Forvandlingen
”Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng forvandlet til et uhyre kryb.”
Sikke en åbning! Én af litteraturhistoriens bedste ifølge Søren Jessen, som udover at have mere end 50 bogudgivelser og talrige illustrationer bag sig også er tegneren bag forlaget Fahrenheits nye graphic novel-udgave af Franz Kafkas Forvandlingen.
Jessen er ikke tilfældigt valgt til arbejdet; han er stor Kafka-entusiast og han genlæser, ifølge et interview i Århus Stiftstidende, værkerne årligt. ”Kafka arbejdede jo med præcis de samme ting som jeg: Menneskets mentale forviklinger og underlige selvopfattelser.”, fortæller han i samme interview.
Jessens Kafkakærlighed mærkes tydeligt hele vejen igennem Forvandlingen. Hver af de 128 sider er velgennemtænkt og veldesignet, det gælder både billed- og tekstsiden og overlappet af de to.
Et Kafkaværk ville ikke umiddelbart være skoleeksemplet på ”nemt at omsætte til tegneserie”, men Jessen har formået at tage masser af interessante og veludførte beslutninger på hver eneste side: det horisontale layout er i konstant forandring og bringer nyt liv til de højteksturerede gråtoneillustrationer, hver eneste gang man bladrer. Kulsorte skygger understreger det dystre tema og en farefuld og usikker tilværelse på livets skyggeside – et sted man nemt ender med at opholde sig, når man pludselig vågner op og er et uhyre kryb. Et kryb, der, apropos, aldrig bliver vist i fuld figur, men kun i stikkende, kriblende nærbilleder eller symbolske abstraktioner. Vi skal ikke se krybet, vi skal mærke det.
Jeg kunne godt have ønsket mig en ligeså skrøbelig og kærlig udførsel af miljøet som af karaktererne. Der er noget simpelt over Jessens baggrunde, der giver god stabilitet i kontrast med krybets organiske virvar af ben og hår, men de er også lidt rigelig statiske og uraffinerede efter min mening.
Jeg kan kun forestille mig, at ordplaceringen har været én af de største udfordringer i dette værk, men Jessen formår det. Teksten – som nemt kunne have slynget hele værket i afgrunden og reduceret det til en overtekstureret betonklods – er møjsommeligt arrangeret som en del af hver illustration og behandlet ligeså værdigt som alle de andre grafiske elementer. Man fornemmer tekstens tyngde, men man føler sig ikke tynget. Og selv når en side er spækket med ord, keder man sig ikke. Det er en stor bedrift og jeg ville næsten have ønsket, at teksten kunne have været håndskrevet fremfor en (dog velvalgt) font, bare for virkelig at bringe helheden i hus.
Teksturen her er ikke skjult, den er tværtimod udstillet. Det kan virke falsk og påklæbet med så mange lag på lag (hvoraf et par stykker er fotografier af Kafkas gravsten, taget af Jessen selv på en researchtur til Prag) og udtrykket falder muligvis ikke i alles smag, men jeg synes personligt det passer godt til historiens aggressive forvrængethed.
Fortællingen selv er også meget gribende. Gregor, der hensynker dybere og dybere ind i tilværelsen som forvokset insekt og distancen mellem ham og hans stadig mere fremmedgjorte familie er velskrevet og –portrætteret.
Der er, med andre ord, styr på det. Både hvad gælder sprog og layout. Med en fortælling som denne, er det kun alt for let at tabe sin læser i hvert eneste sving, men det sker ikke. Selv en grøn Kafkadebutant som jeg selv har kun begejstring tilbage efter sidste side er vendt.
