“Supermoon” er en ny dokumentarisk grafisk roman om klimaforandringer – lavet som app til iPad.
Den danske billedkunstner Kristoffer Akselbo har lavet en grafisk roman om klimaforandringer som app til iPad.
“Supermoon” er en klimafortælling, som tager udgangspunkt i oversvømmelserne i København i 2011, hvor den største mængde nedbør i Danmark nogensinde blev registreret. Den grafiske roman handler om oversvømmelsernes relation til månens position – særligt den såkaldte supermåne, der indtræffer når jorden er særlig tæt på månen ved en fuldmåne eller nymåne. Fortællingen breder sig ud over 51 siders sort-hvide tegninger baseret på undersøgelser og interviews med en lang række forskere.
Supermoon Comic app’en er skabt af den danske billedkunstner Kristoffer Akselbo og udgivet og produceret af Haandholdt – en platform for kunst på håndholdte enheder.
Appen har været 2 år undervejs og bruger app-mediets muligheder ved at indeholde in-app fodnoter, fakta og webadresser der udforsker mysteriet om klimaændringerne.
“Jeg håber, at Supermoon vil være en ny og sjov måde at læse og diskutere klimaændringer på og åbne op for en ny bevidsthed og analytisk magt – en bevidsthed om tiltag, der vil gavne familier, venner og det samfund, vi har valgt at bo og deltage i,” siger Kristoffer Akselbo.
“Supermoon” Comic kan købes for 25 kr. i iTunes Store.
Side fra “Supermoon”: