Kulturminister Mette Bock hædrer tegner Lars Horneman for tegneserien Zenobia.
Kulturministeriets Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger går i år til Lars Horneman for illustrationerne til Zenobia, der er skrevet af Morten Dürr. Prisen uddeles i Kulturministeriet i dag.
Ved samme lejlighed uddeles Kulturministeriets Forfatterpris til Hanne Kvist for bogen Dyr med pels – og uden. Begge priser er på 75.000 kr., og vinderne i begge kategorier er udpeget af fagkyndige indstillingsudvalg.
I indstillingen fra udvalget lød det blandt andet om Lars Hornemans arbejde på Zenobia:
– Zenobia er en mesterligt komponeret billedroman om et barn på flugt. Lars Horneman forstår, hvordan det enkle kan være det allermest udtryksfulde og fortællende. Han har en grafisk sikkerhed, han arbejder effektfuldt og filmisk med lys og skygge, og samtidig har han blik for at gestalte den nærhed, der gør, at vi kan identificere os med den lille flygtningepige Amina.
Det er anden gang på få dage at Lars Horneman og Zenobia hædres. I weekenden fik Zenobia Claus Deleuran-prisen som årets danske tegneserie.
Læse også: Deleuran prisen: Zenobia blev årets danske tegneserie
Læs også: Zenobia-anmeldelse: Jeg har fået noget i øjet