Er du til action eller humor, eventyr eller kærlighed, manga eller kogebøger – denne måneds tegneserieudgivelser har det hele.
Omend der naturligvis ikke er flere penge tilbage efter Copenhagen Comics, så glæder jeg mig alligevel til at læse en masse af disse kommende tegneserier.
Jeg vil fremhæve Tom Gauld og hans humoristiske striber om litteratur og bøger. Vi får nemlig den seneste på dansk nu – Bibliotekarernes Hævn. Jeg er vild med hans skæve, nørdede take på en klassisk humorstribe, og jeg er spændt på at se det oversat til dansk. megafedt.
Sammen med min 9-årige datter glæder vi os til fortsættelser af yndlingsserier, og vi får både bind to af Tim Proberts Lightfall samt sjette bind af Hans Jørgen Sandnes’ serie Krypto. Det kan kun gå for langsomt!
Til nostalgikerne er der altid adskillige gode ting, og denne måned er ingen undtagelse. Jeg vil fremhæve de to næste samlebind med Henrik og Hagbart. Det er faktisk bare blevet nogle ret flotte samlebind af en serie jeg ellers ikke har det store forhold til. Men Peyo var altså bare dygtig, og det er dejligt at se gode historier i flotte udgaver.
Søren Jessen er en virkelig dygtig visuel fortæller der både kan lave historier for børn, unge og voksne, og han har nu genoptaget sit arbejde med at fortælle os om forfatteren Kafkas liv. Det var betagende i Forvandlingen (2017) og jeg kan kun glæde mig til at læse Kafkas Hjerte.
Det udkommer i juni
Søren Jessen
Kafkas Hjerte
Fahrenheit
Peyo
Henrik og Hagbart samlebind 3
Faraos Forlag
Peyo
Henrik og Hagbart samlebind 4
Faraos Forlag
Jean-David Morvan og Dominique Bertail
Omaha Beach – 6. juni 1944
Fahrenheit
F.Ibáñez
Flip og Flop 38: Broommm!
Zoom
Benoít Ers og Vincent Dugomier
Modstand 5: en delt nation
Zoom
Den store Lucky Luke Kogebog
Cobolt
Bocquet, Fromental og Stanislas
Hergés Oplevelser (ny udgave)
Cobolt
Tom Gauld
Bibliotekarernes Hævn
Cobolt
DUBU (Redice Studio)
Solo Leveling 5: Overleverne
Cobolt
Dorison og Montaigne
1629: Eller den uhyggelige historie om det skibbrudne Jarkarta
E-Voke
Gosnell og Lawrence
Storm 8: De fordømtes stad
E-Voke
Bob de Moor
Barelli 8: på opdagelse
E-Voke
Lina Rosé Saxtorph
Anepantla 2
Forlaget Fabel
Frode Øverli
Pondus: Sol, sommer…og pirater
Zoom
Frode Øverli
Pondus 10: Ti tætte og en badehætte
Zoom
Hans Jørgen Sandnes
Krypto 6: I monstrets gab
Gads børnebøger
Niels Hovmand-Hansen
Sagaen om Sejd: Anden del – Åndevølven
Stregfabrikken
Cathrine Sandmæl
Piger: En grafisk roman
Gyldendal
Sophie Souid og Thomas Hjorthaab
Sivert har kun et liv – Teenagelivet tynger
Gads Børnebøger
Don Rosa
Don Rosa Biblioteket – Bind 3
Story House Egmont
Tim Probert
Lightfall 2 – I fuglens skygge
Politikens Forlag
Tema 03
Story House Egmont
Listen baserer sig på den information, Nummer 9 har kunnet indhente. Kender du til kommende udgivelser, der mangler eller er på vej, så skriv til kontakt@nummer9.dk