsten færdige – jeg tror jeg manglede 20 sider af slutningen – så tænkte, at jeg nu ville jeg få printet det hele ud, fordi jeg sidder jo bare og tegner tre sider om dagen uden noget overblik over hele historien. Jeg tog til Salerno og tjekkede ind på et hotel, fordi i den her lille by er der ikke et printcenter, og så printede jeg det hele ud. Og så begyndte jeg at læse den, og det var med total angst, fordi jeg blev i tvivl om, hvordan det hele hænger sammen, og hvordan det hele ser ud. De første 85 sider er jeg nu i gang med at tegne om og omstrukturere, fordi det bare ikke er så godt, som jeg gerne vil have, det skal være. Det er jo mega godt at kunne se det nu – det er også mega hårdt at skulle tegne 85 sider om.
Hvad er planerne for Feral?
Printshop i Salerno
– Det kommer til at blive en serie. Bogen her bliver omkring 250 sider, og så kommer der nogle flere. Jeg ved ikke hvor mange, der kommer, det har jeg ikke overblik over endnu. Den her historie handler meget om, at være i den der malstrøm af dating og lavt selvværd og fucked op situationer og drama, der hele tiden sker, så man ikke nogensinde lander og får det bedre. Og på den måde har det været en ærlig fortælling fra min side. Jeg ville ikke have sådan en klassisk fortælling: ”…og så gik Cat to the gym og fik det bedre”. Jeg har virkelig ville skabe genkendelse, og jeg har villet vise de værste sider af mig selv.
– Selvfølgelig er der sket det, at efter jeg begyndte at skrive hele historien, så er det som om, at Cat fik sin egen karakter. Jeg ser det ikke som mig selv nu, selvom det er baseret på nogle oplevelser, jeg har haft, og på nogle måder jeg har haft det. Cat er sin egen.
– Jeg vil rigtig gerne lave et indspark i diskursen og blotlægge det system, der gør det umuligt for os at møde hinanden som mænd og kvinder, fordi der er så mange lag af pis man skal igennem for at komme ned til det ægte. Og hvor jeg som kvinde er så tunet ind på hvordan andre vil have, jeg skal være, at jeg fuldstændig mister kontakten til hvad jeg selv vil.
Rentegnet side fra Feral
Feral udkommer på Forlaget Basilisk. Følg udviklingen af tegneserien på Digmanns Instagram.
