Prisvindende tegneseries tegninger er ikke noget værd, hvis man spørger Mofibos computerstyrede betalingsmodel.
Den prisvindende tegneserie Zenobia, der gav tegner Lars Horneman Kulturministeriets Illustratorpris og er udgivet i 18 lande er ikke længere at finde på streamingtjenesten Mofibo.
Forfatteren bag Zenobia, Morten Dürr, fortæller i et Facebook-opslag, at han har trukket alle sine tegneserietitler ud af Mofibo, fordi de betaler for lidt – helt ned til 7 øre per læsning.
Udover Zenobia er det Ivalu, endnu et anmelderrost samarbejde mellem Dürr og Hornemann, Hviskeleg, Vand til Blod og Pakkepost til hele universet som Dürr har lavet sammen med henholdsvis Sofie Louise Dam, Lars Gabel og Patrick Steptoe. Alle fem titler er blandt de relativt få danskproducerede tegneserier henvendt til børn og unge.
Billederne er værdiløse
Dürr har spurgt Mofibo om en forklaring på den lave betaling, og videregiver Mofibos svar i opslaget:
– Deres (Mofibos, red.) AI algoritme skanner bogen for tekst, og omsætter den til et vist antal enheder svarende til en læsetid. Den bliver så utrolig kort for Ivalu – cirka 2,5 min. Det er kun 7 øre værd. Billederne i bogen medregnes ikke og er så at sige ikke noget værd, forklarer han.
Fordi Mofibo ikke har lært deres computer hvordan den skal læse tegninger, kan den ikke måle, hvor lang tid læseren bruger på at dvæle over f.eks. tegningerne af Ivalus søgen efter sin søster, som tager hende hen over snedækkede isfjelde – en passage der fylder flere sider, men er fuldstændig ordløs.
– En actionfilm uden replikker er jo stadig skrevet af nogen, før man satte kameraet i gang. En tegneserie uden replikker rummer tilsvarende en masse fortælling, hvad enten en forfatter eller en illustrator står bag. Så blot at vurdere end bogs værdi ud fra antallet af tegn er noget sjusk, siger Morten Dürr.
De 7 øre skal deles mellem forfatter og tegner. Til sammenligning får ophavspersonerne 14,50 kr pr. klik for nye bøger på bibliotekstjenesten eReolen, som falder til 10,50 kr efter et år. Tjenesterne Bookmate og den dedikerede børnebogstjeneste Maneno ligger på omtrent samme afregning, fortæller Dürr.
Altså over 100 gange så meget som Mofibo betaler.
”Tegneserier er ikke det bedste format”
Nummer9 har rettet henvendelse til Mofibo, som sender os det samme svar, som de også gav radioprogrammet Kulturen på P1, som Dürr gæstede mandag. Deres danske Country Manager, Claus Wamsler-Nielsen svarer pr. mail:
– Mofibo er først og fremmest en lydbogstjeneste. Derfor er tegneserier med megen grafik og begrænset tekstindhold ikke det bedste format til vores platform på nuværende tidspunkt. Men der er tilfælde, hvor vi tager disse formater ind, såfremt at forlagene ønsker det. Diskussionen om betalinger, forskellige afregningsmodeller og løsninger skal tages med vores mange forlag, business to business. Hvis der er en stor efterspørgsel fra vores forlag om at diskutere de nuværende måder at arbejde på, er vi selvfølgelig villige til at indgå i dialog med dem.
Modellen dræber børnebogen
Som Morten Dürr ser det, er Mofibos betalingsmodel en trussel mod børnebøgerne, fordi streaming bliver en stadig vigtigere del af økonomien i bogbranchen.
– Streaming er en vigtig brik i bogens økosystem. Billedbøger er f.eks. svære at realisere nu hvor så mange folkebiblioteksfilialer er sparet væk – vi har mistet hundredevis af filialer. Derfor sælger man måske blot 150 eksemplarer af en billedbog (til bibliotekerne, red). Det betyder, at betaling fra streamingtjenesterne fremover bliver vigtigere for bogskaberne.
– Hvis man ikke kan medregne noget omsætning til bogen fra de digitale portaler, bliver det umuligt at lave danske billedbøger – og så leverer vi ikke nye læsere til økosystemet. Så det er også i Mofibos interesse at honorere og støtte op om billedbøger, forklarer Dürr.
